Jeg ved godt, at jeg måske bliver lagt på hjul og stejle, når jeg rejser dette flag…
Men lige nu hører vi fra både almen praksis og fra akutmodtagelserne, at der ikke kommer patienter.
Det er ikke et helt ukendt fænomen. I situationer som fx ved længerevarende konflikter på arbejdsmarkedet kan man tilsvarende se en reduktion i antallet af henvendelser til sundhedsvæsenet. I Region Hovedstaden har man en løbende opfølgning på influenzatilfælde, som blev offentliggjort forleden. Der er et stort dyk i antallet af influenzapatienter. Det er rigtig godt og har formentlig en sammenhæng til den langt bedre håndhygiejne og andre tiltag. Så måske er der reelt et fald i sygeligheden. Det er jo positivt, og noget vi kan bygge videre på post-corona, hvor en masse af den gode adfærd, vi nu har (gen)lært, forhåbentlig bliver fastholdt.
Den del er jo alt andet lige positivt.
Bekymringen går på, om der går personer rundt, som har symptomer, potentielt på alvorlige sygdomme, og som ikke henvender sig og dermed heller ikke bliver set i sundhedsvæsenet. I forbindelse med diagnosefejl taler man om ”patients delay” og ”doctors delay”. Altså forsinkelser i diagnosticering, som skyldes, at man – henholdsvis – ikke går til læge og forsinkelser, der opstår i sundhedsvæsenet.
Rapporten Veje til bedre diagnoser
Hidtil har vi haft fokus på at reducere de forsinkelser og fejl, der kan opstå i sundhedsvæsenet, men i den nuværende situation skal vi være opmærksomme på at huske folk på, at man naturligvis skal henvende sig til lægen, hvis man har symptomer i øvrigt. Det ville være en ulykke, hvis vi om et halvt år ser alvorlige sygdomme, som ikke er blevet fanget, fordi man var bange for at henvende sig til sundhedsvæsenet. Der er det vigtigt, at myndighederne giver god vejledning i, hvordan man kan henvende sig om alt andet end coronamistanke.
Den anden del, man med patientsikkerhedsbriller kan være bekymret for, er, om alle ”de andre” patienter på hospitalerne får optimal behandling. Der er ingen grund til at tro, at selve behandlingen ikke følger vanlige høje standarder, men ikke desto mindre er der jo afsavn. Der er jo ikke alene lukket for besøg for personer med COVID-19, men for alle. Vi ved, at pårørende kan betyde en stor forskel for behandlingen, især af personer med kognitive udfordringer.
Samtidig udskydes der jo nu behandlinger i massevis. Det behøver ikke at være et problem. I andre sammenhænge vil man kunne høre mig plædere for reduktion af overbehandling. Men for meget og for lidt fordærver alting!
Så lad os passe på ALLE patienter i denne tid – og finde løsninger, der er så optimale som muligt for alle.
