Det er muligt at skabe bedre resultater for patienterne og større arbejdsglæde blandt personalet ved at arbejde på nye måder i sundhedsvæsenet. Det viser kataloget “Et kvalitetsprogram – Fra Patientsikkert Sygehus til forbedringsarbejde på sundhedsområdet”, som offentliggøres af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med TrygFonden og Danske Regioner. Det bygger på erfaringer fra Patientsikkert Sygehus og en række andre store forbedringsprojekter, der er gennemført i sundhedsvæsenet siden 2007.
Der er lagt op til et nyt fælles nationalt kvalitetsprogram, hvor udviklingen af kvalitet og patientsikkerhed er integreret i det daglige arbejde i sundhedsvæsenet. Det nye katalog beskriver erfaringer fra en række sygehuse, der har arbejdet konkret med denne tankegang.
Siden den tidligere regering i slutningen af april meldte ud, at Den Danske Kvalitetsmodel skal udfases for sygehusene, har alle niveauer i sundhedsvæsnet ventet på, hvad der skulle sættes i stedet.
“Det er vores håb, at erfaringerne fra de store projekter kan finde bred anvendelse i forbindelse med udmøntningen af et kommende nationalt kvalitetsprogram og dermed sætte tempo på udviklingen af et bedre sundhedsvæsen, ” siger Ulla Astman, formand i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Der er lagt op til et nyt fælles nationalt kvalitetsprogram, hvor udviklingen af kvalitet og patientsikkerhed er integreret i det daglige arbejde i sundhedsvæsenet. Det nye katalog beskriver erfaringer fra en række sygehuse, der har arbejdet konkret med denne tankegang.
“For TrygFonden er det vigtigt, at sundhedsvæsenet kan få inspiration og støtte til at arbejde på nye måder for at sikre, at patienterne får en bedre behandling med udgangspunkt i netop deres behov og ressourcer,” siger underdirektør i TrygFonden, Anne Jastrup.
Patientsikkert Sygehus anvendes som case i katalogets eksempler, og medarbejdere, og ledelser på de fem sygehuse – Thy-Mors, Horsens, Kolding, Næstved og Hillerød – har stillet deres viden og erfaringer til rådighed i citater og interview. De fem sygehuse anvender i dag metoderne bredt.
Et eksempel er, at færre patienter dør af blodforgiftning på Medicinsk Afdeling på Hospitalsenheden Horsens. Ved brug af de nye metoder, er det lykkedes at skabe sikkerhed for, at alle patienter systematisk får kontrolleret puls, blodtryk, temperatur og vejrtrækning. Det betyder, at man hurtigt kan afsløre tidlige tegn på blodforgiftning og dermed undgå, at tilstanden bliver livstruende. Forbedringen er sket, efter at personalet begyndte at tjekke sig selv ved dagligt at registrere, om de faktisk havde fået målt puls, blodtryk, temperatur osv. på patienterne. Det er registreringer, som både giver mening for medarbejderne og altså også bedre kvalitet for patienterne.
Erfaringskatalog sendt til ledere i sundhedsvæsenet
Det nye erfaringskatalog er sendt ud til ledere i sundhedsvæsenet. Formålet er at inspirere og støtte topledelse, kliniske ledere og kvalitetsafdelinger på sygehuse og i andre organisationer i at arbejde med forbedringsmetoderne.
Rapporten “Fra Patientsikkert Sygehus til forbedringsarbejde på sundhedsområdet”
Yderligere oplysninger:
Ulla Astman, formand, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, telefon: 3023 6454
Beth Lilja, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, telefon: 2148 8586
Mette Meldgaard, programchef for sundhed, TrygFonden, telefon: 2058 5645
Frits Bredal, kommunikationschef, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, telefon: 2947 6704
