En artikel i Fagbladet FOA, et indslag på TV2 Syd eller et opslag på intranettet er benzin på forbedringsarbejdet med at forebygge medicinfejl og tryksår i ældreplejen og kan være med til at styrke patientsikkerheden i kommunerne. Det viser erfaringerne fra projekt I sikre hænder.
I projektet har man undersøgt medieomtales indvirkning på personalets arbejde med at skabe større kvalitet og patientsikkerhed i plejen og behandlingen. Medieomtale vil sige omtale på hjemmesider, i nyhedsbreve og personale blade samt i nyhedsmedier. Et spørgeskema blev sendt ud til de 165 deltagere ved I sikre hænders læringsseminar 5 d. 10.-11. november 2015, og i alt 97 svarede.
– Kommunikation kan skabe opmærksomhed, fokus, motivation og forandringsvilje blandt personalet og dermed virke som en katalysator for arbejdet med at forbedre kvaliteten af plejen og behandlingen, siger projektleder i I sikre hænder, Tina Lynge fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Lokal omtale har størst effekt
90 procent af deltagerne i undersøgelsen har oplevet positiv medieomtale af deres forbedringsarbejde i forbindelse med I sikre hænder, og det har en intern effekt. Når medierne – fra nyhedsbreve over intranet til aviser – fortæller succeshistorier fra plejecentrene og hjemmeplejen, oplever personalet, at deres indsats anerkendes og værdsættes. Det skaber større sammenhold, arbejdsglæde, faglig stolthed og motivation og har i sidste ende indvirkning på lysten til at skabe yderligere forbedringer for borgerne.
95 procent mener, at det øger arbejdsglæden og lysten til at arbejde for fortsatte forbedringer, mens 95 procent mener, at det giver stolthed over arbejdspladsen og motiverer til at gøre en ekstra indsats. Desuden vurderer personalet, at positiv omtale i medierne har betydning for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Kun fire procent mener, at medieomtale ikke har nogen betydning.
Det er ikke nødvendigvis en artikel i Politiken eller et indslag i TV Avisen, som skaber størst motivation hos personalet. Tallene indikerer, at jo mere ’lokal’ synlighed om forbedringsarbejdet, desto mere motivation, vilje og engagement tanker medarbejderne op. 75 procent vil allerhelst have omtale på kommunens platforme som eksempelvis intranet, personaleblade og hjemmesider, mens 63 procent foretrækker at optræde i lokale og regioner medier.
Få giver udtryk for ulemper ved medieomtale. Nogle af de barrierer, der kan være, er, at det kan være grænseoverskridende og tidskrævende at have journalister på besøg eller træde frem i medierne. Stort set alle de medarbejdere, der er blevet omtalt i medierne, har oplevet positive reaktioner fra deres kolleger, og generelt synes personalet, at fordelene ved at kommunikere er større end ulemperne.
Tina Lynge, projektleder i I sikre hænder
Sociale medier rummer stort potentiale
Undersøgelsen fokuserer hovedsageligt på omtale på hjemmesider, i nyhedsbreve og personaleblade samt nyhedsmedier, men berører også sociale mediers betydning for forbedringsarbejdet i sundhedsvæsenet. Den viser, at 35 procent gerne vil omtales på sociale medier, og medarbejderne bruger dem også selv i forbindelse med arbejdet i projektet, hvor de deler historier og billeder fra projektet.
En af deltagerne i undersøgelsen siger:
– På de sociale medier har jeg delt og synliggjort de gode historier, som arbejdet med projektet har medført på min arbejdsplads. Det gør ikke noget at vise, at man er god til sit arbejde og sikrer en høj kvalitet og sikkerhed hos den enkelte borger, der modtager min hjælp.
En lignende analyse blev lavet i projektet Patientsikkert Sygehus, som Dansk Selskab for Patientsikkerhed stod bag sammen med TrygFonden og Danske Regioner. Projektet foregik på fem sygehuse i perioden 2010-2013. Analysen viste de samme resultater.
Hent analysen fra kommunikation i projektet Patientsikkert Sygehus
