25. maj kl. 15.00-16.30
Hvordan kan vi styrke den diagnostiske sikkerhed
under og efter COVID-19?
Allerede inden COVID-19 var der internationalt stort fokus på diagnosefejl, og pandemien har givet ekstra udfordringer, men også brugbare erfaringer. Ved et PS!-webinar i maj giver to af verdens førende patientsikkerhedseksperter, Tejal Gandhi og Hardeep Singh, deres bud på, hvordan diagnosesikkerhed kan styrkes.
– Diagnostiske fejl er en af de vigtigste årsager til patientskade i sundhedsvæsenet. COVID-19-pandemien har sandsynligvis øget risikoen for diagnsosefejl. Men pandemien har også givet os erfaringer, som kan bruges til at styrke den diagnostiske proces i fremtiden, siger Tejal Gandhi.
Hun og Hardeep Singh publicerede i juni 2020 en artikel (1), hvor de beskriver otte forskellige typer af diagnosefejl, relateret til pandemien. Det er fejl, som kan ramme både patienter med COVID-19 og patienter med andre sygdomme, fx patienter med kræft- eller hjertesygdom, hvor diagnosen stilles for sent.
Se webinaret:
Tejal Gandhi er ansat i organisationen Press Ganey, der arbejder med forbedringer i sundhedsvæsenet. Hun er tidligere leder af National Patient Safety Foundation i USA og fra 2017-2020 tilknyttet Institute for Healthcare Improvement, IHI.
Følg Tejal Gandhi på twitter: @TGandhi_Safety
https://www.pressganey.com/speakers_bureau/profile/tejal-gandhi-md
Hardeep Singh er professor og leder af Health Policy, Quality and Informatics ved Center for Innovations in Quality, Effectiveness and Safety, Department of Veteran Affairs, Houston, Texas. Han er international anerkendt ekspert inden for diagnosefejl og diagnosesikkerhed og har blandt andet bidraget til rapporten Improving Diagnosis in Medicine, 2015, fra The National Academies of Sciences, Engeneering and Medicine.
Følg Hardeep Sing på Twitter: @HardeepSinghMD
https://www.houston.hsrd.research.va.gov/bios/singh.asp
Ved webinaret vil de to forfattere gennemgå de coronarelaterede diagnosefejl og desuden komme ind på diagnosesikkerhed mere generelt. De forslår en række tiltag, der kan nedsætte risikoen for de COVID-19-relaterede diagnosefejl, fx kognitive it-hjælpemidler, optimerede arbejdsgange og kommunikation, rådgivning af befolkningen og så vidt muligt opbygning af en stærk patientsikkerhedskultur. Det er tiltag, som også har relevans for diagnosesikkerhed generelt.
Særlig risiko for diagnosefejl under coronapandemien
– Både kognitive hjælpemidler og systemfaktorer skal bringes i spil for at styrke den diagnostiske proces. Klinikerne skal understøttes, så de kan gøre, hvad de gør bedst – diagnosticere og behandle patienter og redde liv, siger Hardeep Singh.
Han vil på webinaret fortælle om sit samarbejde med hospitalssystemet Geisinger i Pennsylvania, USA, der har udviklet en fem-punkts handlingsplan, der skal styrke den diagnostiske proces på organisationens hospitaler og klinikker. Geisinger har gennem en årrække arbejdet for at forebygge diagnosefejl og opbygget erfaring på området.
Fem-punktsplan skal styrke den diagnostiske proces
– At forebygge diagnosefejl er den næste store udfordring for patientsikkerheden. At identificere diagnosefejl i klinisk praksis, at lære af hændelserne, og at implementere løsninger er tre vigtige skridt, siger Hardeep Singh.
De to oplægsholdere vil også kommentere på den danske rapport Veje til bedre diagnoser og foreslå strategier til den fremtidige indsats for diagnosesikkerhed i Danmark.
Rapporten Veje til bedre diagnoser
(1) Tejal K Gandhi, MD, MPH, Singh H, Reducing the Risk of Diagnostic Error in the COVID-19 Era. J. Hosp. Med 2020;6;363-366. Published Online First May 18, 2020. doi:10.12788/jhm.3461
