– Jeg vil gerne løse coronaopgaven godt. Sygepleje er ikke bare sygepleje – det er specialiseret. Der sidder noget i mig: Jeg er bange for at gøre noget forkert. Det er menneskeliv, vi står med, siger sygeplejerske Randi Kristensen om udfordringen med at løse den nye opgave, som sundhedsvæsenet fik, da COVID-19 kom til Danmark.
Randi Kristensen er sygeplejerske på akutafdelingen på Regionshospital Nordjylland, og så er hun en del af coronaberedskabet, som bliver sat i værk ved mange indlagte patienter med COVID-19. Når Randi Kristensen ikke er i beredskab, så passer hun stadig pandemipatienter, fordi hospitalet har valgt at indlægge alle COVID-19-patienter på akutafdelingen.
– Man skal anerkende, at der er nogle almene menneskelige mekanismer, der går i gang, når man samler en ny flok på tværs af et hospital, som hverken kender hinanden, arbejdsopgaver og arbejdstider på forhånd, siger Søren Pihlkjær Hjortshøj, der er lægefaglig direktør på Regionshospital Nordjylland.
På Regionshospital Nordjylland har de derfor haft ekstra fokus på medarbejdernes trivsel ved blandt andet at skabe klare rammer omkring coronaberedskabet og oprette et psykosocialt beredskab.
PSugen 2021: Patientsikkerhed under pres?
Tryghed for medarbejdere er tryghed for patienter
Under en pandemi er fokus på arbejdsmiljøet endnu vigtigere, da medarbejderne skal være i stand til at håndtere nye situationer, nye opgaver, nye redskaber og nye teams.
– Det kan påvirke medarbejdernes evne til at præstere og huske og skabe mistrivsel, da de mange krav og forandringer presser det grundlæggende menneskelige behov for tryghed og stabilitet. Det kan ende ud i fejl, sygemeldinger, og at medarbejderne holder op med at arbejde, siger psykolog og chefkonsulent ved PS! Simon Tulloch.
At medarbejdernes tryghed hænger sammen med patienternes sikkerhed, var også WHO’s budskab til Den internationale patientsikkerhedsdag i september 2020.
World Patient Safety Day sætter fokus på ansattes sikkerhed
En værdifuld kontrakt
Regionshospital Nordjylland har indgået en kontrakt med medarbejderne i coronaberedskabet om, at de med tre dages varsel kan blive indkaldt til pandemiafsnittet, og dermed skal væk fra deres egen afdeling.
– Det er helt basalt for alle mennesker, at man gerne vil have en klarhed, der rækker mere end et døgn ud i fremtiden. Derfor indgik vi på regionalt plan en aftale med Dansk Sygeplejeråd om, hvordan man kunne udpege medarbejdere til beredskabet, siger Søren Pihlkjær Hjortshøj.
Randi Kristensen er en af de medarbejdere, der har skrevet under på kontrakten, som dikterer, at hun er i beredskabet fra 1. januar til 31. maj 2021. Hospitalet gør, hvad de kan, for at medarbejderne følger de samme vagter, som de har i forvejen.
– Det er betryggende og rart, at jeg kender rammerne. Har vi det ikke sådan alle sammen, at usikkerheden gør os usikre? Jeg er vant til det forudsigelige og kan godt lide det, men jeg har stadig brug for rammer omkring det uforudsigelige, siger hun.
For den nordjyske sygeplejerske betyder tidsbegrænsningen på de 5 måneder meget.
– I forvejen gør det meget psykisk, at vi ikke har noget sluttidspunkt på corona, og at vi ikke ved, hvor lang tid det kommer til at fylde på vores afdeling. At der er noget, jeg kan tidsbegrænse, betyder rigtig meget for mig og i forhold til min familie og den hverdag, som jeg skal have til at fungere herhjemme, at jeg kan sige: Det er en periode, og det er okay, fordi det er tidsbegrænset, siger Randi Kristensen.
Et beredskab til medarbejderne
Tidligt i pandemien indsatte man i Region Nordjylland et psykosocialt beredskab, hvor medarbejdere fra alle faggrupper kan få hjælp i tilfælde af psykiske reaktioner på COVID-19-situationen.
– Det har været rigtig rigtig positivt. Det psykosociale beredskab har været noget, som vi helt sikkert har kunnet bruge, siger Randi Kristensen.
Hun er arbejdsmiljørepræsentant på sin afdeling og er derfor i tæt kontakt med sine kollegaer. I efteråret 2020 brugte Randi Kristensens afdeling det psykosociale beredskab, fordi flere medarbejdere følte sig pressede.
– Mange af mine kollegaer var kørt rigtig trætte, flere var kede af at gå på arbejde og nogen var på grænsen til noget stresslignende. Der kom en psykolog fra det psykosociale beredskab og holdt oplæg, og som efterfølgende har haft samtaler med mine kollegaer. Det har været rigtig godt, siger hun.
Randi Kristensen påpeger, at det ikke er alle, der frivilligt har meldt sig til coronaberedskabet, og hendes oplevelse vil derfor alt andet lige være mere positiv. Den opfattelse deler den lægefaglige direktør, som ved, at flere medarbejdere har syntes, det har været voldsomt at være i coronaberedskabet.
– Fordi medarbejderne frit kan henvende sig til det psykosociale beredskab, kan vi undgå, at der ikke er nogen, som brænder inde med ting. Det har været en kæmpe fordel at have det psykosociale beredskab, siger Søren Pihlkjær Hjortshøj.
Webinar: Hvilken betydning har coronapandemien for patientsikkerheden i sundhedsvæsenet?
Psykologisk tryghed er fremtiden
Selvom meget har fungeret godt på Regionshospital Nordjylland, har der også været udfordringer.
– Jeg har følt mig fint klædt på til opgaven, fordi jeg er vant til at stå i det. Men der er en gruppe fra andre afdelinger, der føler, at de ikke har været ordentligt klædt på. Ligesom at det har været svært til tider at mærke ledelsen på grund af hjemmearbejde, siger Randi Kristensen.
– Vi er i færd med at lave en evaluering af, hvordan medarbejderne har taget det, og hvad vi kan gøre anderledes i fremtiden. Aktiverer vi beredskabet igen, så holder vi en individuel samtale mellem leder og medarbejder for at finde ud af, hvor medarbejderen er henne rent mentalt og hvilke erfaringer, som vedkommende kan bidrage med eller skal have lært, siger Søren Pihlkjær Hjortshøj.
Psykologisk tryghed for medarbejderne bliver det nye sort i fremtiden, mener den lægefaglige direktør.
– Der er de seneste år kommet en anerkendelse af det begreb, man kalder psychological safety. Det betyder meget for en velfungerende arbejdsplads. Hvis ikke alle medarbejdere i en afdeling fungerer optimalt, og man tør sige, hvis man er usikker på sine opgaver, så glipper der nogle ting. Det tror jeg faktisk, vi kan blive endnu bedre til at arbejde med i de kommende år, siger han.
Den internationale patientsikkerhedsuge
Den 14.-20. marts 2021 er det den internationale patientsikkerhedsuge, World Patient Safety Week.
Det er en uge, hvor vi styrker bevidstheden om patientsikkerhed og fremhæver det gode arbejde for patientsikkerhed, der allerede finder sted. Formålet er at dele viden og metoder mellem sundhedsprofessionelle, der kan fremme patientsikkerheden.
Internationalt er forskellige lande aktive i patientsikkerhedsugen på forskellige måder. Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) har i år valgt at markere dagen under overskriften: Patientsikkerhed under pres?
Et år med coronavirus har presset sundhedsvæsenet, men er patientsikkerheden også under pres? Og hvordan kan man arbejde med patientsikkerhed under pres?
PS! vil i løbet af ugen fremhæve gode eksempler på, hvordan der er arbejdet med patientsikkerhed. Vi ønsker at pege på gode løsninger, inspirere og komme med praktiske handlemuligheder.
Vi opfordrer samtidig alle sundhedsvæsenets ildsjæle og aktører til at byde ind og være med til at sprede viden, bl.a. via hashtagget #PSugen på sociale medier.
Vores side om PSugen, der løbende opdateres med gode historier
