I 2 år har Linda Kristensen brugt forbedringsmetoder i sit arbejde som udviklingssygeplejerske, hvor hun arbejder med at forbedre kvaliteten for de i alt 10 kommunale plejehjem i Kolding Kommune. Forbedringsmetoderne gennemsyrer måden, udviklingssygeplejersken arbejder på.
– Alt mit arbejde har et fokus i forbedringsmetoderne. Det er hele min hverdag, at jeg arbejder med det. Jeg ville ikke kunne varetage mit job uden at have uddannelsen som forbedringsagent. Jeg ville ikke kunne komme ud med de samme resultater. I bund og grund arbejder vi for, at det skal gøre noget godt for vores borgere. Og det kan vi se, det gør gennem målinger, siger 50-årige Linda Kristensen.
Igennem den 1-årige uddannelse til forbedringsagent lærte hun om og arbejdede intenst med forbedringsmetoderne på sin arbejdsplads. Linda Kristensen har været uddannet i 1 års tid som forbedringsagent – hun fik den officielle agenttitel i december 2022.
Alt mit arbejde har et fokus i forbedringsmetoderne. Jeg ville ikke kunne varetage mit job uden at have uddannelsen som forbedringsagent. Jeg ville ikke kunne komme ud med de samme resultater.
Linda Kristensen, udviklingssygeplejerske, Kolding Kommune
Kærligheden til metoderne startede, da Linda Kristensen var projektsygeplejerske på forbedringsprogrammet I sikre hænder, som Kolding Kommune deltog i. Kommunen så et potentiale i at bruge forbedringsmetoderne på andre områder, og derfor ansatte de 2 udviklingssygeplejersker, der skulle forbedre plejehjemmene i Kolding Kommune – Linda er en af dem.
– Uddannelsen som forbedringsagent har gjort en kæmpe forskel, for nu har jeg en metode, som jeg kan trække ned over alle de opgaver, jeg får. Førhen var det lidt tilfældigt, hvad vi greb fat i, og vi havde ikke databaseret viden, så det var mere ud fra synsninger. Nu bliver retningen sat efter, hvad analyser og data siger.
Læs om forbedringsmetoder herunder Forbedringsmodellen og værktøjer til forbedringsrejsen
Metode hjalp med at finde koncept for tidligt at opspore sygdom hos ældre
En af de større opgaver, som udviklingssygeplejersken har brugt forbedringsmetoderne til, er, hvordan medarbejderne på plejehjemmehjemmene tidligt kan opspore begyndende sygdom hos de ældre – også kaldet for TOBS.
En tidlig opsporing og indsats kan potentielt være med til at fremme borgernes livskvalitet og forebygge behandlings- eller indlæggelseskrævende sygdom. I sidste ende kan tidlig opsporing bidrage til at forebygge hospitalsindlæggelser.
Medarbejdertrivslen steg helt vildt, fordi de følte, at nu fik de noget struktur, fik styr på deres opgaver, og det gav mening for dem.
Linda Kristensen, udviklingssygeplejerske, Kolding Kommune
I samarbejde med frontpersonalet på et af plejehjemmene har de 2 udviklingssygeplejersker udviklet et koncept til at opspore sygdom tidligt, som de nu næsten er færdig med at implementere på alle plejehjem i kommunen.
I mellemtiden havde et andet plejehjem brug for at få hjælp til at danne struktur for medarbejdernes arbejde. Det næsten færdige TOBS-koncept blev derfor gjort færdigt derude.
– Det havde rigtigt stor succes. Medarbejdertrivslen steg helt vildt, fordi de følte, at nu fik de noget struktur, fik styr på deres opgaver, og det gav mening for dem. De havde et rigtig træls tilsyn med i bagagen med en del påbud – noget tid efter blev påbuddene ophævet, fordi de havde arbejdet så systematisk med TOBS, fortæller Linda Kristensen.
Læs om uddannelsen til forbedringsagent, hvor du kan tilegne dig viden om forbedringsmetoder
Det nye tiltag forebygger hospitalsindlæggelser og gør borgene mere tilfredse
Den øverste ledelse kunne se effekten af TOBS, ligesom der opstod politisk bevågenhed, da de kunne se, at TOBS-konceptet virkede – derfor besluttede de at implementere det på alle plejehjem. Effekten af indsatsen følger de gennem data.
– Borgerne blev mere tilfredse, de forebyggelige indlæggelser blev færre, og de, der blev indlagt, var blevet ”tobset”, og man havde gjort tiltag for at forebygge indlæggelserne. Vi trækker fx data på, hvor mange handlingsanvisninger, der er blevet udfyldt, og det er mellem 70-100 % nu, hvor det før var tilfældigt, siger Linda Kristensen.
I tilsynsrapporterne kan Linda Kristensen se, at TOBS bliver fremhævet som et tiltag, der gør noget godt for beboernes trivsel og for at forebygge indlæggelser.
For at vide, hvad der afviger fra en borgers habituelle tilstand, skal medarbejderne kende borgeren rigtig godt. Linda Kristensen fortæller, at borgernes helbredsoplysninger, helhedsvurderinger og livshistorier nu bliver udfyldt fyldestgørende ude på plejehjemmene. Medarbejderne bruger ikke kun den omfattende viden om borgerne til at opspore sygdom, men også til at forbedre borgernes livskvalitet, fordi de ved, hvad der betyder noget for dem for at få et godt liv.
De skal til at arbejde med forskellige velfærdsteknologier, hvor de også bruger forbedringsmetoderne til at teste dem af.
De bliver brugt som sparringspartnere ved tilsyn, hvor de kommer ud og ser, hvor udfordringerne er, og hvor de kan hjælpe ved at sætte ind med forbedringsmetoderne.
De kan også hjælpe en leder, som fx har en udfordring med at knække koden ift. noget i medicinprocessen, og hvordan vedkommende får gang i nogle afprøvninger.
Kolding Kommune satser på forbedringsmetoder
– I Kolding Kommune har man set, at forbedringsmetoderne kan noget ift. varige holdbare løsninger. Så det satser man faktisk lidt på i kommunen, at det skal være mere udbredt, at det er den måde, vi går ud og implementerer ting på, fortæller Linda Kristensen.
Når sikkerheden for borgerne skal forbedres, er kommunen gået væk fra den traditionelle tilgang, hvor en administrativ medarbejder sidder bag et skrivebord og finder på et produkt, som vedkommende så går ud og præsenterer i driften. Nu har de meget mere fokus på at få løsningerne tilpasset lokalt og få de medarbejdere, der rent faktisk skal udføre arbejdet, med til at udvikle løsningen.
– Når man ikke kender forbedringsmetoderne, har man en tendens til at starte megabredt med sine udfordringer. Og så kan man ikke finde ud af, hvad der egentlig har virket. At få det splittet op i bittesmå dele er en stor del af min hverdag. Fra at sige at vi har et problem med noget medicin til at få lavet en analyse og få pejlet sig ind på, hvilke afprøvninger vi skal i gang med.
Borgerne blev mere tilfredse, de forebyggelige indlæggelser blev færre, og de, der blev indlagt, var blevet ”tobset”, og man havde gjort tiltag for at forebygge indlæggelserne.
Linda Kristensen, udviklingssygeplejerske, Kolding Kommune
Rygterne om metodernes mirakler spreder sig til andre dele af kommunen. På hjemmeplejeområdet har de efterspurgt at få indblik i forbedringsmetoderne. Udviklingssygeplejersken fortæller, at de efterhånden bliver brugt mere bredt i kommunen.
Derfor ser de 2 udviklingssygeplejersker det nødvendigt at tage næste skridt i deres arbejdsliv, så de bedre kan hjælpe flere medarbejdere i kommunen til at bruge metoderne. De er begge trådt ind på uddannelsen som forbedringscoach, hvor de lærer, hvordan de faciliterer læring om forbedringsarbejde i teams og lærer andre at gennemføre forbedringsarbejde uden selv at være et medlem af teamet.
– At blive bedre til at facilitere og få medarbejderne til at tage teten vil jeg gerne blive bedre til. Altså at kunne træde tilbage i ekspertrollen og lade dem komme på banen. Derfor vil jeg gerne bygge ovenpå.
