Et simpelt dagligt spørgsmål sikrer patientinddragelsen

Man kan godt iværksætte og implementere mere patientinddragelse, uden at det tager tid fra andre opgaver.

Det beviser de dagligt på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals afdeling for lunge- og infektionssygdomme, sengeafsnit L13, hvor man har gjort det til en del af den daglige rutine at spørge patienterne om, hvad der er vigtigt for dem. Indsatsen udspringer af den årlige Hvad er vigtigt for dig?-dag, som finder sted på tværs af sundhedsvæsenet første tirsdag i juni. Forskellen er, at hér – på sengeafsnittet i det nordvestlige København – foregår den året rundt.

Markant flere patienter følte sig inddraget

Indsatsen har hos patienterne medført en markant større oplevelse af at være inddraget i deres behandlingsforløb. Før interventionen og indsatsen gik i gang, følte blot 32% af de adspurgte patienter, at de var inddraget i deres behandlingsforløb. Efter et halvt år med fokus på dagligt at spørge ind til, hvad der er vigtigt for den enkelte patient, var tallet steget til 72%.

Arbejdet og de flotte resultater ligger til grund for, at afsnittet vinder Patientsikkerhedsprisen 2026. Prisen uddeles hvert år af patientambassadørerne til Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og overrækkes på den internationale patientsikkerhedsdag 17. september.

– Det startede med, at vi fik nogle feedbackplakater til LUP (Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, red.), hvor vi skulle høre vores patienter om, hvad vi sammen kunne gøre bedre. Jeg tænkte, at det var rimeligt ligetil, og spurgte en håndfuld patienter. Det viste sig så, at de stort set alle sammen havde følelsen af, at de ikke blev set, og at tingene gik hen over hovedet på dem, fortæller Kathrine Due Hammerhøj, der er klinisk sygeplejespecialist på afdelingen.

– Vi fandt ud af, at der helt klart var plads til forbedringer, konstaterer hun.

Hun besluttede derfor sammen med Anne-Marie Juhl Elsborg, der er oversygeplejerske på afdelingen, at spørge knap 50 patienter mere for at få et endnu bedre billede af, hvordan patienterne oplevede graden af inddragelse i deres behandling. Det var her, at kun 32% af patienterne meldte tilbage, at de følte sig inddraget.

– Det var noget af en øjenåbner, for vi får egentlig mange, positive tilbagemeldinger fra patienterne om god behandling, omsorgsfuldt personale og tilfredshed med lægerne. Selvfølgelig er der også nogle utilfredse patienter, men i store træk fik vi egentlig meget positiv feedback. Så det her med, at patienterne faktisk ikke følte sig inddraget, var ret interessant, fordi det gav virkelig noget, vi kunne arbejde med, siger Anne-Marie Juhl Elsborg.

Selvfølgelig er der også nogle utilfredse patienter, men i store træk fik vi egentlig meget positiv feedback. Så det her med, at patienterne faktisk ikke følte sig inddraget, var ret interessant, fordi det gav virkelig noget, vi kunne arbejde med.

Anne-Marie Juhl Elsborg, oversygeplejerske

Hvad er vigtigt for dig? – hver dag!

Kathrine Due Hammerhøj foreslog så, at man begyndte at spørge patienterne hver dag – og ikke kun en gang om året – hvad der er vigtigt for dem. Der var i forvejen et ønske på afdelingen om at arbejde mere med patientinddragelse, og da forslaget ikke kostede arbejdstid, var der ikke langt fra tanke til handling. Kort skitseret handlede forslaget om at spørge patienterne – når man alligevel er på deres stue – og bringe deres svar med til de det daglige tværfaglige morgenmøde – hvor man alligevel gennemgår og taler om hver patient.

Med Kathrine Due Hammerhøj, Anne-Marie Juhl Elsborg samt de to ledende overlæger, Nanna Eriksen og Lars Pedersen, som primus motorer blev initiativet sat i gang.

– Nu er det – at spørge patienten hvad der er vigtigt for vedkommende – blevet en ting, som personalet bare gør, fordi det er blevet en del af morgenrutinen; fx når man går ind på stuen med medicin, og siger god morgen, så spørger man også patienten: Er der noget, der er særligt vigtigt for dig i dag? fortæller Anne-Marie Juhl Elsborg.

Et bedre og fælles udgangspunkt

Omstillingen har selvfølgelig krævet tilvænning hos personalet, men hele vejen rundt fandt man hurtigt ud af, hvor givende det er at få en daglig status på, hvad der fylder hos patienterne. Det gælder også de ledende overlæger.

– Det kan være alt muligt, der fylder hos den enkelte patient. Det er ikke altid noget, vi kan løse, men vi kan i hvert fald adressere det, og nogle gange måske også målrette vores indsats mere, siger Nanna Eriksen, og fortsætter:

– Vi har f.eks. mange KOL-patienter, som ønsker at trække vejret bedre – hvilket man godt kan forstå. Men det er ikke alle, der kan blive så meget bedre, og så kan man tage en god snak om det; finde ud af, hvordan det er blevet adresseret før, om patienten får de tilbud, der er i vores ambulante setting – om de kender til tilbuddene i primærsektoren. Det kan ligesom være udgangspunktet for det videre forløb.

Lars Pedersen er også glad for at få en ekstra dimension ind i sit arbejde med patienterne. For ofte er det nogle helt andre ting end det sundhedsmæssige, der fylder mest hos patienten – og til tider nærmest overskygger behandling og pleje.

– Mange gange er det nogle små ting; det kan være, at de gerne vil have et bad, eller meget gerne vil hjem til en fødselsdag i den nærmeste familie. Det kan være vigtigere end alt muligt andet – og det må vi så forholde os til, siger Lars Pedersen, og fortsætter:

– Jeg oplever det ikke som to modsætninger. Jeg synes tværtimod, at det kvalificerer stuegangen og kommunikationen, pointerer han.

Indsatsen har åbnet vejen for information

Ud over de positive tilkendegivelser i forhold til at føle sig inddraget som patient, har indsatsen også smittet af på patienternes oplevelse af blive informeret tilstrækkeligt under deres behandlingsforløb.

– Det er interessant at kigge på de interviews, der blev lavet før vores intervention og efter. Før gav flere patienter udtryk for, informationen var mangelfuld. Efterfølgende var oplevelsen, at de blev godt informeret – selvom det i virkeligheden er den samme information, de har fået. Der har det haft betydning, at vi også har lyttet til, hvad der har betydet noget for patienterne, så kommunikationen ikke kun har været fra os til dem, siger Kathrine Due Hammerhøj.

Initiativet blev implementeret så vellykket, at det nu også er blevet en del af naboafsnittet, L23. Og i det hele taget er det oplagt at udbrede indsatsen, ikke bare til andre steder på Bispebjerg Hospital, men også andre steder i sundhedsvæsenet, hvor man har kontakt med borgere, patienter og pårørende.

– Vi har fået en del positiv respons fra folk, der har hørt om det. En anden afdeling var bl.a. med på morgenmødet for at finde ud af, hvordan det egentlig fungerer. Vi havde også et landsmøde for lungesygeplejersker i foråret, hvor jeg havde det med som en poster. Der vandt vi en publikumspris – hvor der var flere, der bagefter gav udtryk for, at det var noget de også gerne ville, fortæller Anne-Marie Juhl Elsborg.

– Det er noget, der klinger i folks ører, fordi det er nemt. Det er simpelt, og kræver en enkelt systematisk tilgang. Du skal ”bare” stille et spørgsmål, og så skal du turde at tage udgangspunktet dér. Det er meget håndgribeligt for folk, der hører om det. Så jeg tænker, at det er noget, som er meget simpelt og overførbart – alle steder, siger hun.

Indsatsen viser, at det systematiske fokus har en enorm stor betydning. Vi ved, at patienternes egne referencer har stor betydning og kan være med til dels at påpege nogle risici, dels pege behandlingen i den rigtige retning. På den måde får man et behandlingsforløb med bedre resultater. Så det at spørge ”Hvad er vigtigt for dig?” kan lyde blødt, men i virkeligheden virker det også på de såkaldte hårde parametre.

Inge Kristensen, direktør i PS!

De bløde spørgsmål virker på de hårde parametre

Hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed glæder direktør Inge Kristensen sig over, at sengeafsnit L13 er lykkes så godt med at få inkorporeret den daglige fokus på, hvad der er vigtigt for patienten.

– Indsatsen viser, at det systematiske fokus har en enorm stor betydning. Vi ved, at patienternes egne referencer har stor betydning og kan være med til dels at påpege nogle risici, dels pege behandlingen i den rigtige retning. På den måde får man et behandlingsforløb med bedre resultater. Så det at spørge ”Hvad er vigtigt for dig?” kan lyde blødt, men i virkeligheden virker det også på de såkaldte hårde parametre, siger hun.

I en tid, hvor reformer, ressourceforbrug og mangel på arbejdskraft ligger tungt på sundhedsdagsordenen, kommer indsatsen hos årets patientprisvindere som et friskt pust.

– Ofte bliver det sagt, at bedre kvalitet er noget ekstra – som også koster ekstra. Men det behøver det jo ikke at være. Man kan sige, at det er jo meget dyrere at gøre det forkert. Samtidig er det noget, som ræsonnerer virkelig godt i klinikken, og heldigvis også hos patienterne. Jeg håber, det tjener som inspiration til at fortsætte arbejdet – både på afdelingen og i resten af sundhedsvæsenet, siger PS!-direktøren.

– Indsatsen har et kæmpe potentiale. Vi har rigtig mange variationer i sundhedsvæsenet af, at ting skal være borgercentreret eller patientcentreret. Der er mange steder, man godt vil arbejde med det her fokus. Men der er så det med at få gjort det til en kultur, at det gælder om at sætte den ene fod foran den anden. Det er noget, der skal arbejdes med hver eneste dag, og det er denne her indsats i høj grad med til at understrege, slutter Inge Kristensen.