Lægevittigheder analyseres i julenummeret af Ugeskriftet

Spørgsmål: Hvordan gemmer man en 100 kroneseddel for en ortopædkirurg? Svar : I en bog.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på psykiateren og hans patient? Svar: Psykiateren er ham med nøglerne.

Spørgsmål: Hvad er forskellen på en neurokirurg og Jesus? Svar: Jesus troede ikke, han var neurokirurg.

Disse og en række andre lægevittigheder er grundlaget for en ny analyse i julenummeret af Ugeskrift for Læger, konklusionen er, at vittigheder er med til at inddele lægespecialerne i stereotyper med hver deres særheder.

Ugeskrift for Lægers julenummer 2020

I alt 25 typiske lægevittigheder er testet af på en gruppe læger og en kontrolgruppe af bibliotekarer, og testen viste, at lægerne var bedst til at genkende stereotyperne.

I Ugeskriftets videnskabelige podcast er der også en interview med en af forfatterne til undersøgelsen, overlæge (i ortopædkirurgi) Lars Henrik Frich, Odense Universitetshospital.

“Man stigmatiserer hinanden på godt og ondt. Det giver moro i dagligdagen. Det er ikke ondt ment,” siger Lars Henrik Frich.

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt