TIDSSKRIFTER
BMJ: Hospitalsdødsfald i England: 3,6% vurderes forebyggelige
Helen Hogan et al. har gennemgået 3400 dødsfald på NHS-drevne hospitaler i England 2009-13 og vurderet, om de enkelte dødsfald var forebyggelige med mere end 50 % sandsynlighed. I hele perioden vurderedes 3.6 % (3,0 % -4,3 %) af dødsfaldene som undgåelige.(95 % confidence interval 3.0 % – 4.3 %). Andelen var lavere i 2012/13 (3.0 %, 2.4 % – 3.7 %) end i 2009 (5.2 %, 3.8 % – 6.6 %). Forfatternes forklaring på dette fald var ud over mulige kvalitetsforbedringer også det forhold, at patienterne blev vurderet som mere syge ved indlæggelsen i 2012/13 end i 2009, hvilket kan have reduceret reviewernes tilbøjelighed til at vurdere dødsfaldet som forebyggeligt. Der fandtes ikke statistisk sikker sammenhæng mellem andelen forebyggelige dødsfald og det standardiserede mål for hospitalsdødelighed (HSMR). Forfatterne anbefaler blandt andet, at HSMR kun anvendes på tilstande med høj forventet dødelighed, og at der udføres mortalitetsanalyser efter standardiseret protokol for at identificere svigt i kvalitet og patientsikkerhed.
http://www.bmj.com/content/351/bmj.h3239
Leder af Tim Doran og Karen Bloor i samme nummer af BMJ undsiger ligeledes summariske mortalitetsmål som indikatorer for behandlingskvalitet:http://www.bmj.com/content/351/bmj.h3466
BMJ: Mulig effekt af forbedringsinitiativer på patientskader i Holland
Rebecca Baines m.fl. har gennemgået 15.997 hollandske hospitalsjournaler i 2004, 2008 og 2011/12 for at identificere patientskader og vurdere udviklingen over tid. I 2004 blev der startet et kvalitetsforbedringsinitiativ, der omfattede 24 af de 93 hollandske hospitaler. I 2008-12 har alle hollandske hospitaler været med i et forbedringsprogram, der blandt andet omfattede ti kliniske pakker, heraf seks pakker der lignede følgende pakker i det danske Patientsikkert Sygehus: Kirurgi, Mobilt Akutsystem, Medicinafstemning, Højrisikomedicin, AMI og Sepsis. Ved den standardiserede journalgennemgang blev det også vurderet, om den identificerede skade var forebyggelig.
Andelen af journaler med mindst én patientskade var 5,7% i 2004, 8,0 % i 2008 og 7,1% i 2001/12. Andelen af forløb med forebyggelig skade var hhv. 2,3%, 2,9% og 1,6%. Efter multivariat korrektion var andelen med forebyggelig skade hhv. 1,9%, 2,0% og 1,4% . Faldet mellem de seneste to målinger var dog ikke statistisk sikkert, evt. på grund af for lille stikprøve. Faldet i andel med forebyggelig skade mellem 2008 og 2011/12 sås især i forbindelse med kirurgiske indgreb og diagnostisk proces, hvor forskellen var statistisk sikker. Hos patienter over 79 år faldt andelen med forebyggelig skade fra 4,4% i 2008 til 0,9% i 2011/12 (statistisk sikkert).
Forfatterne konkluderer, at resultaterne tyder på positiv sammenhæng mellem forbedringsinitiativerne og patientsikkerheden på hospitalerne. Andre forbedringsinitiativer kan dog også have medvirket.
Baines R et al. How effective are patient safety initiatives? A retrospective patient record review study of changes to patient safety over time.
BMJ Qual Saf. 2015 Jul 6; [Epub ahead of print]. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26150548
BMJ: Diagnose-programmer for patienter rammer ved siden af
Hannah L Semigran mfl. har testet online computerprogrammer, der ved indtastning af symptomer skal give patienter deres diagnose og anføre, hvilken hjælp tilstanden kræver – såkaldte “symptom checkers”. Forfatterne indtastede symptomer fra 45 standardiserede patienthistorier i 23 forskellige online programmer. Samlet ramte programmerne kun den helt rigtige diagnose i 23 % af tilfældene, og i 42 % af tilfældene var den rigtige diagnose ikke blandt de 20 mest sandsynlige diagnoser, som programmerne foreslog. Med hensyn til råd om, hvad patienten skulle gøre, og hvor meget det hastede (triage advice), ramte det dårligste program kun rigtigt i 33 % af de 45 cases, mens det bedste ramte rigtig i 78 %. Ofte foreslog programmet at søge lægehjælp straks, selv om tilstanden umiddelbart kunne klares ved selvbehandling. Forfatterne konkluderer, at disse programmer har en del mangler med hensyn til præcis diagnose og triage.
http://www.bmj.com/content/351/bmj.h3480
BMJ: Svag sammenhæng mellem SSRI (“lykkepiller”) og medfødte misdannelser
Jennifer Refhuis mfl. har analyseret data fra den nationale amerikanske register for medfødte misdannelser omfattende næsten 28.000 amerikanske mødre, der havde født et barn mellem 1997 og 2009. De er sammenholdt med data fra undersøgelser, der tidligere har påvist sammenhæng mellem indtagelse af forskellige typer SSRI (“lykkepiller”) omkring befrugtningstidspunktet og i graviditetens første tre måneder og medfødte misdannelser hos barnet. Forfatterne fandt ingen sammenhæng mellem det hyppigst anvendte SSRI – sertralin – og misdannelser, mens der for paroxetin var hyppigere forekomst af fem typer misdannelser og for fluoxetin to typer misdannelser. Generelt fandt den aktuelle undersøgelse lavere risiko for misdannelser hos gravide SSRI-brugere, end hvad tidligere undersøgelser har fundet.
http://www.bmj.com/content/351/bmj.h3190
JAMA: Genoplivning og stød øger overlevelse ved hjertestop uden for hospital
Carolina Malta Hansen m. fl. har undersøgt betydningen af tidligt iværksat genoplivning ved vidner (bystanders) og hurtig defibrillation (stød) ved såkaldte “first responders” for overlevelsen ved 4961 hjertestop i North Carolina mellem 2010 og 2013. First responders er professionelle (fx politi, brandmænd, der blev tilkaldt til hjertestoppet uden at være en del af ambulancemandskabet). Andelen af hjertestop, hvor vidner og first responders påbegyndte genoplivning steg fra 14 til 23 % i perioden. Chancen for overlevelse uden svær hjerneskade steg i perioden fra 7,1 % til 9,7 %. Tidlig iværksat genoplivning ved hjertemassage og defibrillering før ambulanceankomst øgede chancen for overlevelse uden hjerneskade.
http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=2397833
Tilhørende leder I samme nummer af BMJ: http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=2397815
Lancet: Tidlig mobilisering efter apopleksi – dårligere resultat efter tre måneder
En forskergruppe gav i dette studie 2104 patienter med akut apopleksi enten meget tidlig mobilisering (< 24 timer) eller “sædvanlig mobilisering” efter lodtrækning. Det viste sig overraskende, at patienterne i den tidligt mobiliserede gruppe klarede sig dårligere efter tre måneder end gruppen, der fik “sædvanlig mobilisering” (i denne gruppe blev 59 % mobiliseret < 24 timer). Forskellen var statistisk sikker. Også dødeligheden var større blandt de tidligt mobiliserede patienter, men denne forskel var dog ikke statistisk sikker. Forfatterne konkluderer blandt andet, at retningslinjer for mobilisering (som p.t. generelt anbefaler tidlig mobilisering) bør revurderes og evt. differentieres.
http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(15)60690-0/abstract
PODCAST
BMJ: 3. juli: Blødning fra mavetarmkanalen – forsinket diagnose og behandling
En kommission – The National Confidential Enquiry into Patient Outcome and Death (NCEPOD) har i NHS England undersøgt kvaliteten af behandlingen af blødning fra mavetarmkanalen. Gennemgangen har vist betydelige kvalitetsmangler. To af forfatterne Martin Sinclair og Simon McPherson, fortæller om deres fund og anbefalinger. Rapporten er den sjette nationale rapport fra NCEPOD siden 2012 og kan læses på www.ncepod.org.uk
Alle BMJ-podcasts: http://feeds.bmj.com/bmj/podcasts
IHI 25. juni: IHI Triple Aim – hvad har vi lært af de første syv år?
John Whittington, Trissa Torres, Kevin Nola og Ninon Lewis, der alle er ledende nøglepersoner i IHI’s Triple Aim satsning (bedre behandling, bedre helbred i befolkningen, mere sundheds for pengene), diskuterer erfaringerne siden 2008. IHI’s analyse af Triple Aim er for nyligt publiceret i Milbank Quarterly.
Alle IHI-podcasts findes på:
http://www.ihi.org/resources/Pages/AudioandVideo/default.aspx
Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed.
Tilmeld dig Fagligt Nyt
