Depression beskrives som et af alderdommens betydeligste sundhedsproblemer. Det anslås, at omkring 10 % af alle over 65 år får en depression, men over halvdelen opdages ikke, og endnu færre modtager relevant behandling.
Siden 2017 har kommunerne Thisted, Horsens og Faaborg-Midtfyn derfor samarbejdet med Dansk Selskab for Patientsikkerhed om projektet Sikkert Seniorliv. Her har frivillige fra civilsamfundet og ansatte fra kommunen arbejdet sammen om et fælles mål: At finde nye veje til at opspore og forebygge depression i alderdommen og forbedre ældres mentale sundhed og livskvalitet.
To år senere lanceres nu et katalog med erfaringer fra kommunerne samt en række materialer til inspiration for andre, der ønsker at arbejde med forebyggelse af aldersdepression eller samskabelse som metode.
Kataloget kan ses her på hjemmesiden, hvor projektets deltagere også deler en række materialer, som de har udviklet i løbet af projektet.
Du finder også en video fra Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor bl.a. Inger Thode og Ernst Jørgensen medvirker.
Sikkert Seniorliv er støttet af TrygFonden.
Se katalog og materialer fra Sikkert Seniorliv
Erfaringskatalog fra Sikkert Seniorliv
Borgere flyver under radaren
Kommuner og organisationer i civilsamfundet har allerede projekter og tiltag, der fra forskellige vinkler adresserer aldersdepression og ældres mentale og fysiske helbred samt livskvalitet. Alligevel ser aldersdepression ikke ud til at mindskes, og der er en oplevelse af, at der er borgere, der ”flyver under radaren” og ikke får den støtte, de har brug for.
Der er derfor behov for at finde nye veje til at opspore og forebygge aldersdepression. Ifølge WHO skal løsninger på et så komplekst personligt og samfundsmæssigt problem som ældres mentale sundhed samskabes og udvikles tættere på det levede liv – i tæt samarbejde med borgere og det lokale civilsamfund. Det er det, der har dannet fundamentet for samarbejdet i Sikkert Seniorliv.
– Da vi første gang mødtes med de frivillige, var det tydeligt, hvor stor en opgave de allerede løfter i lokalsamfundet med at forebygge ensomhed gennem forskellige arrangementer. Dog havde de kommunale medarbejdere ikke viden om alle disse aktiviteter, selvom de var i kontakt med mange borgere, som kunne have stor glæde af at deltage, siger Vibeke Rischel, vicedirektør og sundhedsfaglig chef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
En stor gevinst ved Sikkert Seniorliv har været, at de forebyggende medarbejdere i kommunerne har fået kendskab til lokale tilbud som fællesspisning, udflugter og mandfolkegrupper, som de kan henvise borgere til.
Ligeledes har de frivillige nu kendskab til de sundhedsprofessionelles tilbud og kan hjælpe med at skabe kontakt til disse, hvis de kan se, at en borger har brug for mere, end deres aktiviteter rækker til.
Nye veje i sundhedsvæsenet med Triple Aim
Den overordnede ramme for projektet har været Triple Aim, som har fungeret som en slags fælles kontrakt mellem deltagerne i forhold til de tiltag, der er udviklet. Styrken ved Triple Aim er, at der er ét samlet mål, men tre dimensioner.
Både professionelle og frivillige har haft for øje, at alle tiltag skulle bidrage til de tre dimensioner i Triple Aim om at sikre livskvaliteten for den enkelte borger, den overordnede befolkningssundhed, samt at det ikke måtte øge udgifter per borger.
De tre dimensioner har været med til at sikre projektets bæredygtighed, fordi de forskellige tiltag og initiativer, der er udviklet, ikke kræver ekstra ressourcer for at kunne fortsætte. Tværtimod har nogle af initiativerne været med til at frigive ressourcer til de borgere, der har mest brug for det.
Linen ud i forhold til samskabelse
I løbet af projektets 2-årige periode har deltagerne fra de 3 kommuner været samlet til 4 læringsseminarer, hvor de har modtaget undervisning samt delt inspiration og viden på tværs.
Med udgangspunkt i Forbedringsmodellen har frivillige, sundhedsprofessionelle og ledere sammen planlagt afprøvninger af tiltag, ligesom de har udviklet driverdiagrammer og arbejdet med data. Medlemmerne af styregruppen for projektet har også været både frivillige og ledere fra de tre kommuner.
– Vi har tidligere inddraget patienter og borgere i vores projekter, men her er vi virkelig gået linen fuldt ud i forhold til samskabelse, hvor borgere har været med til at udvikle løsninger på lige fod med de professionelle. Det har krævet en åbenhed og parathed til at gå i nye retninger, men det er også det, der skal til for at løse komplekse sundhedsproblemer som depression, siger Vibeke Rischel.
Samarbejdet kommer borgerne til gode
I løbet af projektet er der både udviklet nye tiltag og samarbejder, ligesom eksisterende tiltag er udviklet og forbedret. Af eksempler på samarbejdets resultater kan nævnes:
I Horsens Kommune er det nu forebyggende medarbejdere, der rekrutterer enlige ældre til et netværksskabende forløb, der arrangeres af frivillige fra Seniornet Horsens. Dermed når de flere i målgruppen.
I Thisted Kommune udsendes et brev til ældre, der mister deres ægtefælle, hvor de tilbydes et besøg af en forebyggende medarbejder. I forbindelse med projektet har de forebyggende medarbejdere udviklet deres arbejdsgang, så de nu kommer i kontakt med flere, og de har rettet brevene til efter input fra borgere, der tidligere selv har mistet.
I alle tre kommuner har oplysning været en stor del af arbejdet for at skabe bevidsthed om symptomer og aftabuisere depression i alderdommen. I Faaborg-Midtfyn Kommune har Ældrerådet bl.a. holdt stormøde med depression som tema, og her deltog de forebyggende medarbejdere og uddelte pjecer med kontaktoplysninger.
– Med Sikkert Seniorliv har vi set, at nye veje kan vise sig, når forskellige aktører med hver deres indgangsvinkel mødes. Det giver resultater, der i sidste ende kommer borgerne til gode, siger Vibeke Rischel.
Erfaringskatalog og materialer fra Sikkert Seniorliv
Blog på IHI’s hjemmeside: The Neighborly Way to Co-Create Better Mental Health for Seniors
