Dette blogindlæg er bragt i Seniormonitor. Med tilladelse fra Seniormonitor bringes bloggen her i sin fulde længde.
Det er ikke en skam at blive væk, når man ikke er inviteret. Så jeg var ikke til den storstilede lancering af regeringens udspil til en ældrereform. Måske var vi i min organisation ikke inviteret, fordi vi bliver regnet til sundhedsområdet?
Alene sidste år var vi i Dansk Selskab for Patientsikkerhed ude i 35 kommuner. Vi har set – ikke alt – men rigtig meget af ældreområdet i Danmark, gennem rigtig mange år.
Mange kommuner har arbejdet systematisk med en række indsatser for at højne den faglige, den brugeroplevede og den organisatoriske kvalitet i regi af programmet ’I sikre hænder.’ Og det virker. Netop systematik er kernen i at bedrive god kvalitet på et område, hvor kompleksiteten er høj og hvor ressourcerne knappe.
Det vil være oplagt at videreføre i regi af en kommende ældrereform, men som mange andre har jeg ledt efter en side eller to i oplægget, nemlig der hvor sundhedsopgaven adresseres sammen med alle de andre elementer, der er så vigtige i et liv.
Demens kræver særlig opmærksomhed
I samarbejde med Sundhedsministeriet og KL har vi siden 2013 arbejdet med kvalitet i ældreplejen.
Indsatserne i ’I sikre hænder’ var måske i starten skåret sundhedsfagligt til, men har i mange år ikke været specielt rettet mod, om indsatserne er under serviceloven eller sundhedsloven. Og de er begge steder.
Mon ikke en beboer på et plejecenter er ligeglad med, om det tryksår, de døjer med, hører under serviceloven, under sundhedsloven eller sågar en ældrelov? Uanset hvad er et tryksår dårlig kvalitet, og det er uværdigt. Og det kan undgås.
Langt de fleste beboere på plejehjem har demenssygdomme i større eller mindre grad. Op mod 85 procent af de beboere, der bor på plejecentre, har en demenssygdom, og i alt er der omkring 90.000 danskere med demens.
Det bliver tilsyneladende overset, at demens kræver en særlig opmærksomhed på den sundhedsfaglige indsats. På medicin, bivirkninger og sygdom, som ikke tages i opløbet.
Skal der være ulighed i relation til sygdom?
En undersøgelse viser, at ældre med demens, der udskrives fra hospitalet efter en lungebetændelse, har mere end fordoblet deres risiko for at dø inden for de følgende 30 dage, sammenlignet med ældre uden demens. Risikoen er yderligere forøget, hvis den ældre får psykofarmaka, hvilket en del mennesker med demens får.
Hvor holder ældreloven og serviceloven op og hvor begynder sundhedsloven for en person med demens? Skal der være ulighed, også i relation til sygdom? For det er vel ikke meningen, at ældrereformen kun skal være for ældre, der ikke fejler noget?
Tryksår og demens er bare to nedslag i, hvorfor det er rigtig svært at se ældreområdet uden at se på sundhedsfaglighed. Værdighed og patientsikkerhed er to sider af samme sag, og det giver ikke mening at adskille.
Der er opbygget stor viden om, hvordan vi arbejder systematisk med kvalitet, både sundhedsfagligt og ældrefagligt i en del kommuner. Nu skal vi have alle med.
