Den 3. torsdag i november er dedikeret til tryksår – denne dag er nemlig blevet udnævnt til den Internationale Stop Tryksårsdag. I år falder dagen den 17. november. I sikre hænder sætter fokus på dagen, da især borgere i ældreplejen ofte er i risiko for at få tryksår.
Tryksår er et område på kroppen, hvor huden er beskadiget på grund af et langvarigt tryk. Det kan have store omkostninger for borgerne og patienterne, hvis de får tryksår. Tryksår medfører altid forringet livskvalitet for borgerne, er meget plejekrævende og kan i værste fald kompliceres med knoglebetændelse og livstruende blodforgiftning.
Det kan heldigvis lade sig gøre at forebygge og udrydde tryksår – det har kommunerne fra forbedringsprogrammet I sikre hænder vist.
Find ud af mere om den Internationale Stop tryksårsdag på epuap.org
300 dage, 1.000 dage og 5 år siden ældre havde tryksår
Alle plejecentre og hjemmeplejere i Greve Kommune er blevet gode til at forebygge tryksår. For nylig kunne afdelingen Lærkehuset på Strandcentret fejre, at de havde rundet 800 dage uden tryksår til en eneste beboer. Næsten alle afdelinger har haft 300 dage uden tryksår, 4 har over 1.000 dage, og på en enkelt afdeling er det over 5 år siden, der har været tryksår.
– Et tryksår er meget smertefuldt, og ved at vi får forebygget, får borgerne en bedre livskvalitet. HUSK-tjeklisten gør, at vi kommer hele vejen rundt om borgeren, og de borgere, der er i HUSK-regi, bliver drøftet dagligt på tavlemøde, så hele plejegruppen er opmærksom på de udfordringer, den enkelte borger har, og hvilke observationer der er gjort, fortæller Tanja Gyldengren, der er kvalitetskonsulent i Center for Sundhed & Pleje i Greve Kommune.
Det flotte resultat er kommet på baggrund af nye og bedre arbejdsgange, som kommunens plejepersonale bliver trænet i via I sikre hænder.
– I sikre hænder har haft kæmpe betydning for den måde, vi arbejder med tryksårsforebyggelse på i Greve Kommune. Programmet gjorde, at arbejdsgangene kom i fokus, og vi har arbejdet meget målrettet med at få implementeret, at borgere bliver bradenscoret regelmæssigt og med HUSK-tjeklisten for de borgere, der er i særlig risiko. Den systematik har gjort, at rigtig mange af vores enheder har opnået så gode resultater, uddyber Tanja Gyldengren og fortsætter:
– Systematikken fra I sikre hænder breder sig til andre områder af plejen og vores kvalitetsarbejde, og det gør, at vi er meget opmærksomme på vores arbejdsgange og kvaliteten af disse – lige meget hvilken borger det er og lige meget hvem, der er på arbejde.
Læs også: Der er laaaangt imellem tryksårene hos tidligere I sikre hænder-kommune
Tidlig opsporing er altafgørende
Når medarbejderne arbejder systematisk med at observere borgernes helbred, kan de hurtigt reagere på forandringer og forebygge tryksår fremfor at helbrede dem.
Et tryksår kan udvikle sig og blive til en alvorlig skade hos borgeren – fx kan et tryksår på en hæl udvikle sig til et tryksår i hælbensknoglen og medføre en eventuel amputation af benet.
Sårene udgør en ekstra belastning for borgeren, men også for sundhedssystemet. Der er store omkostninger forbundet med behandling af tryksår. Selvom det koster tid og penge at forebygge tryksår, så får organisationen sin investering velbetalt tilbage.
Derfor er det vigtigt sætte fokus på tryksår, mener direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Inge Kristensen:
– Tidlig opsporing og forebyggelse er vigtig for at undgå alvorlige tilstande hos borgerne. Selvom det kræver et større arbejde at udføre det forebyggende arbejde, så har samfundet en kæmpemæssig økonomisk gevinst ved at forebygge tryksår, da det koster flere penge at helbrede dem, siger hun.
>>> Se Analysen: Tryksårspakken kan betale sig
Tryksår kan udryddes, hvis borgerne er i sikre hænder
Flere af kommunerne fra I sikre hænder har vist, at tidlig opsporing er et stærkt redskab i kampen mod tryksår. Med den rette observation af borgerne og med de rette handlinger kan personalet være med til at forhindre, at tryksår opstår eller forværres.
Mange af enhederne i kommunerne har opnået 100 dage uden tryksår, flere steder er de oppe på 300 dage uden tryksår og enkelte steder er de oppe på flere år uden tryksår.
I I sikre hænders tryksårsindsats arbejder personalet i kommunerne med tryksårspakken, som beskriver de elementer, der ifølge sundhedsfaglige eksperter er de vigtigste i forhold til plejen og behandlingen på området. Hvis personalet i ældreplejen konsekvent og systematisk anvender alle elementerne i pakken, kan tryksår udryddes.
– Metoderne er der, og det er veldokumenteret, at de virker. Lad os få dem bredt ud, så det ikke kun er borgerne i I sikre hænder, der er i sikre hænder, opfordrer Inge Kristensen.
