At inddrage patienter giver gode resultater og trygge patienter. Patientinddragelse forbedrer bl.a. patienternes forståelse af den faglige information, de får. Og det sikrer patienternes motivation til at tage medansvar for behandlingen. Det er et par af de meget glædelige og brugbare konklusioner, man kan drage på baggrund af en ny undersøgelse, som Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden i fællesskab står bag. Undersøgelsen bygger på en rundspørge, gennemført blandt 2000 læger og 2000 sygeplejersker.
Læs rapporten: Læger og sygeplejerskers holdning til og arbejde med patientinddragelse
DR omtaler undersøgelsen på flere platforme, blandt andet på dr.dk. Den er også omtalt i Sygeplejersken og i Ugeskrift for Læger.
DR: Bedre behandling og færre fejl når patienter og pårørende bliver inddraget
Ugeskriftet: Vejen til patientinddragelse belagt med barrierer
Sygeplejersken: Patientinddragelse er drivkraft for udvikling (side 8)
“Det moderne patientsikkerhedsbegreb handler i høj grad om inddragelse af den viden, som borgere, patienter og pårørende har. Det er den udvikling vi ser i Danmark, og når vi søger inspiration fra USA og andre europæiske lande. Undersøgelsen dokumenterer, at der er opbakning til denne udvikling blandt læger og sygeplejersker,” direktør Inge Kristensen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
“Vi skal bruge undersøgelsen til at forstærke de mange gode initiativer, som er i gang på dette område, men også til at sætte fokus på, at der er behov for at skabe rammer for inddragelse,” siger hun.
Rapporten viser, at svarene fra de to faggrupper gennemgående er enslydende. Læger og sygeplejersker er enige om fordelene ved patientinddragelse.