Spørgsmålet i overskriften – hvordan svarer man på en krise, der udspiller sig i slowmotion? – er vel sådan cirka det spørgsmål, Sundhedsstrukturkommissionen har fået.
Hvis nogen kan (eller vil?) huske covid-19, kan de huske foretagsomheden, kreativiteten, og at begrebet ”at trække på samme hammel” udspillede sig for øjnene af alle i sundhedsvæsenet – og udløste beundring i hele samfundet.
Det er ikke helt samme katalysator for energi og kreativitet, Sundhedsstrukturkommissionens rapport udløser. Rapporten rummer analyser, vurderinger, betragtninger og forslag, som spænder fra noget, der kan stå i en instruks på en afdeling til de helt store historiske betragtninger. Fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil vi håbe, at udmøntningen af rapporten tager udgangspunkt i det, der er sundhedsvæsenets DNA først og sidst: handling! Dét at gøre noget konkret og at gøre det for nogen.
Dét at få det til at ske i virkeligheden er handling. Der er for en gangs skyld i en rapport af denne type et fokus på implementering – at få det til at ske. Det hilser vi meget velkomment. Om det så er et reformsekretariat, der er svaret, er en anden sag.
Fordi vi er så gode til at handle i sundhedsvæsenet, er vi gode til det akutte og til at håndtere kriser som covid-19. Vi er ikke ret gode til de langsomme kriser, dem der udløser, at alvorlige mennesker med stentorrøst taler om lidt kryptiske begreber, såsom ”den dobbeltdemografiske udfordring”.
Ude i virkeligheden opleves udfordringerne hver dag, ja hver time. Den langsomme krise er her allerede, og det fantastiske kunne være, at vi er i stand til at finde noget af den kreativitet og konkrete handling frem, som vi kunne finde under covid-19. Ikke på den samme nedslidende måde, men med den samme dedikation og med det samme fokus på handling.
Læs om bogen “Kvalitet og patientsikkerhed under covid-19”
Mere af det samme – giver mere af det samme
I Dansk Selskab for Patientsikkerhed ved vi, at mere af det samme giver – mere af det samme. Det er i den grad tid til at finde handlingsgearet frem, så vi kan skabe de nødvendige forbedringer.
Det sker kun, hvis der prioriteres ressourcer til at implementere, og hvis vi samtidig udvikler og lærer metoderne til det. Så implementering skal prioriteres, uanset hvilke organisatoriske modeller, der er i spil.
Vi kan ikke bare ”klare det i driften”. Uanset om det er digitale løsninger eller fusioner af organisatoriske enheder. Det kan ikke ske fra et sekretariat i staten – ressourcerne og kompetencerne skal være til stede konkret alle de steder, hvor det skal ske. Så skal kreativiteten nok blomstre hos alle de dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet.
Vi glæder os til at tage fat på alle opgaverne og understøtte overalt i sundhedsvæsenet – og til at komme med inspiration til alle, der arbejder med forbedringer i sundhedsvæsenet på den anden side af sommerferien, bl.a. til Konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen, hvor vi for alvor sætter spot på de løsninger, der ikke er mere af det samme!
Læs om Konference om patientsikkerhed i det sammenhængende sundhedsvæsen
