International forskning: At blive lyttet til er vigtigt for patienten – og for behandlingsresultatet

Flere aktuelle undersøgelser viser, at kommunikationen mellem patient og sundhedsprofessionelle har fundamental betydning både for patientens subjektive oplevelse og for det objektive behandlingsresultat. Især det, at man som patient føler sig lyttet til, er vigtigt.

Patienter med mulige kræftsymptomer gerne vil vente op til 3,5 uger, hvis de til gengæld kan komme til en læge, der er god til at lytte, viser en britisk undersøgelse.

En spørgeskemaundersøgelse med 601 deltagere over 50 år, der for nylig er offentliggjort i British Journal of General Practice, viser fx, at patienter med mulige kræftsymptomer gerne vil vente op til 3,5 uger, hvis de til gengæld kan komme til en praktiserende læge, der er god til at lytte.

En amerikansk opgørelse viser, at der er en stærk sammenhæng mellem patientens oplevelse af god kvalitet i kommunikationen og patientens oplevelse af et positivt behandlingsresultat. God kommunikation øger desuden chancen for, at patienten tager den relevante medicin, reducerer risikoen for efterfølgende akutte skadestuebesøg og indlæggelser og reducerer sundhedsudgifterne. Den amerikanske opgørelse er foretaget på baggrund af en omfattende patienttilfredshedsmåling blandt 6810 patienter med hjertekarsygdom, offentliggjort tidsskriftet Circulation – Cardiovascular Quality and Outcomes, der udgives af den amerikanske hjerteforening.

Resume af undersøgelserne:

Lægens evne til at lytte er det vigtigste, når man som patient frygter at have kræft

Patienter med mulige kræftsymptomer vil gerne vente op til 3,5 uger, hvis de til gengæld kunne komme til en læge, der er god til at lytte. Det viser. Spørgeskemaet blev besvaret af 610 personer over 50 år. De fik præsenteret tre patienthistorier og skulle forestille sig, at de skulle søge læge for de symptomer – herunder mulige kræftsymptomer, der var beskrevet i sygehistorierne. Spørgeskemaet kortlagde patienternes præferencer i for hold til konsultationens længde, ventetid fra tidsbestilling til konsultation, hvor bekvemt konsultationen lå for patienten, om patienten selv havde mulighed for at vælge lægen, og lægens evne til at lytte. Respondenterne prioriterede lægens evne til at lytte meget højt. Også muligheden for selv at vælge læge, og ventetiden på at komme til var vigtig, mens konsultationens varighed og bekvemmelighed var uden betydning.

Patients’ preferences for GP consultation for perceived cancer risk in primary care: a discrete choice experiment

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28483824

http://bjgp.org/content/67/659/e388.long

Kommunikationen mellem patient og sundhedsvæsen er afgørende for behandlingsresultatet

Når patienter oplever god kommunikation med de sundhedsprofessionelle øger det chancen for gode behandlingsresultater. Det viser en ny opgørelse offentliggjort af American Heart Association i tidsskriftet Circulation. 6810 patienter med hjertekarsygdom indgår i opgørelsen. De har alle deltaget i en patienttilfredshedsundersøgelse, hvor de blandt andet er blevet spurgt om deres oplevelse af kommunikationen i deres kontakt med sundhedsvæsnet. Om de sundhedsprofessionelle viste respekt for, hvad de som patienter havde at sige, og om de sundhedsprofessionelle lyttede omhyggeligt, om de brugte tilstrækkelig tid, og om de forklarede tingene, så de var nemme at forstå. Patientens samlede oplevelse af kommunikationen blev udregnet efter et pointsystem. Opgørelsen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem patientens oplevelse af god kvalitet i kommunikationen og patientens oplevelse af et positivt behandlingsresultat. God kommunikation øger desuden chancen for, at patienten tager den relevante medicin, reducerer risikoen for efterfølgende akutte skadestuebesøg og indlæggelser og reducerer sundhedsudgifterne.

Patient-Provider Communication and Health Outcomes Among Individuals With Atherosclerotic Cardiovascular Disease in the United States: Medical Expenditure Panel Survey 2010 to 2013

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28373270