Er det farligt at blive indlagt lørdag og søndag?
Weekend-effekten diskuteres i britiske medier
Flere undersøgelser har de senere år peget på, at dødeligheden skulle være større hos patienter, der blev indlagt i weekenden, sammenlignet med patienter indlagt på hverdage. En epidemiologisk analyse, der blev offentliggjort i august 2015 viste, at dødeligheden var øget med 10 % for patienter, der indlægges på en lørdag og 15 % for patienter, der indlægges om søndagen. Det fik britiske politikere til at foreslå, at man burde have et syv-dages sundhedsvæsen med samme service hele ugen rundt. Nu stilles der fra flere sider spørgsmål ved, om denne weekend-effekt eksisterer. En ny undersøgelse, offentliggjort i Journal of Health Services Research and Policy viser det modsatte, og forfatterne til den nye undersøgelse mener, at weekend-effekten er en statistisk fejl. Den viser sig, fordi de patienter, der bliver indlagt i weekenden, er mere syge og derfor har større risiko for at dø. Tærsklen for, hvornår man bliver indlagt er simpel hen højere i weekenden. De tidligere undersøgelser har kun inkluderet patienter, der faktisk blev indlagt, mens man i den nye undersøgelse har medtaget alle patienter, der havde kontakt med akutafdelingen, og dem, der ikke blev indlagt.
Den nye artikel, som tilbageviser weekend-effekten:
http://hsr.sagepub.com/content/early/2016/05/05/1355819616649630.abstract
Debat om emnet i BMJ:
http://www.bmj.com/content/353/bmj.i2598
http://www.bmj.com/content/353/bmj.i2801
http://www.bmj.com/weekend
http://www.bmj.com/content/353/bmj.i2750
Tidligere artikel, der påviste weekend-effekten:
http://www.bmj.com/content/351/bmj.h4596
BMJ-analyse: Brist i patientsikkerheden er tredjehyppigste dødsårsag i USA
To amerikanske forskere har kigget på forekomsten af “medical error” på hospitaler i USA. På baggrund af fire store opgørelser af dødelighed fra 2000 til 2008, vurderer de, at godt 250.000 amerikanerne hver år dør af ting, der går galt på sygehusene. Dermed er patientsikkerhedsbrist den tredjehyppigste dødsårsag i USA, skriver de to forskere lidt provokatorisk i deres analyse. BMJ-forfatternes ærinde er dog ikke at sætte et præcist tal på, hvor mange der dør, men snarere at gøre opmærksom på, at det er et stort problem og efterlyse, at vi bliver bedre til at kvantificere det, sådan at det fx kan indgå i sundhedsstatistikkerne. Når problemet er vagt og usynligt i statistikkerne, har det heller ikke store chancer for at blive prioriteret, hverken økonomisk eller politisk, mener Martin Makary, der er blevet interviewet af BMJ. BMJ-artiklen har fået kritik fra kolleger, der hævder, at den ekstrapolerer fra små tal og i det hele taget er upræcis.
Artiklen i BMJ og Interview med artiklens førsteforfatter Martin Makary
http://www.bmj.com/content/353/bmj.i2139
Eksempel på kritik af BMJ-analysen
https://www.sciencebasedmedicine.org/are-medical-errors-really-the-third-most-common-cause-of-death-in-the-u-s/
Danske tal
Dansk Selskab for Patientsikkerhed har i 2015 samlet en række internationale, skandinaviske og danske tal for antallet af forebyggelige dødsfald på sygehusene.
Ud fra de foreliggende undersøgelser er det Dansk Selskab for Patientsikkerheds vurdering, at et realistisk bud på antal hospitalsdødsfald, der betinges af skader opstået under indlæggelsen, i Danmark ligger på 1200-3000 årligt. Ud fra et groft skøn om, at ca. halvdelen af disse dødsfald ville være forebyggelige med mindst 50% sandsynlighed, kan det årlige antal forebyggelige hospitalsdødsfald i Danmark ligge mellem 600 og 1500 årligt.
Blandt de undersøgelser, der indgår i Dansk Selskab for Patientsikkerheds analyse er blandt andet tre af de fire undersøgelser, som den nye amerikanske artikel i BMJ er baseret på.
Mangler i behandlingen hos syv ud af otte patienter med blodprop i hjertet
I perioden 2003-2013 kunne næsten 33.000 dødsfald være undgået i England og Wales, hvis patienterne med blodprop i hjertet havde modtaget optimal behandling og efterbehandling. Det viser en opgørelse, der er offentliggjort i European Heart Journal, der udgives af European Society of Cardiology (ESC). Forskerne har undersøgt forløbene for 389.057 patienter, der har været indlagt med blodprop i hjertet mellem 2003 og 2013. Patienterne havde alle fået diagnosen NSTEMI, som er den mest almindelige form for blodprop i hjertet. De har trukket data fra en national database (MINAP), der samler informationer om behandling af blodprop i hjertet i England og Wales.
Forskerne opstiller en liste med en række forskellige elementer af undersøgelse og behandling, som er relevant for nogle af eller alle patienter med blodprop i hjertet. Det er fx hjertekardiagram (EKG), behandling med hjertemagnyl, undersøgelse af blodkarrene i hjertet (coronarangiografi), blodtryksmedicin, kolesterolsænkende medicin, kostvejledning, rygestopvejledning og genoptræning. Det viste sig, at kun godt 13 procent af patienterne, dvs ca. én ud af otte, havde fået alle de elementer i behandlingen, der var relevante for dem.
Opgørelsen viser, at overlevelsen er bedre for patienter, som har fået alle relevante elementer i behandlingen, sammenlignet med dem, hvor der var en eller flere mangler i behandlingen. Forkerne har beregnet, at der i alt kunne der være undergået næsten 33.000 dødsfald over en periode på 10,5 år, hvis alle patienter havde fået alle relevante elementer i behandlingen.
http://www.bmj.com/content/353/bmj.i2655
http://acc.sagepub.com/content/early/2016/04/30/2048872616647705.full.pdf+html
Blodtryk bør måles i begge arme
Forskel i blodtrykket ved måling i højre og venstre arm er forbundet med øget risiko for at dø af hjertesygdom. Det viser en opgørelse fra Skotland, hvor man har målt blodtryk på begge arme hos 3350 frivillige personer i aldersgruppen 50-75 år, alle uden kendt hjertesygdom på undersøgelsestidspunktet. Underøsgelsen er offentiggjort i British Journal of General Practice. Efter en opfølgningperiode på otte år, har man derefter undersøgt, hvor mange der er døde. Hos 60 procent af de frivillige var der forskel på over 5 mmHg mellem de to arme. Hos 38 procent var der forskel på over 10 mmHg. Forskel mellem armene på 5 mmHg eller derover var forbundet med næsten dobbelt så stor risiko for hjertedød, viser beregningerne. Fænomenet var endnu mere udtalt hos patienterne med forhøjet blodtryk. Det har tidligere været påvist, at forskel på blodtrykket mellem de to arme havde betydning for prognosen hos hjertepatienter. Den skotske undersøgelse viser, at dette også gælder for mennesker uden kendt hjertesygdom. Forskerne opfordrer til, at praktiserende læger måler blodtryk i begge arme hos patienter, der fx undersøges for forhøjet blodtryk.
http://www.bmj.com/content/353/bmj.i2577
http://bjgp.org/content/66/646/e297
Stort litteraturstudie kan ikke påvise effekt af LEAN i sundhedsvæsenet
Et stort canadisk litteraturstudie har undersøgt, om der er evidens for, at metoden LEAN fører til kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet. Ved en omfattende søgning blev identificeret 22 artikler, der levede op til reviewernes kvalitetskrav. Der kunne ikke konstateres nogen sammenhæng mellem LEAN og patienttilfredshed eller resultater af behandlingen. Der fandtes negativ sammenhæng mellem LEAN og omkostninger samt medarbejdertilfredshed, mens LEAN potentielt havde en positiv effekt på patientflow og patientsikkerhed. Undersøgelsen er offentliggjort i International Journal for Quality in health care, der udgives af ISQua (International Society for Quality in Health Care).
http://intqhc.oxfordjournals.org/content/28/2/150
Mobbe- og skyld-kultur kompromitterer patiensikkerheden på britisk hospital
En mobbe og skyld-kultur på operationsgangen gjorde det svært for personalet at udtrykke deres bekymring og sige fra over for kolleger, der gav patienterne dårlig behandling. Sådan konkluderer den britiske Care Quality Commission (CQC), der overvåger kvaliteten på hospitaler i Storbritannien, efter en inspektion af Queen Elisabeths Hospital i Birmingham. Undersøgelsen blev sat i gang, efter at det havde vist sig, at der var en overdødelighed blandt patienter, der gennemgik hjertekirurgi på hospitalet. Inspektionen fandt, at moralen var lav blandt personalet, og det gik blandt andet ud over patientsikkerheden. For eksempel undlod kirurgerne at bruge en ‘sikker kirurgi tjekliste’, der har til formål at sikre procedurerne omkring operationer. Blandt årsagerne var – ifølge CQC – at hospitalet manglede et stærkt lederskab. Hospitalet er nu sat under skærpet overvågning.
Indlæg i BMJ om rapporten:
http://www.bmj.com/content/352/bmj.i1451
Rapporten fra Care Quality Commission
http://www.cqc.org.uk/sites/default/files/new_reports/AAAE8393.pdf
Stort volumen forbedrer ikke resultaterne af akut kirurgi, viser britisk rapport
Dødeligheden i forbindelse med akutte kirurgiske indgreb varierer meget lidt fra hospitaler, der gennemfører mange indgreb, til hospitaler, der gennemfører færre. Det viser en rapport fra The Nuffield Trust og The Royal College of Surgeons of England, der gennemgår kvaliteten af den akutte kirurgi på 154 enheder i England i perioderne 2009-2010 og 2012-2013. Hospitaler, der gennemførte 50 eller færre “major emergency surgical procedures” om året havde en mortalitetsrate på lige over 12 procent. På hospitaler, der gennemførte over 250 procedurer om året, var mortaliteten lige under 12 procent. Forskerne konkluderer, at volumen ikke er den afgørende faktor for kvalitet. De anbefaler systematisk brug af protokoller og tjeklister i kombination med klinisk erfaring. Rapporten peger på, at der er problemer med at leve op til best practice. En opgørelsen har fx vist, at næsten hver fjerde patient, som havde behov for kirurgi inden for en tidsramme på to timer, ikke nåede frem til operationsstuen inden for den anbefalede tidsramme.
Omtale i BMJ
http://www.bmj.com/content/353/bmj.i2054
Rapporten fra The Nuffield Trust
http://www.nuffieldtrust.org.uk/publications/emergency-general-surgery-challenges-and-opportunities
Støj, søvnbesvær og delirium på intensiv afdeling
Mange patienter har ubehagelige og uhyggelige vrangforestillinger og hallucinationer, når de opholder sig på intensiv afdeling i længere tid. Delirium er ret almindeligt blandt intensiv patienter, og det er med til at forlænge opholdet og forringe prognosen. En gruppe forskere har analyseret en række interview, der er gennemført med patienter og personale på intensiv afdeling. De viser, at patienterne lider under det høje støjniveau og de konstante forstyrrelser, alarmer osv., som gør det svært at sove i længere perioder af gangen. Patienternes erfaringer er detaljeret beskrevet i en artikel i PLOS ONE. Længere uddrag af interviewene med patienterne kan ses på video på hjemmesiden http://www.healthtalk.org.
Ny analyse af interview med intensiv patienter:
http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0153775
Interview med patienter og pårørende på video:
http://healthtalk.org/peoples-experiences/intensive-care/intensive-care-patients-experiences/topics
Omtale i BMJ:
http://www.bmj.com/content/353/bmj.i2150
http://www.bmj.com/content/353/bmj.i1956
Åbne journaler forbedrer forholdet mellem læge og patient
Når patienter kan følge med i journalen hos deres praktiserende læge, kan det være med til at bedre forholdet mellem lægen og patienten. Det viser en undersøgelse, der er offentliggjort i BMJ Quality and Safety. Forskerne har gennemført rundspørger med såvel læger som patienter om brugen af Open Notes, et journalsystem, der afprøves hos alment praktiserende læger i USA. Systemet giver patienten elektronisk adgang til lægens journalnotater, og inviterer patienten til at følge med. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført med 99 læger og 4592 patienter, der havde brugt adgangen via Open Notes mindst en gang. Både læger og patienter er positive over for åbenheden i systemet. Patienterne mener, at lægens notater er nemme at forstå, og mange svarer, at de føler sig bedre tilpas med lægen, når de læser notaterne. Kun få havde haft brug for at kontakte lægen på baggrund af det, de havde læst i notaterne.
http://qualitysafety.bmj.com/content/early/2016/05/18/bmjqs-2015-004697.short?g=w_qs_ahead_tab
Temanummer af Health Affairs: Den nødvendige patientinvolvering
Hvordan bringes den videnskabelige evidens i spil, når patienter og pårørende involveres i beslutningsprocesserne omkring deres forløb i sundhedsvæsenet? Dette og andre aspekter omkring patientinvolvering, patientrapporteret outcome og shared decision making er tema for april-nummeret af tidskriftet Health Affairs. Man kunne godt tro, at det amerikanske sundhedsvæsen var designet uden tanke på patienterne, skriver bladets chefredaktør i lederen til temanummeret.
http://content.healthaffairs.org/content/35/4.toc
Pårørende til kritisk syge får ofte depression
Depressive symptomer er almindelige blandt pårørende til kritisk syge patienter på intensiv afdeling. Det viser en undersøgelse, der er offentliggjort i New England Journal of Medicine. Undersøgelsen omfatter 280 pårørende til patienter, der havde været i respirator mindst syv døgn. 70 % af de pårørende var kvinder, og 61 procent var pårørende til en ægtefælle. To tredjedele af de pårørende rapporterede om depressive symptomer ved den indledende vurdering syv dage efter udskrivelse af patienten. Efter et år var der stadig 43 procent, der havde depressive symptomer. I en perspektiverende artikel i New England Journal of Medicine argumenterer to forskere for at betragte patienten og de pårørende som en helhed, når de er i kontakte med sundhedsvæsenet.
Den nye undersøgelse:
http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1511160
Perspektiverende artikel:
http://www.nejm.org/doi/pdf/10.1056/NEJMp1604456
Læring fra systematiske journalgennemgange reducerer uventede hjertestop
Ved at analysere baggrunden for uventede hjertestop – og anvende den opnåede viden til at gennemføre forbedringer – kan antallet af uventede hjertestop blandt sygehusindlagte patienter reduceres. Det viser en artikel fra Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, der er offentliggjort i Sygeplejersken, Fag og Forskning. Ved systematisk journalgennemgang af samtlige hjertestopkald i en et-årig periode – i alt 29 kald – identificeredes en række problemer: Manglende målinger af værdier, manglende ordinationer og begrundelser for observationsniveau, problemer med monitoreringen af patienter, der var isolerede samt problemer i forhold til respekten for patienters ønske om genoplivning. Efterfølgende er der gennemført ændringer i den kliniske praksis på afdelingen, og resultatet har vist sig som et fald i antallet af uventede hjertestopkald.
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/ff-nr-2016-2/vi-laerer-af-uventede-hjertestop
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
