Patientambassadørerne og Dansk Selskab for Patientsikkerhed har modtaget rekordmange indstillinger til Patientsikkerhedsprisen 2025. I alt er der peget på 16 forskellige indsatser og projekter, som har fokus på patientsikkerhed, kvalitet og tryghed for nyfødte og deres forældre. Indstillingerne er kommet ind fra hele landet og alle 5 regioner.
Temaet for årets pris er ”Patientsikkerhed fra livets begyndelse”, og tager sit udgangspunkt i WHO’s årlige internationale patientsikkerhedsdag 17. september, hvor temaet er ”safe care for every newborn and child”.
Læs mere om Patientsikkerhedsdagen og Patientsikkerhedsprisen
Læs om WHO’s internationale patientsikkerhedsdag
Som nævnt har indstillingerne været både mange og gode, og Patientambassadørerne – som beslutter, hvem der skal have prisen – har derfor haft travlt med at læse de mange gode forslag igennem.
Vinderen afsløres på den internationale patientsikkerhedsdag den 17. september. Men inden spændingen udløses, kan du læse om alle 16 indstillede kandidater nedenfor.
Læs om de indstillede til Patientsikkerhedsprisen 2025
Afsnittet for Nyfødte, Herlev Hospital, Region Hovedstaden
Hvad?
Udvikling af mobilt CPAP-udstyr, så nyfødte kan få stabil vejrtrækningsstøtte uden at skulle flyttes fra fødeafdelingen til børneafdelingen.
Baggrund:
Formålet er at give nyfødte med vejrtrækningsproblemer mere ro og tættere kontakt til forældrene de første sårbare timer. Det giver mere fleksibilitet i plejen, øget tryghed for forældre og færre overflytninger af børn.
Potentiale
Håbet er, at projektet kan udbredes til afdelinger for nyfødte i hele landet.
Status:
I afprøvning på Herlev Hospital.
Afdelingen for Nyfødte, Nordsjællands Hospital, Region Hovedstaden
Hvad?
Initiativ for at undgå adskillelse af forældre og nyfødte, herunder for tidligt fødte, umiddelbart efter fødslen.
Baggrund:
Formålet er at styrke tilknytning og trivsel ved at holde forældre og barn sammen, de første sårbare timer lige efter fødslen. Også selvom en for tidlig fødsel kan nødvendiggøre indlæggelse af barnet efterfølgende. Disse tættere bånd mellem barn og forældre kan efterfølgende give bedre tryghed og trivsel.
Potentiale:
Projektets erfaringer kan indføres som national standard i al pleje af nyfødte, især for tidligt fødte.
Status:
Implementeret som fast praksis.
Afsnit for Syge Nyfødte og Tidligt Fødte, Regionshospitalet Gødstrup, Region Midtjylland.
Hvad?
Digitale værktøjer og e-læring giver forældre kompetencer til selv at pleje syge/tidligt fødte børn i hjemmet.
Baggrund:
Formålet er at mindske unødige indlæggelser og styrke forældres handlekraft ved at levere en tryg og sikker hjemmebehandling af behandlingskrævende nyfødte. Forældre føler sig bedre rustet til plejen og oplever at kunne reagere rettidigt og kompetent på ændringer. Dette giver tryghed i den sårbare situation, det er at være hjemme med et behandlingskrævende barn.
Potentiale:
Det digitale system kan potentielt udrulles til alle afdelinger for nyfødte i Danmark.
Status:
Afprøvet i 2024-25 med positive resultater.
Auditgruppen, Regionshospital Nordjylland og kommunale sundhedspleje, Vendsyssel, Region Nordjylland
Hvad?
Fælles redskaber og vurderingsværktøjer til at identificere og støtte sårbare gravide og deres nyfødte.
Baggrund:
Tidlig opsporing og fælles sprog omkring sårbare familier og børn styrker samarbejde og patientsikkerhed. Man har derfor indført fælles redskaber i form af lommekort og forløbsdiagram samt ensartet vurderingsredskaber i kommune, på hospital og i almen praksis. Formålet er at skabe trygge og sammenhængende forløb for udsatte og sårbare familier – og på sigt at reducere genindlæggelser.
Potentiale:
Redskaberne er konkrete og kan tilpasses andre kontekster. De vil derfor kunne bruges bredt i sundhedssektoren til tværsektorielt samarbejde.
Status:
Implementering har været i gang siden maj 2025.
Professor Rikke Damkjær Maimburg, læge Toke Bek og lektor Dorte Larsen, Aarhus Universitetshospital
Hvad?
Tidlig screening for medfødt katarakt (grå stær) udført af jordemødre i forbindelse med hæleprøve kort efter fødslen.
Baggrund:
Nogle børn fødes med katarakt og risikerer blindhed, hvis ikke det opdages og opereres hurtigst muligt efter fødslen. Man har derfor knyttet screening for dette til PKU-undersøgelsen, den såkaldte hæleprøve. Indsatsen medvirker til at opdage og operere børn med katarakt i tide og undgå blindhed.
Potentiale:
Allerede implementeret nationalt i 2025.
Status:
Screening udbredt i hele landet.
Center for Digital Psykiatri, Region Syddanmark – i samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
Hvad?
Digital kognitiv adfærdsterapi specielt udviklet til tidlig støtte af mødre med tegn på fødselsdepression.
Baggrund:
Fødselsdepression rammer ca. én ud af ti fødende kvinder, og kan true trivslen for mor og barn. Tidlig indsats kan gøre en stor forskel for den nye familie, men er langt fra altid muligt. Formålet med iCare er at supplere eksisterende behandlingstilbud med et digitalt tilbud, der kan tages i brug uden ventetid og uden geografisk begrænsning.
Potentiale:
Kan skaleres nationalt som supplement til sundhedsplejen.
Status:
Under afprøvning i 21 udvalgte kommuner efter pilot med positive tilbagemeldinger.
Fødeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Region Hovedstaden
Hvad?
Støtteordning, hvor førstegangsforældre kan komme trygt hjem kort tid efter fødslen.
Baggrund:
Mange familier har fordel af at komme hjem i rolige rammer umiddelbart efter fødslen. Dette projekt består af forløb for både førstegangs- og flergangsfamilier bestående af hotline, hjemmebesøg og telefonsamtaler, så der skabes en sikker overgang fra hospital til hjemmet og forældre oplever større tryghed og færre bekymringer.
Potentiale:
Forløbets opsætning kan potentielt udbredes nationalt, til alle fødeafdelinger.
Status:
Under implementering. Der opsamles data i form af spørgeskemaer og LUP, den allerede etablerede patienttilfredshedsundersøgelse.
Overlæger Emma Louise Malchau Carlsen og Lise Aunsholt, Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, Rigshospitalet, Region Hovedstaden
Hvad?
Nedsat forbrug af antibiotika til nyfødte indlagt på intensiv afdeling ved systematisk daglig vurdering af behovet.
Baggrund:
Formålet med projektet er at reducere overbehandling og modvirke resistensudvikling mod antibiotika. På intensivafdelingen er det livsvigtigt at undgå infektion, og antibiotika har derfor hidtil været brugt rundhåndet. Med en fokuseret kulturændring, det såkaldte ’antibiotic stewardship’, er det lykkes afdelingen at nedsætte forbrug af antibiotika med 35% uden at øge antallet af infektioner.
Potentiale:
Erfaringer fra projektet er udgivet i videnskabelige artikler, og indarbejdes i både nationale og internationale guidelines. Håbet er, at det kan inspirere til tiltag i den globale indsats mod resistens.
Status:
Implementeret på Rigshospitalet, og nu udbredt nationalt på projektniveau.
Neonatal og barsel, Sygehus Sønderjylland, Region Syddanmark
Hvad?
Samtalekort med temaer og spørgsmål bruges til struktureret dialog mellem plejepersonale og forældre til børn indlagt på neonatal og barselsafdelingen.
Baggrund:
Nybagte forældre føler sig nemt usikre og overvældede. Her kan man opleve, at personalet giver forskelligrettede råd og modstridende svar, og dette kan være en betydelig stressfaktor. I dette projekt er der indført samtalekort, der dirigerer dialogen for at give forældre mere klar information og styrke en familiecentreret pleje.
Potentiale:
Samtalekortet som redskab kan udvides til brug indenfor andre specialespecifikke emner også.
Status:
Under implementering, indtil videre med gode tilbagemeldinger fra forældre.
Ledende overlæge Hristo Stanchev, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, Region Sjælland
Hvad?
En vagtordning blandt læger med speciale i nyfødte, der sikrer, at flere nyfødte får specialbehandling straks – og at færre indlægges.
Baggrund:
Specialafdeling for nyfødte findes ikke på alle hospitaler i den geografisk store region, Region Sjælland. Derfor har læger med speciale i nyfødte, neonatologer, på eget initiativ opstillet en vagtordning, så de lokale fødesteder og børneafdelinger kan få specialisthjælp hele døgnet, telefonisk eller ved fremmøde, hvis barnet f.eks. har udfordringer med vejrtrækning. Dette betyder, at færre nyfødte indlægges eller overflyttes mellem hospitaler. Ordningen medfører også færre splittede familier splittes og tryggere personale på de mindre afdelinger.
Potentiale:
Håbet er, at vagtordningen kan opskaleres til fuldt vagthold – også efter sammenlægningen af regioner.
Status:
I drift.
Neonatalafsnittet, Børne- og Ungeafdelingen, Slagelse Sygehus, Region Sjælland
Hvad?
Trygge og sammenhængende overgange i behandlingsforløbet for indlagte nyfødte.
Baggrund:
Formålet med projektet er at sikre trygge overgange mellem hospitaler og fra hospital til behandling hjemme for de mindste patienter. Indsatsen består af en kombination af virtuelle og fysiske konsultationer samt en række digitale redskaber og et styrket samarbejde med sundhedsplejen, så der skabes kontinuitet i forløbet. Dette styrker forældrerollen, er med til at sikre kvalitet og tryghed om barnet og reducere antallet af genindlæggelser.
Potentiale:
Da der er tale om virtuelle redskaber og digitalt støttede arbejdsgange, kan det ved tilpasning udbredes til flere patientgrupper og afdelinger.
Status:
Indsatsen bygger på gode erfaringer fra tidlig hjemmebehandling gennem en årrække. I sin nuværende form har den været i gang siden starten af 2025.
Tværfaglig CVK-arbejdsgruppe på HCA Børne- og Ungehospital, Odense, Region Syddanmark
Hvad?
Nye retningslinjer og træningsprogram har standardiseret håndtering af centrale venekatetre (CVK). Film, kurser og certificering af sygeplejersker sikrer ensartet praksis.
Baggrund:
Indlagte nyfødte har ofte behov for en sikker adgang til blodbanen til f.eks. at give medicin. Dertil bruger man et centralt venekateter (CVK), men der er stor risiko for infektion i forbindelse med anlæggelsen og det er særligt risikabelt hos syge og for tidligt fødte børn. I denne indsats har man ved hjælp af standardisering, certificering og træning opnået markant færre infektioner og samtidig giver træningsmaterialet mulighed for at forældre kan inddrages i plejen af CVK, hvor det er relevant.
Potentiale:
Kan skaleres til andre børneafdelinger og bruges som model for infektionsforebyggelse i komplekse behandlingsforløb.
Status:
Implementeret i 2024. Data viser betydelig reduktion i CVK-infektioner hos børn under 1 år.
Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup, Region Midt
Hvad?
Scenarie- og SPOT-træning i akutte situationer hos indlagte nyfødte giver kompetencer, ro og tryghed, når situationen opstår.
Baggrund:
I akutte situationer hos indlagte nyfødte skal der handles hurtigt, roligt og med høj faglig standard. I denne indsats er kompetenceudvikling systematisk integreret i hverdagen i form af træning i tværfaglige scenarier, SPOT-træning og grejleg. Personalet har som følge deraf oplevet en højere grad af rutine, ro og tryghed, når situationen opstår, hvilket både betyder højere kvalitet og mere overskud til at være menneskeligt til stede hos barn og forældre.
Potentiale:
Indsatsen udvides løbende i takt med, at nyt udstyr og retningslinjer tilkommer. Tilgangen har potentiale til at kunne tilpasses andre arbejdsgange og afdelinger.
Status:
Etableret som del af ph.d.-projekt i 2023-25.
Behandling af Nyfødte Intensivafsnit, Børneungeafdelingen, Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden
Hvad?
Ved at gennemgå ugens utilsigtede hændelser systematisk og tværfagligt, skabes et åbent miljø, hvor der ikke peges fingre ved fejl, men i stedet skabes forbedringer, der minimerer risikoen for, at det sker igen.
Baggrund:
Danske hospitaler har siden 2004 skullet indrapportere alle utilsigtede hændelser (UTH) med henblik på et lærende sundhedsvæsen. I denne indsats arbejdes der målrettet på direkte læring af alle indrapporterede hændelser på afdelingen ved ugentlige, tværfaglige tavlemøder. Samtidig gennemgås en række behandlingsindikatorer. På den måde skabes en kultur af løbende læring og forbedring, med direkte udgangspunkt i hverdagen på afdelingen.
Potentiale:
Nye kvalitetsindikatorer kommer hele tiden til. Tværfaglige og ugentlige driftmålstavlemøder har et fleksibelt format, hvor man løbende kan tilpasse hvilke behandlingsindikatorer og utilsigtede situationer, der er i fokus.
Status:
Implementeret
Behandling af Nyfødte Intensivafsnit, Børneungeafdelingen, Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden
Hvad?
NeoAkutKald er et alarmkald for kritisk syge eller meget små nyfødte, der kan bruges hele døgnet og tilkalder et tværfagligt team med specialkompetencer.
Baggrund:
Ved uventet kritisk sygdom hos nyfødte og spædbørn er der behov for hurtig, tværfaglig og specialiseret indsats. Med indførelsen af NeoAkutKald tilkaldes alle medlemmer af teamet samtidig, så barnet hurtigst muligt stabiliseres og får den rigtige behandling.
Potentiale:
NeoAkutKald er oprettet som en konsekvens af kerneårsagsanalyser af alvorlige UTH’er. Det er et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde med optimering af patientforløb, også ikke-akutte.
Status:
Implementeret.
NeoCare Nordic
Hvad?
Carefold er en plade, der fikserer slanger, tuber og ledninger på nyfødte indlagt på intensiv afdeling, så de sikkert kan mobiliseres, f.eks. komme op til forældrene.
Baggrund:
Nyfødte indlagt på intensiv vil ofte have drop, måske være i respirator eller have forskelligt måleudstyr påhæftet. Disse ledninger og slanger kan nemt hives ud, når barnet tages op. Carefold er en plade, der holder alt udstyr på plads selvom der rykkes på barnet. Det betyder, at både personale og forældre bedre kan komme til barnet uden risiko for, at udstyret skal genanlægges. Det er en enkel opfindelse, men det kan betyde uvurderlig hudkontakt mellem barn og forælder.
Potentiale:
Potentielt kan produktet sælges globalt, da intet lignende er kendt.
Status:
Under udvikling og afprøvning.