I anledning af Hvad er vigtigt for dig?-dagen i uge 23 havde Plejehjemmet Grønnehaven ikke blot fokus på stedets 119 beboere, men også på de pårørende. Det skete gennem to dialogmøder, hvor de pårørende var inviteret til at fortælle om deres oplevelser med plejehjemmet, samarbejdet med personalet og komme med forslag til forbedringer.
Idéen til møderne kommer fra kvalitets- og udviklingssygeplejerske Lone Faltz, som har erfaring med tilsvarende feedbackmøder med patienter og pårørende fra Nordsjællands Hospital.
– Jeg har arbejdet rigtig mange år i regionen, hvor jeg som leder var med til at holde dialog- eller feedbackmøder med patienter og deres pårørende. Erfaringerne er rigtig gode. Dét, at man sidder i samme rum og lytter til, hvad man har af oplevelser, gør et virkelig stort indtryk på én. Og når man går ud ad døren, så er man faktisk ikke i tvivl om, hvad det er, der betyder noget, siger Lone Faltz, da PS! besøger Plejehjemmet Grønnegården i anledning af Hvad er vigtigt for dig?-dagen.
– At man får lov til at fortælle sine egne oplevelser og erfaringer med at være pårørende til en af sine kære, der bor på plejehjem, betyder mere end at skrive det på et eller andet skema. Og man ved også, at det ikke altid er de sande input, man får, når man laver en kvantitativ undersøgelse. Der er mere nærvær i at høre folks fortælling, siger hun.
Dét, at man sidder i samme rum og lytter til, hvad man har af oplevelser, gør et virkelig stort indtryk på én. Og når man går ud ad døren, så er man faktisk ikke i tvivl om, hvad det er, der betyder noget.
Lone Faltz, kvalitets- og udviklingssygeplejerske
Klogere i en “fredstid”
Christina Kobberdal, der er leder af Plejehjemmet Grønnehaven, var ikke svær at overbevise. For selvom man både som leder og personale har en god fornemmelse af, at man laver et godt stykke arbejde og yder en god omsorg for beboerne, er det ikke altid sådan det opfattes af de pårørende.
– Jeg synes, det er en rigtig god idé, fordi jeg har brug for at høre, hvad er det egentlig er for en vej, de pårørende synes, vi skal gå, og hvad er det, de oplever her. Det kan jo godt være, at jeg på min vej gennem huset ser en masse glade beboere, der sidder og hygger sig – og alt virker til at være godt. Men hvor er hullerne i osten? Det kunne jeg godt tænke mig at blive lidt klogere på i en setting, hvor det er ”fredstid”. Altså hvor det ikke er, når der er kommet en klage, og en pårørende er blevet sur på os. Det skal være inden, vi skal ind og mægle og have de svære samtaler, siger Christina Kobberdal.
Feedbackmøderne tager især udgangspunkt i det arbejde, som Jeanett Struck Müller, specialkonsulent og master i sundhedsantropologi, gennem en lang årrække har haft fokus på. Målet er, at møderne bidrager til øget refleksion, læring og indsigt hos sundhedspersonalet – og optimalt set bidrager til positive forandringer for borgere, patienter og pårørende.
Læs Jeanett Struck Müllers artikel om feedbackmøder
Det kan jo godt være, at jeg på min vej gennem huset ser en masse glade beboere, der sidder og hygger sig – og alt virker til at være godt. Men hvor er hullerne i osten? Det kunne jeg godt tænke mig at blive lidt klogere på i en setting, hvor det er ”fredstid”.
Christina Kobberdal, plejehjemsleder på Grønnehaven
Gode og konkrete input
Interessen for dialogmøderne var så stor hos de pårørende, at det oprindeligt ene planlagte møde blev udvidet til to. Det betød altså, at i alt 22 pårørende kom til dialogmøde for i et fælles rum og i fællesskab med andre pårørende at sige deres mening om Grønnehaven og plejen af deres nærmeste. Reglen var, at det kun var de pårørende, der måtte sige noget og komme med kritik og idéer.
På begge møder var opfattelsen, at personalet på Grønnehaven er venligt og imødekommende. De pårørendes ønsker handlede mest af alt om bedre kommunikation og mere gennemsigtighed i forhold til beboernes dagligdag.
– De kom med nogle virkelig gode og konstruktive input til, hvad vi kan gøre bedre. Det er dejligt – og det havde også været svært at arbejde videre med noget, hvis de havde sagt, at alt bare var perfekt, fortæller Christina Kobberdal umiddelbart efter afholdelsen af møderne.
– Det var nogle meget konkrete ting, der kom frem. Nogle vil gerne vide mere om, hvad kontaktpersonens rolle er. Det har vi ikke udbredt så meget, og kommentaren gav os lejlighed til at reflektere over, hvordan vi bedre kan fortælle om det. En anden efterlyste flere planlagte samtaler – ud over indflytningssamtalen, når en ny beboer flytter ind. Det er også noget, vi vil arbejde videre med, siger Christina Kobberdal og fortsætter:
– En ældre kvinde, hvis mand lige var flyttet ind hos os, var i tvivl om reglerne; for eksempel i forhold til, om hun måtte vaske ham, tage mad med til ham og så videre. Det ledte hen til nogle overvejelser om, hvorvidt vi skal have nogle forståelsespapirer med hver familie og den enkelte beboer om behov og forventninger. Vi ønsker jo også, at de pårørende skal opleve plejehjemmet som deres andet hjem.
Af de meget konkrete ønsker kan også nævnes et sted med billeder og navne på alle medarbejderne. Argumentet er blandt andet, at det ikke altid er, at beboerne kan huske, hvem fra personalet, de har talt med – men de kan ofte huske ansigter.
Forventningsafstemning er vigtigt
Plejehjemslederen glæder sig over både interessen og de gode forslag. Men må også erkende, at det nok ikke er alle idéer, der implementeres lige med det samme.
Ud over de rent praktiske ting i forhold til tid og ressourcer er de pårørendes egen stemme et stort og vigtigt element at tage hensyn til, når der forventningsafstemmes mellem pårørende og plejehjem.
– Beboerne har selvbestemmelsesret – det skal man huske. Det kan godt være, at man som pårørende har en forventning om, at ”min mand skal være nybarberet, når jeg kommer på besøg”, ”håret skal være sat op” eller der er noget bestemt tøj, man gerne ser beboeren have på. Men hvis beboeren ikke vil være med til det, kan vi jo ikke tvinge vedkommende til det med magt. Vi kan prøve at overtale, motivere og støtte – og forsøge, når der lige er et åbent vindue til det. Men det kan som pårørende være svært at acceptere, når det ikke sker. Det kan nærmest føles som et brudt løfte, siger Lone Faltz.
Debriefing af personalet
Som del af opgaven med at få personalegruppen til at føle ejerskab over de kommende forbedringstiltag, sørgede hun og Christina Kobberdal for, at der var debriefing af personalet efter hvert møde.
– Det, der blev givet udtryk for, var, at det var så givende og spændende. Det er jo også godt i forhold til, at der også var personale, der ikke ønskede at være med i denne omgang. Alle i personalegruppen, der var med til møderne, skulle skrive tre refleksioner, og planen er nu, at Lone og jeg nu udvælger nogle forslag og idéer, der skal arbejdes videre med, fortæller Christina Kobberdal.
Plejehjemmet Grønnehaven kører en ny runde dialogmøder med pårørende til efteråret. Blandt andet for at følge op på nogle af de ting, der kom på bordet til de første møder i begyndelsen af juni.
– Det er så vigtigt, at vi prøver at se tingene fra en anden synsvinkel end den, vi har, når vi går rundt her til daglig. Vi er vant til at se organisationen indefra og ud. Det er så lærerigt og berigende at få perspektivet udefra og ind. Vi kan jo sætte alle mulige ting i værk – og måske så rammer vi hele tiden forkert på skiven. Men det andet perspektiv hjælper os forhåbentlig med at få målrettet pilen lidt mere, så vi rammer tættere på bulls eye. Man kan ikke altid få den til at sidde 100 procent i skabet, men vi kan i hvert fald arbejde hen mod det, slutter Christina Kobberdal.
Dialogmøderne med de pårørende var nu ikke den eneste markering af Hvad er vigtigt for dig?-dagen På Grønnehaven i uge 23. Ugen igennem havde personalet særligt fokus på at spørge beboere og pårørende om, hvad der er vigtigt for dem i dagligdagen og livet på plejehjemmet. Det skete blandt andet med plakater og postkort. Desuden stod den onsdag på hygge med lagkager til eftermiddagskaffen. Kagerne var selvfølgelig pyntet med Hvad er vigtigt for dig?-logo.
Læs om Hvad er vigtigt for dig?
Læs PS!-direktør Inge Kristensens klumme i anledning af årets Pårørendedag
Læs om, hvordan man kan arbejde med inddragelse af pårørende
