Det er i denne uge den internationale patientsikkerhedsuge, som har til formål at dele viden og metoder mellem sundhedsprofessionelle, der kan fremme patientsikkerheden.
Jeg vil gerne benytte anledningen til at sætte fokus på second victim. Der er nemlig behov for langt større fokus på det andet offer i sundhedsvæsenet, så vi sikrer trivsel og mental sundhed for medarbejderne og dermed også bedre patientsikkerhed.
Da en hospitalsafdeling for nogle år siden satte fokus på personalets trivsel ved at stille dem spørgsmålet ‘Hvad er vigtigt for dig’ som en årligt tilbagevendende begivenhed, var der forskellige reaktioner.
De, der syntes, det var en god idé, havde fokus på den stadig stigende viden om, at personalets trivsel også har betydning for patientsikkerheden. De, der var skeptiske over for på den måde at sætte så direkte og synligt fokus på personalets trivsel mente, at man i stedet skulle have fokus på de patienter og pårørende, der lider under utilsigtede hændelser.
Som i de fleste andre sammenhænge er det ikke enten-eller. Et fokus på patientsikkerhed udelukker ikke fokus på personalets trivsel og omvendt. Tværtimod.
Fejl kan ske
Siden British Medical Journal udgav en artikel om second victim af Albert Wu i 2000, har vi vidst, at der potentielt også er et ‘andet offer’, når en borger eller patient skades i vores varetægt, nemlig det sundhedspersonale, der er involveret i hændelsen. Siden er vi blevet endnu klogere, og COVID-19 har lært os, at mentale belastninger ikke kun behøver at knytte sig til én hændelse, men også kan være belastninger over tid.
I min tid som kommunal social- og sundhedschef oplevede jeg fra chefstolen en fuldstændig forfærdelig hændelse, der betød, at to mennesker døde. Hændelsen var tragisk for de første ofre. Så vidt jeg ved, har de to medarbejdere, der overværede ulykken med de to, som de havde et professionelt ansvar for, forladt ældreplejen. De er de andre ofre.
Samtidig er presset på medarbejderne steget med et stigende fokus på kontrol. Antallet af klager er stigende, og selvom klagesystemet nu revideres, og selvom Svendborgsagen ligger nogle år tilbage, er den stadig present.
Siden har sager både på handicapområdet, i ældreplejen og på hospitaler trukket overskrifter. Altid med stor appetit på at placere skyld.
Selvfølgelig kan der ske individuelle fejl, men oftest er det systemet, der tillader, at en fejl kan ske. Der er en grund til, at det blev #DetKunneHaveVæretMig, der blev det hashtag, der blev brugt efter Svendborgsagen.
Defensiv medicin vinder frem
I en tid, hvor vi taler om at holde op med noget og ‘Vælg klogt’, må vi bare konstatere, at defensiv medicin synes at vinde frem. Hvis det at lade være med en behandling eller undersøgelse i en situation er det rigtige at gøre, skal der være den fornødne psykologiske tryghed, så personalet er trygge ved at træffe beslutninger. Hvis der ikke træffes beslutninger, bliver situationen ofte bare værre.
Robusthedskommissionen skrev i sin rapport i 2023, at ‘høje følelsesmæssige krav kan altså være et vigtigt element i at forstå forekomsten af sygefravær og arbejdsmarkedstilknytning blandt medarbejderne i sundhedsvæsenet og på ældreområdet’.
Samtidig ved vi fra internationalt samarbejde, at udbrændthed har været på dagsordenen i nogle lande i en årrække. Og det kryber ind i Danmark. Der bliver talt meget om at rekruttere til sundheds- og ældreområdet, men vi har i den grad brug for at styrke tilknytningen og bekæmpe udbrændthed.
Det er ikke kun unge medarbejdere, der oplever presset – det gør de erfarne også. Derfor er al den viden, som er kommet via arbejdet med second victim meget vigtig at få i spil.
Kollegial samtale med stor betydning
Men viden er svær at udbrede. I et projekt afsluttet i 2022 om mental sundhed for sundhedsprofessionelle blev der på baggrund af viden om second victim skabt et fleksibelt koncept, som fokuserer på både inddragelse af ledelse og konkrete handlinger mellem kolleger i frontlinjen – den støttende, kollegiale samtale og defusing.
Konceptet blev implementeret i en klinisk afdeling med 325 ansatte i 2021-2022. Her kunne vi efterfølgende se, at 78 pct. af medarbejderne tilkendegav, at den støttende, kollegiale samtale havde haft stor eller meget stor betydning for dem.
Projektet medførte også øget opmærksomhed hos både ledere og ansatte på at spørge ind til hinanden og yde støtte. På trods af at resultaterne nu er udgivet i internationale tidsskrifter og er grundigt beskrevet, er der så godt som ingen interesse for at udbrede erfaringerne uden for det hospital, som gennemførte interventionen.
Der skal en helt anden gearing til, så det er bare at komme i gang.
Film fra hospitalsafdelingen
I 2014 udgav en arbejdsgruppe i regi af Dansk Selskab for Patientsikkerhed syv anbefalinger til arbejdet med second victim. I anledning af patientsikkerhedsugen har vi udgivet et vidensnotat, der rummer en opdatering af anbefalingerne.
Det handler dels om at have en organisation, der har en politik og systematik omkring at hjælpe og støtte personale, der har været udsat for en voldsom hændelse eller mental belastning over en periode. Men også om at sikre træning i at kommunikere med patienter og pårørende under følelsesmæssige intense perioder og uddannelse i at yde kollegial støtte til hinanden.
I april er der premiere på filmen ‘Det andet offer’. Filmen beskriver en vagt på et hospital, hvor der sker en hændelse, som får fatale konsekvenser for en patient, de pårørende og for personalet. Det er ikke en nem feel-good film, men den giver et godt indblik i en vagt på et hospital, som den udspiller sig hver dag.
Filmen er et velkomment input og kan forhåbentlig give anledning til mange gode drøftelser. Den foregår på en hospitalsafdeling, men de følelsesmæssige belastninger kan også genfindes i mange andre af vores velfærdsinstitutioner, store og små.
Vi skal passe på dem, der passer på os.
