60-30-10 var den lidt alarmerende overskrift for et oplæg fra professor Anders Perner ved en workshop om patientsikkerhed og forskning. Tallene dækker over, at der i sundhedsfaglige kredse diskuteres en teori, der peger på, at en betydelig del af det arbejde, der udføres i moderne sundhedsvæsener, ikke følger de højeste standarder for evidens.
De centrale tal i teorien er, at 60% af al behandling hviler på et relativt solidt evidensgrundlag eller kliniske retningslinjer, 30% betegnes som “low-value care” – det er undersøgelser eller behandlinger, der er spild, overflødige eller har meget lille værdi for patienten, og 10% er direkte skadeligt for patienterne.
Workshop om forskning
Workshoppen fandt sted ved Patientsikkerhedskonferencen 2026, og tog udgangspunkt i den omstændighed, at vi på trods store indsatser globalt stadig ikke kan måle om et givent sted f.eks. i det danske sundhedsvæsen er patientsikkert.
Workshoppen belyste aspekter af den viden vi har opnået via forskning og forbedringsprojekter, og deltagerne drøftede bl.a. i hvilket omfang, vi anvender tilgængelige data til udvikling af patientsikkerheden, og i hvilket omfang vi mangler valide data.
Målet med workshoppen var at opnå øget viden, om hvor langt vi er nået med udviklingen af patientsikkerheden i Danmark, og at opnå indsigt i nye udviklingsmuligheder. I den forbindelse fik deltagerne indsigt i, hvilke data der kunne danne grundlag for at udvikle ny viden, hvilket gav yderligere perspektiver for fremtidens udviklingsmuligheder inden for patientsikkerhed.
Videnshuller og overdiagnostik
Når man taler om den “manglende” viden på 40% (de 30% spild og 10% skade), skyldes det ofte flere faktorer – videnshuller – hvor der for mange lidelser simpelthen ikke er entydige kliniske forsøg, der viser, hvad den bedste behandling er.
En anden og formentlig voksende faktor er overdiagnostik, som formentlig hænger sammen med, at der udføres prøver og scanninger, som finder små afvigelser, der aldrig ville have gjort patienten syg, men som alligevel fører til behandling. Endelig er der vane og kultur, der som bekendt medfører, at mange procedurer fortsætter, fordi “sådan har vi altid gjort”, selvom nyere forskning tyder på, at de ikke virker.
I en dansk kontekst anslås det, at omkring 20% af alle procedurer er decideret overflødige, hvilket svarer til et ressourcespild på 20-30 milliarder kroner årligt. For at imødekomme dette er initiativet Vælg Klogt blevet etableret, hvor læger og patienter sammen forsøger at identificere og luge ud i behandlinger, der ikke gør gavn.
En vigtig pointe er, at selvom tallene kan virke dramatiske, betyder det ikke, at 40% af lægerne gætter. Det dækker i høj grad over komplekse situationer, hvor den videnskabelige litteratur endnu ikke har givet os et klart svar, eller hvor systemet vælger det “sikre” (f.eks. en ekstra scanning) frem for det mest effektive.
Bygger på omfattende litteraturstudier
Den primære kilde til tallene om 60-30-10 udfordringen er forskning anført af professor Jeffrey Braithwaite fra Australian Institute of Health Innovation. Hans arbejde, herunder den centrale artikel “The three numbers you need to know about healthcare” publiceret i BMC Medicine (2020), opsummerer tre årtiers data om sundhedsvæseners præstationer.
Tallene er ikke resultatet af ét enkelt forsøg, men en syntese af omfattende litteraturstudier og systemanalyser over 30 år.
Kliniske retningslinjer mangler evidens
Afslutningsvis pegede Anders Perner på yderligere et foruroligende forhold, nemlig den omstændighed at gennemgange af gældende retningslinjer antyder, at kun 15 % af anbefalingerne i kliniske retningslinjer er baseret på sikker evidens.
Skal en patient have glæde af en medicinsk behandling er det ikke nok, at personalet er kompetent, at det er den rigtige patient, at medicineringsprocessen er korrekt og at patienten tager medicinen som ordineret. Hvis behandlingen skal være patientsikker, skal der først og fremmest være evidens for, den er virksom og ufarlig.
