Er Folkemødet folkeligt, eller er det en fætter-kusine-fest for professionelle lobbyister? Det spørgsmål bliver diskuteret igen og igen, og det er en relevant diskussion. For Folkemødet skal selvfølgelig være folkeligt. Men ligesom man i sportens verdens må konstatere, at bredde og elite hænger sammen og er hinandens forudsætninger, er det måske også sådan med Folkemødet. Forudsætningen for, at folket gider møde op er for mange, at de i en mindre provinsby på solskinsøen kan rende ind i bl.a. kendte politikere og andre centrale beslutningstagere.
I år var Dansk Selskab for Patientsikkerhed med i Det Fælles Sundhedstelt. Og den arena er i hvert fald både folkelig og fornøjelig. På bedste spejdermaner har en hel stribe forskellige sundhedsorganisationer fundet sammen i teltet. Apotekere, psoriasispatienter, bioanalytikere, sygeplejersker, kiropraktorer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, psykomotoriske terapeuter, radiografer, kost- og ernæringsspecialister og frontkæmpere for sundhedsoplysning og patientsikkerhed – alle stod vi side om side under fælles teltdug. Overskrifterne for de forskellige debatter var også ret folkelige: ”Kære kommune, vil du være sundhedskæreste med mig?”, ”Kan en flirt med en bioanalytiker udvikle sig til kærlighed?”, ”Medicinsk cannabis – mirakelkur eller helt ude i hampen?”
Man kunne gå til morgenbadning eller politisk pubquiz, skråle med på fællessang, få huden undersøgt, få fødderne tjekket, analyseret sine madvaner eller tage ”en livsnødvendig samtale om døden”. Når vi stod på rad og række rundt omkring hver vores stand i teltet, fik man nærmest en fornemmelse af at bidrage til større sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det var i hvert fald ret nært og sammenhængende, der hvor jeg stod. Herligt. Og folkeligt. Masser af ”almindelige” mennesker, som slentrede forbi, sludrede og stillede interesserede spørgsmål. Uformelle samtaler som giver masser af input fra de borgere, sundhedsvæsenet er til for.
Det Fælles Sundhedstelt er en opvisning i både kvantitet og kvalitet. Kvantiteten af sundhedsorganisationer er stor, og det er kvaliteten også. Teltet har på kort tid udviklet sig til et af de helt centrale mødesteder for alle, der interesserer sig for sundhed. Vi kan mærke, at travle politikere og mange andre sundhedspersoner med overtegnede kalendere prioriterer teltet højt. I forvejen består mødestedet af mange organisationer, der hver for sig er stærke (det gælder f.eks. Apotekerforeningen og Dansk Sygeplejeråd, der er en del af bestyrelsen i Dansk Selskab for Patientsikkerhed), men i fællesskab får vi endnu flere muligheder og gang i teltet. Også når ”patientsikkerhed” udgør et af de overordnede og gennemgående temaer, sådan som ”teltejerne” havde valgt i år . Det var i dette ”patientsikkerheds-slot”, vi – sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed, Apotekerforeningen og Lægemiddelindustriforeningen – inviterede ind i ”Løvens Hule” (overskriften for debatten) til en debat om ”Medicin uden skade”.
Jeg var selv med i panelet i den store fællesdebat i Det Fælles Sundhedstelt fredag sidst på eftermiddagen. Temperaturen og stemningen var høj, emnet var medicinsk cannabis, og ingen kan med rimelighed påstå, at den debat var højpandet eller indforstået. Folk stod på ryggen af hinanden langt uden for teltet, der blev buhet og hujet, politikere, popsnedkere (en vis Søren Rasted) og diverse fagpersoner testede modstandernes argumenter. Den fælles konsultation blev kyndigt og morsomt styret af tv-lægen Peter Qvortrup Geisling. Det var underholdende og folkeligt, men det var også oplysende. Teltets store fællesdebat har allerede etableret sig som en af de debatter, der tiltrækker flest på Folkemødet.
Det er fint, at Folkemødet har en magnetisk tiltrækningskraft på public affairs- og kommunikationsbureauer, der anvender Allinge som platform for deres markedsføring og kundepleje. Men det er endnu bedre, at meget forskellige sundhedsorganisationer kan gå sammen om at skabe et uformelt og velfungerende fælles forum for tidens væsentligste sundhedsdiskussioner.
Tak til alle, der var med. Jeg glæder mig allerede til næste år! Og hvis jeg bliver spurgt, om Folkemødet nu virkelig også er folkeligt, så er svaret ja.
