I kølvandet på den ulykkelige sag, hvor en medarbejder er dømt for at forvolde skade på borgere på et plejecenter ved at forgifte dem – og den efterfølgende opremsning af alle de fejl, der bliver begået med medicin – er der er kakofoni af stemmer om, hvor nemt det er at højne medicinsikkerheden, hvis bare…
Hvis det var så nemt, havde vi formentlig allerede gjort det.
Så kritiske organisationer og politikere, der tror, de kan fjerne fejl med fingerknips, skal læse med her, hvor vi vil køre nogle af påstandene gennem myteknuseren og korrigere de lige lovligt hurtige konklusioner.
Påstand 1: Hvis bare personalet er dygtigt og samvittighedsfuldt nok, så sker der ikke medicinfejl
Selv den bedst uddannede og mest dedikerede medarbejder kan lave fejl, hvis det system, som man er en del af, ikke er indrettet til at forebygge fejlene.
Systemer skal forstås bredt. Hvis der ikke er de rette personer på arbejde, hvis vikarer ikke er oplært godt nok, hvis arbejdsgangene ikke er sikre, og hvis it-systemerne ikke understøtter arbejdsgangene eller er for komplicerede, ja, så er der grobund for fejl. Og det er ikke den enkeltes “skyld”.
Påstand 2: Vi skal bare have nogle bedre vejledninger
Prøv bare den simple øvelse at forklare, hvordan man laver en sandwich. De forklaringer, vi har set, ender ofte med noget uspiseligt. Vi kan gøre os nok så umage med at udarbejde faglige vejledninger, men hvis de ikke kan omsættes til reel handling hos borgeren, er de jo ikke noget værd.
Vi ved, at der er stor forskel på arbejde, som vi forestiller os det, og den måde det reelt udføres på. Dét skal vi tage højde for i vores måde at arbejde på, og det betyder, at vi skal have et meget større fokus på implementeringen af det, vi gerne vil have til at ske.
Forstyrrelser, når medarbejderen doserer medicin, er et velkendt problem, og det løses ikke med en vejledning, men med at vi bruger kræfter på at sikre, at der er de rette forhold at dosere medicin under, og at vi bygger det ind i arbejdsgangene.
Påstand 3: Vi skal bare have et stærkere tilsyn
Når vi skal arbejde med kvalitet, skal vi løbende overvåge, at det, vi gør, er sikkert for borgeren. En kontrol kan godt sætte spot på nogle arbejdsgange, men det løser ikke noget i sig selv.
Vi bruger mange kræfter på mange tilsyn, nogle af dem med modsatrettede fokusområder, fordi de ikke er koordinerede. Tilsynene bliver nærmest målet i sig selv.
I stedet skal vi have mere fokus på de to andre elementer i kvalitetsarbejdet, nemlig at planlægge hvad vi skal arbejde med, og hvordan vi skal gøre det.
Påstand 4: Vi skal bare have alle over på dosisdispensering
Dosisdispensering – at medicinen er doseret af en maskine på apoteket – er et godt middel. For nogle borgere er det dog ikke hensigtsmæssigt. Det kan være, at de ofte får ændret i medicinen og får mange doseringer ved siden af dosispakkerne. Dosisdispensering skal udbredes meget mere, men selv hos de borgere, hvor det giver rigtig god mening, skal arbejdsgangene være solide, for det nytter jo stadig ikke at få medicinen for sent.
Der er fordele ved tiltag som dosisdispensering og bedre kompetencer, men tydelig rollefordeling og sikre arbejdsgange slår det meste, når vi taler sikker medicin. Ledelse og gode rammer er vigtigt i alle sammenhænge i ældreplejen og sikker medicin er rigtig vigtigt i en tid, hvor vi får flere ældre, der samtidig får flere lægemidler. Men der er ikke noget quickfix – desværre.
Her er, hvad vi skal gøre
Så vi vil gerne frabede os kvikke løsninger, love og regler. Vil man arbejde med sikker medicin, skal man se på hele organisationen og de arbejdsgange, der er. Det er her, vi kan minimere fejl.
Ja, du læser rigtigt: minimere fejl, ikke fjerne.
Hvis vi tror, at vi kan fjerne alle fejl, så fejler vi først. Det vil plante et unødigt pres på medarbejderne, og så risikerer vi, at de ikke tør tale åbent om de fejl, de begår. Dermed taber vi læring.
Erfaringer viser, at der, hvor man arbejder med at forbedre arbejdsgange og forbedre organiseringen af arbejdet med medicin, der lykkes man meget bedre. Det kræver, at man kender sin organisation, følger data og bruger medarbejdernes erfaringer og kompetencer i at finde frem til de gode løsninger.
Det tager tid at opbygge sikre systemer.
Derfor skal kritikere og hurtig-løsnings-typer finde tålmodigheden frem.
Debatindlægget er bragt i Sundhedsmonitor den 15. marts 2023.
