Tværfaglighed, tværsektorialitet, hjemmebehandling og brug af it til virtuelle løsninger.
Alle 4 elementer indgår i begrundelsen for, at Neonatalafdelingen på Børne- og Ungeafdelingen på Slagelse Sygehus modtager Patientsikkerhedsprisen 2025.
Afdelingen får prisen for dens arbejde med at sikre for tidligt fødte og deres forældre den bedst mulige og mest trygge overgang i forbindelse med flytning mellem hospitaler, mellem afdelinger og mellem sygehus og hjem. Dette sker via virtuelle samtaler mellem forældre, sygeplejersker og sundhedsplejersker forud for og efter overgange.
Det hele begyndte i 2018, hvor chefsygeplejerske Jannie Lundoff Nissen og daværende souschef – og nuværende oversygeplejerske – Karina Westergaard Rolf sammen med den daværende leder for afdelingen igangsatte og implementerede tidlig hjemmebehandling (THB) for de mindste neonatale børn.
– Det var der, det begyndte med konsultationer med forældre og sundhedsplejersker igennem virtuelle samtaler. Jeg har altid været glad for det digitale og de muligheder, der ligger i at bruge teknologien til at lave mere patientsikre løsninger. Og i dette tilfælde gav det rigtig god mening – især på grund af vores opland og de lange afstande, der kan være mellem borgere og sygehus, fortæller Jannie Lundoff Nissen.
“Vores søn fik hevet sin sonde ud flere gange under vores hjemmeophold, og da vi ikke selv var klar til at lægge en ny, kontaktede vi blot neo og lavede en aftale om at komme ind og få lagt en ny sonde. Dette på alle tider af døgnet. Vi var glade for, at dette var en mulighed, for ellers havde vi nok ikke benyttet os af Tidligt Hjemmeophold.”
“Det gav meget mere overskud at kunne sove i sin egen seng og kunne “bevæge sig mere frit” på en anden måde, end man kan, når man er på et sygehus.”
“Med en storebror derhjemme betød det meget at komme hjem og kunne være en samlet familie alle fire.”
“I starten kunne det føles overvældende pludselig at være derhjemme – alene uden fagpersonalet. Det gav os en tryghed at have en aftale om virtuel konsultation i kalenderen, så vi vidste, hvornår vi fik svar på vores spørgsmål. Hvis der opstod noget akut, ringede vi blot med det samme og fik råd og vejledning.”
“De virtuelle konsultationer fungerede rigtig godt og var nemme at gå til. Det var samtidig rart, at der var et billede på fagpersonen, som man snakkede med, så det ikke kun er en stemme i den anden ende.”
“Den virtuelle løsning gav os tryghed og en fornemmelse af, at hjælp, støtte og gode råd aldrig var langt væk.”
Citaterne er indhentet ifm. udarbejdelse af en poster, der blev præsenteret på en international konference om digitalisering i Bristol i 2024.
Det handler om tryghed
Jannie Lundoff Nissen og Karina Westergaard Rolf viser PS! rundt på neonatalafsnittet, mens de fortæller om, hvordan brugen af teknologi og samtalerne over skærm siden 2018 er blevet både videreudviklet og i endnu højere grad systematiseret. I dag omfatter den et fast team på 4 sygeplejersker, der er specialiseret i disse samtaler og denne indsats. En indsats, som ikke alene omfatter THB og samtaler med familier og sundhedsplejersker, men også er blevet et vigtigt værktøj, når for tidligt fødte, der har været indlagt på Rigshospitalets højt specialiserede neonatalafdeling, skal flyttes til den mindre specialiserede afdeling på Slagelse Sygehus. Typisk sker dette fra barnets 28. uge og opefter.
Ligesom ved overflytningen fra sygehus til hjem er der også her virtuelle samtaler med forældrene forud for overgangen fra det ene hospital til det andet. Det sker for at forventningsafstemme, give afklaring og skabe tryghed hos de familier, der ofte har været igennem et hårdt og specialiseret forløb – og altså nu skal overflyttes til et ”almindeligt” neonatalafsnit.
– Det handler om at gøre forældrene trygge i det forløb: At de har mødt den sygeplejerske, der tager imod dem dagen efter. At de på skærmen har set den afdeling og den stue, de skal sove på, når de kommer til os, siger Jannie Lundoff Nissen, da vi har sat os i det lokale, der er tildelt de virtuelle patientsamtaler og altså er arbejdsrum for de 4 specialiserede sygeplejersker.
Karina Westergaard Rolf fortæller, at man på Neonatalafdelingen i Slagelse godt kan blive mødt af familier, der føler sig utrygge i forbindelse med overflytning fra et andet sygehus.
– Der kan man godt være lidt bagud på point fra starten af. Forstået på den måde, at vi kunne have svært ved at nå ind til familien og få ordentlig gang i samarbejdet. Familien kan for eksempel have nogle forventninger til de fysiske rammer; at der ville stå to hospitalssenge på stuen, at forplejningen skal være på en bestemt måde og så videre. Det er jo de her små ting, der har så stor betydning for en familie, der har været hospitaliseret i lang tid. Og der spiller det en kæmpe rolle, at vi allerede før flytningen til vores afdeling kan gå i gang med relationsdannelsen og forventningsafstemme nogle ting, siger hun.
En ledelsesmæssig prioritering
Karina Westergaard Rolf glæder sig over, hvordan indsatsen har udviklet sig siden begyndelsen i 2018:
– I startfasen gjorde vi os rigtig mange erfaringer, som førte til forbedringer undervejs. Til at starte med var det ikke rammesat. Der var ikke et specialiseret team, der var ikke en tovholder for funktionen, vi havde ikke et rum dedikeret særligt til funktionen at være i. Det er der alt sammen nu. Med tiden har vi fået skabt en rigtig god kultur for, at det her er en opgave, der skal løses på lige fod med alle de andre opgaver, vi har på afdelingen, fortæller hun.
– Det handler meget om, at det bliver prioriteret ledelsesmæssigt, så der bliver ikke stillet spørgsmål ved det. Hvis man har rigtig travlt ude i klinikken, blev det – mest i starten – foreslået, at vi bare kunne aflyse et videomøde. Men det kan vi altså ikke, for derhjemme sidder der en familie, som har forberedt sig – og hvis de skal være trygge i deres indlæggelse i eget hjem, så aflyser man selvfølgelig ikke. Ligesom du ikke aflyser en stuegang, supplerer Jannie Lundoff Nissen.
Indsatsen giver mening både ressource- og patientsikkerhedsmæssigt. Omkring 50 familier årligt bliver fra afsnittet sendt i tidlig hjemmebehandling, hvor de på forhånd er klædt på af THB-teamet til at pleje deres barn. Samtidig er familien tilknyttet en sundhedsplejerske, som deltager i familiens videosamtaler med en THB-sygeplejerske. Sidstnævnte deltager primært ved familiens første hjemmebesøg af sundhedsplejersken.
– Det er i høj grad med til at forebygge genindlæggelser, så der er noget at hente i forhold til ressourceforbrug, men først og fremmest er det en gevinst i forhold til patientsikkerhed. Indsatsen giver noget tryghed for familien. Det kan jo have været et langt og traumatisk forløb, hvor du som forældre ikke kan huske det hele, og der er det jo trygt, at der sidder en sygeplejerske, som over for sundhedsplejersken kan supplere det, som mor eller far har fortalt om forløbet, siger Jannie Lundoff Nissen og fortsætter:
– Det er også med til at gøre det patientsikkert, at forældrene er klædt rigtigt godt på til rollen som forældre til et præmaturt barn, fordi det har nogle andre behov end et barn, der er født til tiden. Vi har jo ikke sluppet støtten, men forældrekompetencerne er øget rigtig meget. Og det betyder en verden til forskel, når man er født alt for tidligt. Der er her behov for, at man som forældre har en anden forståelse for barnets udvikling og trivsel.
Siden 2018 har de arbejdet med Tidlig Hjemmebehandling (THB).
Kriterierne for at komme i tidlig hjemmebehandling er blandt andet, at barnet er ude af overvågning, der er en stabil spiseproces, at forældrene kommer igennem en oplæring, hvor de lærer at læse barnets forskellige signaler, om sondenedlæggelse og en række andre punkter, der klæder dem på til en tryg pleje af deres barn.
Der foreligger en række undersøgelser og rapporter om de positive effekter af Tidlig Hjemmebehandling. De er på afsnittet også i gang med at samle data på indsatsen for både THB og overflytning mellem specialafsnit på Rigshospitalet til Neonatalafsnittet på Slagelse Sygehus. Der er desuden en lang række gode tilbagemeldinger på THB i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)
En indsats med stort potentiale
Neonatalafsnittet har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Ligesom der er registreret mange positive tilbagemeldinger fra familier, der har været i THB. Samtidig viser flere undersøgelser og ph.d.-studier, at tidlig hjemmebehandling har en positiv effekt.
Gennem 2025 arbejdes der på at få endnu mere data på de omkring 400 indlæggelser, afsnittet har årligt. Det samme gælder tal på forebyggelse af genindlæggelser, som man i februar i år begyndte at samle op på sammen med de kommunale sundhedsplejersker.
Jannie Lundoff Nielsen og Karina Westergaard Rolf er overbeviste om, at deres arbejde med virtuelle løsninger på Neonatalafsnittet i Slagelse kan overføres til andre specialer og patientforløb.
– Det kan godt bredes længere ud. Nu gør vi det her med de helt små mennesker, men man kunne jo sagtens lave en tilsvarende indsats for ældre patienter, der overflyttes fra et andet hospital. Det kunne være fra SUH – eller et andet hospital – til Slagelse, hvor man også har en virtuel overflytningssamtale. I virkeligheden kræver det jo ofte ikke mere end et kvarter, hvor den ældre borger kan se, hvem der tager imod dagen efter, siger Jannie Lundoff Nissen.
Hun nævner også, at modellen kan bruges ved overflytning fra afdeling til afdeling eller til hjemmeplejen, hvor man også har pårørende og praktiserende læger med i samtalerne.
– Man skal så være opmærksom på, at jo flere aktører, man får ind, jo mere kompliceret bliver det. Men helt overordnet er det her noget, som sagtens kan udbredes, fastslår hun.
Karina Westergaard Rolf nikker og gør opmærksom på, at den virtuelle samtale har en helt overordnet fordel i sammenligning med det ”almindelige” møde om et bord.
– Det giver rigtig god mening også i forhold til effektiviteten. Vores THB-sygeplejersker oplever helt klart, at det er en helt anden effektiv konsultation, end der er ved fysisk fremmøde, hvor der kan være rigtig mange andre forstyrrelser. Ved den virtuelle samtale er alle fokuseret på skærmen, døren er lukket, og familien ved, at det er her, vi holder fokus lige nu. Så det er både effektivt, patientsikkert og ressourcemæssigt fornuftigt, siger hun.
Patientsikkerhedsprisen uddeles af PS! og patientambassadørerne i forbindelse med den internationale patientsikkerhedsdag den 17. september.
Læs om den internationale patientsikkerhedsdag og årets tema her
Her kan du læse om de 16 indstillede kandidater til Patientsikkerhedsprisen 2025
