Patientsikkerhed blev – om ikke mejslet i bornholmsk granit – så i hvert fald fremhævet og tydeliggjort under flere af debatterne på Folkemødet 2026.
PS! var værter for to debatter – “Fri adgang til farlig medicin – hvem har ansvaret?” og “Når borgerne ikke bliver hørt i sundhedsberedskabet”.
Desuden var Inge Kristensen, direktør i PS!, med i debatterne “Kan vi overvåge os til bedre sundhed?” og “Vi arbejder os i stykker. Kan vi gøre det bedre?”.
Vibeke Rischel, vicedirektør i PS!, var med i PS!’ egne debatter og deltog desuden i debatterne “Dine data, dine valg!” og “Medicinfejl kan stoppes med en stregkode – hvad venter vi på?”.
Farlig medicin går ud over patientsikkerheden
Lovliggørelsen af privat indføring af medicin uden for EU, som trådte i kraft 1. januar, er et problem for patientsikkerheden.
Det var en af hovedkonklusionerne på fredagens debat “Fri adgang til farlig medicin – hvem har ansvaret?”.
– I hele det system, vi har, hvor bl.a. har overvågning af bestemte lægemidler og rapportering af utilsigtede hændelser, har vi sikret, at der sker en læring. Når vi begynder at have en form for parallelimport af medicin fra andre steder, bliver det svært at få dét til at understøtte den patientsikkerhed, som vi har i dag, sagde Vibeke Rischel, vicedirektør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed bl.a. under debatten.
Hun var i debatpanelet sammen med Mette Bryde Lind (direktør i Gigtforeningen) og Daniel Sindhøj (speciallæge i almen medicin, praktiserende læge og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Almen Medicin).
I hele det system, vi har, hvor bl.a. har overvågning af bestemte lægemidler og rapportering af utilsigtede hændelser, har vi sikret, at der sker en læring. Når vi begynder at have en form for parallelimport af medicin fra andre steder, bliver det svært at få dét til at understøtte den patientsikkerhed, som vi har i dag.
Vibeke Rischel, vicedirektør i PS!
Helle Laursen Petersen (kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Patientsikkerhed) var moderator for debatten.
– Jeg forstår udmærket, at man som patient tænker, at hvis det ikke er muligt at få fat i den medicin, der er blevet udskrevet til én, så må man søge andre veje. Vi har trods alt i EU en ret stor sikkerhed for, at medicin bliver testet osv. Problemet kommer, når vi søger lidt længere ud mht. sikkerheden for den medicin, man får, sagde Daniel Sindhøj bl.a. under debatten Apoteltet.
Lovliggørelsen kom kom som en konsekvens af, at man fra politisk side ønskede at spare lønkroner i kontrolleddet.
Alle i panelet var enige om, at lovliggørelsen bør rullles tilbage – og så bør politikerne se på, hvor man som f.eks. borger med en kronisk sygdom er villig til at tage den helbredsrisiko, der kan være forbundet med at købe medicin uden for EU.
– Som patient er det vigtigste her, at man måske ikke kan fortsætte den medicinske behandling, man er sat i, når der opstår forsyningsproblemer med præparaterne. Der er det simpelthen en katastrofe for den enkelte patient, pointerede Mette Bryde Lind blandt andet.
Myndighederne bør lytte mere til borgerne
Har vi et sundhedsberedskab, der afspejler det, der er vigtigt for borgerne?
Det forsøgte PS! at indkredse under folkemødedebatten “Når borgerne ikke bliver hørt i sundhedsberedskabet” lørdag formiddag.
Her var nogle af de centrale pointer, at der er behov langt bedre kommunikation fra myndighedernes side og ikke mindst en større gennemsigthed ift. beredskabsplaner, prioriteringer og forventninger til borgerne.
– Borgerne kan godt klare sig i tre dage, som myndighederne anbefaler. Men de er bekymrede for deres gamle forældre, der måske bor meget langt væk, og i det hele taget at miste muligheden for kontakt, hvis strømmen går. De vil vide, hvordan man som syg eller ældre kan kontakte myndighederne undervejs. Og der synes jeg faktisk, at rigtig mange kommuner er virkelig dårlige til at have en dialog med de sårbare borgere, sagde Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer, og fortsatte:
– Man bør have en meget bedre dialog om, hvad borgerne kan selv – også så myndighederne ikke bruger en masse ressourcer på noget, som ikke rigtigt optager borgerne.
Dermed var bolden givet videre til Anders Christian Dyhr, leder i Enhed for Samfundssikkerhed i KL. Han anerkender, at dialogen med borgerne kan blive bedre:
– Der foregår en dialog mellem kommunerne og borgerne – f.eks. gennem ældreråd og andre fora. Når det er sagt, er jeg enig i, at der er brug for, at dialogen bliver skærpet og tydeliggjort. Det er jo fint nok, at vi har nogle planer – og at de fungerer på skrivebordet og i teorien – men hvis vi ikke har sikret os, at vi også modtager input på, hvordan det reelt er ude i virkeligheden – og rammer ned i det, der er borgernes behov, så lykkes vi ikke med det beredskab, vi har brug for, sagde han.
Borgerne kan godt klare sig i tre dage, som myndighederne anbefaler. Men de er bekymrede for deres gamle forældre, der måske bor meget langt væk, og i det hele taget at miste muligheden for kontakt, hvis strømmen går. De vil vide, hvordan man som syg eller ældre kan kontakte myndighederne undervejs. Og der synes jeg faktisk, at rigtig mange kommuner er virkelig dårlige til at have en dialog med de sårbare borgere.
Katrine Lester, direktør i Danske Seniorer
Michael Grønbech-Dam, formand for Ældrerådet Bornholm, pointerede blandt andet, at der skal være plads til at improvisere, den dag krisen rammer.
– Har man en plan, kan man også improvisere. Har man ingen plan, står man på bar bund. Vi skal være klar over, at der sker et skift i vores adfærdsmønster og tankegang, når der sker noget. Det må vi så forholde os til, og foretage en prioritering; man må vælge noget til og noget fra. Det vigtige er gennemsigtigheden og at man er ærlig og oprigtig, så alle er klar over, hvad konsekvensen er, sagde han.
Vibeke Rischel, vicedirektør i PS!, argumenterede også for større transparens i de prioriteringer, der nødvendigvis må foretages den dag f.eks. ressourcerne bliver knappe:
– Vi skal tale med borgerne, om hvordan vi prioriterer. Det skal ikke være den enkelte hjemmesygeplejerske, der skal stå og sige: Kan jeg køre til Neksø eller til Svaneke – for jeg kan ikke nå begge dele. Eller lægen, når hospitalet kun har én respiratorplads tilbage, men tre patienter, der har brug for den. Der skal vi have aftalt nogle principper. Der har vi stadig har et stykke at gå ift. transparens, sagde hun.
Debatten blev skarpt modereret af Anja Rosengreen, regionsrådsmedlem i Region Østdanmark.
Det blev derudover til at masser af gode snakke og inspirerende og hyggelige stunder med både nye og gamle venner af PS!
Vi glæder os til Folkemødet 2027!
