Tidligere arrangementer, Webinar

Arbejdsglæde, trivsel og patientsikkerhed – hvordan skaber vi et bedre fundament for patientsikkerheden?

Der vil være et begrænset antal pladser.

Tilmeld dig her

Arbejdsglæde, arbejdsmiljø og patientsikkerhed hænger tæt sammen. Vi får mere og mere viden om, at der er en tæt forbindelse mellem arbejdsglæde, trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen og patientsikkerheden og kvaliteten.

Når vi skal skabe et sundhedsvæsen med høj kvalitet og patientsikkerhed, må personalets arbejdsglæde og trivsel være en topprioritet på linje med de traditionelle mål omkring økonomi, kvalitet og sundhed. Men hvordan kan man arbejde systematisk med at fremme arbejdsglæden og trivslen i sundhedsvæsnet? Det stiller vi skarpt på i dette webinar, der arrangeres i samarbejde med Institute for Healthcare Improvement.
Til webinaret har vi inviteret to internationale kapaciteter i arbejdet med arbejsglæde, patientsikkerhed og kvalitet.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har til webinaret inviteret Jessica Perlo, Senior Director hos Institute for Healthcare Improvement og Amar Shah, chief Quality Officer hos East London NHS Foundation Trust (ELFT), til at give deres perspektiver på, hvordan man kan arbejde systematisk med at fremme arbejdsglæden og trivslen hos personalet.

Jessica Perlo vil på webinaret indlede med at fremlægge hovedperspektiverne i IHI’s Framework for Joy in Work. Amar Shah vil derefter give konkrete eksempel på, hvordan ELFT – med udgangspukt i IHI’s Framework for Joy in Work – har arbejdet med at fremme arbejdsglæden.

Webinaret er interaktivt og der vil være dialog mellem Jessica Perlo, Amar Shah og deltagerne.

Oplægsholdere

Jessica Perlo
MPH, Director, Institute for Healthcare Improvement (IHI)

Amar Shah
Chief Quality Officer hos East London NHS Foundation Trust (ELFT)