Hvad er din livret? Det var et af spørgsmålene i venindebogen, da jeg var barn. Vores måltider spiller en stor rolle i vores liv, og god mad er med til at øge livskvaliteten. I denne uge har ældreplejen i Frederiksberg Kommune spørgsmålet om borgernes livret med, når de markerer årets ernæringsuge.
Ernæringsugen er international, og i Danmark organiseres den af Kost og Ernæringsforbundet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, Lungeforeningen og Branchenetværket FMF – Fødevarer til Medicinske Formål. Aktiviteterne skal blandt andet skabe grobund for implementering af den ernæringsvejledning, som udkommer i 2021 fra Sundhedsstyrelsen – og implementering, det er der brug for!
På International Forum on Quality and Safety in Healthcare, der netop er afholdt, hørte jeg Claus Meyers let provokerende keynote-tale om sit utrættelige arbejde for at forbedre madkulturen. Det minder på mange måder om arbejdet med at forbedre patientsikkerhed og kvalitet – det slutter aldrig.
Globalt er der en milliard mennesker, der sulter, og to milliarder, der er sygeligt overvægtige. Begge dele har sundhedsmæssige og patientsikkerhedsmæssige konsekvenser. Den nationale ernæringsuge skal skærpe vores opmærksomhed på bl.a. underernæring og uplanlagt vægttab.
Claus Meyers keynote på konferencens livestream-kanal
Ældre i risiko for underernæring
Vi ved, at der er en særlig risiko blandt ældre i plejebolig og i hjemmeplejen, og en forringet ernæringstilstand kan have en væsentlig betydning for den ældres sundhedstilstand og risikoen for en række alvorlige patientsikkerhedsproblemer som tryksår, infektioner og fald.
Ernæring er et fagligt område med store mængder af viden om, hvad der er det rigtige at gøre, og det er ikke, fordi der mangler politikker, retningslinjer eller strategier på området, tværtimod. Den store udfordring ligger i implementeringen! Hvordan får vi omsat eksisterende viden til pålidelige handlinger hver eneste dag til hvert eneste måltid?
Fire kommuner (Frederiksberg, Greve, Sønderborg og Aarhus) har gennem det seneste år arbejdet systematisk med at implementere eksisterende viden i arbejdsgange, der kan begrænse og forhindre uplanlagt vægttab og underernæring.
Ambitionen har været at vise, at det er muligt at nå resultater på et år, og det er lykkedes, selvom COVID-19 har været en følgesvend i det meste af projektperioden. Vores lille bidrag til ernæringsugen er at dele nogle af disse erfaringer med et særligt fokus på små ting, som har stor effekt og nemt kan implementeres andre steder.
Nye arbejdsgange forebygger vægttab
At indtage de daglige måltider er forbundet med personlige præferencer: Skal der dug på bordet? Spiser vi direkte af pizzabakken? Hvilket porcelæn skal der på? Skal tallerknerne være ens eller forskellige?
Når vi tilbereder, anretter og serverer måltider på plejecentre og til borgere, som skal have hjælp i eget hjem, kan vi ikke lade vores personlige præference være guidende for, hvordan vi gør. Vi må bruge den eksisterende evidens og spørge borgeren: Hvad er vigtigt for dig?
Det var nyt for mig, at der er evidens for, hvilken farve porcelæn og hvilken tallerkenstørrelse der giver den ældre bedst overblik over måltidet og dermed det største indtag – og det er bestemt ikke uvæsentligt hos borgere i risiko for uplanlagt vægttab. Og resultaterne er imponerende: Hos en gruppe plejehjemsborgere i Aarhus kommune er energiindtaget øget med 37 %, og uplanlagt vægttab forhindret, blot ved at skifte porcelæn!
Læs mere i nyhedsbrev nr. 18 fra projektet
Forudsætningen for at vide, om man har undgået vægttab, er at kende udgangsvægten. Flere teams i projektet har arbejdet med, hvordan man mest pålideligt får vejet borgere. Hvem har opgaven? Hvilken vægt skal vi bruge? Hvad skal vejes med (fx benprotese)?
Se skema til korrekt vejning af borgere fra Sønderborg Kommune
De fire kommuner har systematisk brugt forskellige værktøjer fra forbedringsværktøjskassen. Fælles for dem er, at der har været fokus på at få lavet arbejdsgangene robuste, og mange af tiltagene, der er implementeret, er det, vi kalder stærke handlingsplaner.
Blog: Hvor stærk er din handlingsplan?
Det er barrierer, der gør det nemt at gøre det rigtigt. Fx fremgår det af kørelisten, hvilke borgere der skal vejes, vægtene hænger synligt fremme, man skal ikke først lede for at tage en vægt med. I spisestuen på plejecentret står det rigtige porcelæn i skabet, lettilgængeligt, så man ikke hver dag skal tænke over, hvilken type tallerken der er den rette. Det er imponerende, hvad der har kunnet lade sig gøre i projektperioden.
Vi kan nå langt
De fire kommuner har vist, at hvis man har kompetencer i forbedringsarbejde, kan teams nå langt – også i en COVID-19-tid. Ernæringsområdet er en del af kernefagligheden, og forbedring på disse områder giver de sundhedsprofessionelle faglig stolthed.
Så lad os sammen fejre den nationale ernæringsuge og spørge borgerne: Hvad er vigtigt for dig? Hvad er din livret?
I sikre hænder: 18 idéer til at forebygge underernæring og uplanlagt vægttab
