I disse dage går diskussionerne om struktur i sundhedsvæsenet på de høje nagler. Men hvad er det egentlig, vi vil opnå? Og er det reelt et sundhedsvæsen, eller er det et sygehusvæsen, vi taler om?
Da økonomiaftalerne for 2025 blev indgået talte Finansministeren om sundhedsvæsenet (eller var det sygehusvæsenet?) som en juvel i velfærdssamfundet.
Hospitium betyder en gudgiven ret til gæstfrihed for en gæst – og en gudgiven pligt til at vise gæstfrihed fra værten.
Hospitium er – surprise – også det ord, der er forlægger for ordet hospital og blev en del af klostrene i middelalderen – og altså et sted man kunne søge gæstfrihed, også når man var syg.
Vi får stadig mere evidens for, at arbejdsmiljø og patientsikkerhed er forbundne størrelser, og vi tager ved lære af kolleger i udlandet, der arbejder systematisk med ‘compassion’ og ‘kindness’.
Inge Kristensen
Ordet rinder i hu af flere årsager. For det første fordi vi helst ikke vil have nogen ind på hospitalerne. Vi skal blive hjemme og tages af i det primære sundhedsvæsen. Som oftest rent faktisk er vores eget hjem, og helt sikkert bliver et omdrejningspunkt i sundhedsvæsenet (!) i fremtiden.
For det andet fordi vi – selvom vi taler om hjemmebehandling – alligevel har hospitalerne som omdrejningspunkt i sundhedsvæsenet. Men hospitaler er jo opstået ved en tilfældighed, for de er ikke til for deres egen skyld, og i dag er behandling langt mindre afhængig af de mure og vægge, et hospital er bygget op af.
For et par år siden udgav Etisk Råd en rapport om omsorg i sundhedsvæsenet. Rapporten gav genlyd, fordi det ikke er et tema, som Etisk Råd normalt behandler. Og fordi rapporten faldt som sommerregn på et meget tørt sted.
Vi får stadig mere evidens for, at arbejdsmiljø og patientsikkerhed er forbundne størrelser, og vi tager ved lære af kolleger i udlandet, der arbejder systematisk med ‘compassion’ og ‘kindness’.
I juni i år markerede rigtig mange hospitaler og plejehjem ‘Hvad er vigtigt for dig -dagen’. Og gæt hvad borgere, patienter og de pårørende ønsker sig? De vil gerne have tryghed, de vil ses som de mennesker, de er. De vil være smertedækket og have mad og drikke, der gør, at de spiser og drikker, så de undgår at tabe sig og falde. Og medarbejderne får energi og mening af at spørge og af at forbedre vilkårene. Men dagen efter er det produktionskravene, der er fremherskende igen.
Læs om ‘Hvad er vigtigt for dig-dagen’ her.
På mørke dage tænker jeg, at sundhedsvæsenet virker for borgerne på trods af strukturen og rammerne, ikke på grund af dem.
Et menneskeligt sundhedsvæsen er heldigvis på vej op på dagsordenen. Selveste organisationstænker nummer ét Henry Mintzberg har for nylig i stærke vendinger slået til lyd for, at sundhedsvæsenet ikke er en fabrik, men skal have langt større fokus på, hvad der rent faktisk skabes af værdi for patienterne.
Sundhedsvæsenet – uafhængigt af mursten og gamle forestillinger om institutioner – er i sandhed en juvel, og der er ikke mange steder i verden, det er lige så godt som i Danmark. Den skal vi værne om, og det gør vi ved at have fokus på at sundhedsvæsenet er gæstfrit – både overfor dem, der skal bruge det, og overfor dem, der skal arbejde i det. Derfor duer reformerne ikke, uden at vi tænker på de mennesker, der skal møde sundhedsvæsenet i deres liv og arbejde. Mere gæstfrihed, mindre institution skal indlejres i en i de kommende reformer – om sundhedsvæsenet så er et hospital, et plejehjem, en lejlighed eller et hus.
