Implementerings- og læringsforløb skal forbedre trivslen for både borgere med demens og medarbejdere

Aftenholdet er mødt ind på plejehjemmet, og dagvagterne skal hjem. Det skaber uro på afsnittet for borgere med demens, hvor en bliver dørsøgende og kalder på afdød ægtefælle. Sådan en situation kan i nogle tilfælde føre til udadreagerende adfærd mod personalet. Andre eksempler kan handle om hygiejne, fx bad, der også kan skabe utryghed for borgeren med demens.

Implementerings- og læringsforløb omhandlende borgere med demens skal klæde medarbejdere i kommunerne på til at arbejde med denne særlige gruppe borgere. Formålet er at skabe større trivsel og tryghed for borgere med demens og medarbejdere i ældreplejen.

Forløbene er et gratis tilbud fra Sundhedsstyrelsen til alle landets kommuner, og en del af disse forløb står PS!mprove for i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens og Durewall Instituttet.

– Når vi møder borgere med demens med syn for, hvad demensen betyder for deres adfærd, så kan vi bedre gennemskue, hvis der er signaler eller symptomer, som ikke er en del af demensen. Fx om borgeren er udadreagerende, fordi borgeren har ondt, eller fordi borgeren er forvirret. Ved at give medarbejderne redskaber og viden om demens og udadreagerende adfærd kan de dermed være med til at styrke patientsikkerheden for borgerne, siger Liv Nørregaard Skøtt, projektchef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), som PS!mprove hører under.

Bedre trivsel for både borgere og medarbejdere

At arbejde med borgere med demens kræver viden om de særlige forhold, der gør sig gældende med lige præcis denne gruppe af skrøbelige, ældre borgere, hvis man vil skabe trivsel og forebygge udadreagerende adfærd.

– Hvis borgere med demens bliver utilpasse eller ikke har det rart psykologisk, så kan de ikke handle på det selv. Det skal de have hjælp til. Det er forvirrende og skræmmende at have en demenssygdom; alting er uforudsigeligt og mærkeligt. Man er hele tiden i risiko for at blive angst og vred. Kan man kompensere for kognitive dysfunktioner, så kan man skabe trivsel, og trivsel giver overskud til at tackle det, siger Elsebeth Glipstrup, som er uddannelseskonsulent hos Nationalt Videnscenter for Demens, og fortsætter:

– Udgangspunktet er at forebygge udadreagerende adfærd, som det hedder i personaleperspektiv. Manglende trivsel kan man kalde det i borgerperspektiv. Det kan vi gøre ved at møde borgerne, hvor de er.

For hende er det under forløbene i kommunerne blevet endnu mere tydeligt, hvordan trivslen for borgere og medarbejdere hænger sammen.

– Det er et samspil. Borgere og personale er en enhed, som ikke kan skilles ad. Det er det, Sundhedsstyrelsen kalder dobbeltperspektivet. Når vi arbejder med borgernes trivsel, så arbejder vi også med personalets trivsel. Det hænger uløseligt sammen, og det bør det også, siger Elsebeth Glipstrup.

Praksisnært med udgangspunkt i principper

På implementerings- og læringsforløbene bliver deltagerne undervist i Durewall-metodens Nænsom Nødværge® på dag 2. Her introduceres deltagerne bl.a. til 10 principper for forebyggelse, der har det overordnede hovedprincip, at med mindst mulig kraft opnås størst mulig effekt. Uden at påføre skade og smerte.

– Vi arbejder ud fra reelle eksempler, så det bliver praksisnært. Når borgere handler udadrettet, så er det, fordi de er i afmagt, eller fordi vi ikke har forstået situationen. Det er vigtigt at vide, at demenssyge mennesker hele tiden søger at løse et problem, de har. De søger ikke at skabe dem. Så ser vi på, hvad personalet gør, og hvordan kulturen er, siger Karina Mammen, der er administrerende direktør for Durewall Instituttet, og fortsætter:

– Der er ikke nogen facitliste på de udfordringer, man kan møde som personale. Men der er nogle strategier, der er gode at være opmærksomme på. Det kan fx være, hvilken side du kommer fra, når du nærmer dig en person, hvordan du taler, og om afstanden er tilpasset. Det handler om at rumme de her mennesker og have den ro, der skal til for at hjælpe dem med at fungere.

Se de 10 principper på durewall.dk 

Viden og implementering i samspil

Deltagerne på forløbene har haft forskellige forudsætninger og viden. Nogle steder har man allerede arbejdet meget med demensfaglighed, hvor det har været selve implementeringen, der har været vigtig. For andre har det betydet meget at få ny viden og at komme i gang med implementering.

– Deltagerne er også blevet overraskede undervejs. De har måske haft en forestilling om, hvad de skulle kigge på, men når de så har fået viden og er kommet ned i praksis, har det vist sig at være noget andet. For mange har det handlet om at få en systematik implementeret, og det har gjort en stor forskel, siger Elsebeth Glipstrup.

Hun fremhæver Forbedringsmodellen som en god metode til at implementere den nyerhvervede viden og teknikker i arbejdet.

– Deltagerne får en masse viden på de første moduler, men det, at der også sker en implementeringsproces samtidig, er noget af det, der har været virkelig givende, og det er også det, deltagerne melder tilbage. At vi hele tiden holder viden op mod, hvordan vi kan anvende det i dagligdagen, siger Elsebeth Glipstrup.

Her kommer samarbejdet mellem de 3 organisationer bag forløbene deltagerne til gode, ifølge Liv Nørregaard Skøtt:

– Den store styrke ved samarbejdet er, at vi har 2 aktører, som er fagligt meget velfunderede i arbejdet med borgere med demens, og PS! er meget fagligt velfunderet i, hvordan man omsætter den viden til praksis. Så vi får det bedste af alle verdener, og den blanding af faglig viden og implementering giver en god synergi.

Positiv respons fra deltagerne

Siden efteråret 2021 har de 3 organisationer stået for 20 demensforløb fordelt på 7 kommuner. Og responsen har været positiv.

– Der er utrolig stor energi. Det er fantastisk at komme ud og møde engagerede medarbejdere, for det har der været alle steder. De vil gerne udvikle sig fagligt og gøre det så godt som muligt for borgerne, siger Elsebeth Glipstrup.

– Vi har fået meget positiv feedback på, at det er direkte anvendeligt. Mange siger, at det skal de hjem og prøve med det samme. Og så betyder det også noget, at vi anerkender, at uanset hvor dygtige de er til at forebygge, så kan der være slag og fastholdelse. Det får de redskaber til at håndtere, og det er de glade for, supplerer Karina Mammen.

– Det er ikke kun borgerne, vi passer på, det er også medarbejderne. Ved at arbejde med borgerens udadreagerende adfærd så er det mere sikkert for personalet at være på arbejde, og når de bliver mere sikre og trygge i deres arbejde, så er det også godt for borgeren, slutter Liv Nørregaard Skøtt.

I foråret 2023 er der planlagt yderligere 12 forløb, heriblandt i 2 nye kommuner.