Hvordan kan vi skabe bæredygtighed i et stadig mere komplekst og intenst sundhedsvæsen, samtidig med at demografien i befolkningen forandrer sig, der bliver flere ældre og sygdomsbyrden stiger? Hvordan responderer vi på klimakrisen, de forandrede sygdomsmønstre, som man må forvente? Og hvad kan vi gøre i sundhedsvæsenet for at reducere vores påvirkning af klimaet?
– Vi har været igennem en svær tid de seneste år. Sundhedsvæsenet har gjort utrolige ting i forbindelse med pandemien, men nu er det træt, og vi står overfor en række store udfordringer og udækkede behov i befolkningen, siger den øverste sundhedsfaglige chef, Chief Medical Officer, for Skotland, professor Sir Gregor Smith.
– I Skotland ser vi nu for første gang i mange årtier, at den forventede sygdomsfri levetid (healthy life expectancy) stagnerer og for visse grupper endda er faldende. Dermed opstår der også større ulighed i sundhed. Der er efter min mening tale om en egentlig sundhedskrise, som kalder på hurtig handling.
– Den naturlige reaktion på alle disse udfordringer er, at man vil skabe mere effektivitet, at man prøver at få folk til at arbejde bare lidt hårdere. Og jeg forstår godt, hvorfor man kan tænke på den måde. Men risikoen er, at vi skaber et sundhedsvæsen som er en industriel proces i stedet for at have den omsorgsfulde, venlige og medmenneskelige relation, som må være hjertet i interaktionen mellem mennesker.
Hør Sir Gregor Smith på Patientsikkerhedskonferencen 2024 den 29.-30. april – se programmet
Medmenneskeligheden er fundamentet
Kort før coronapandemien brød ud, var Gregor Smith i København for at fortælle om Realistic Medicine, et begreb, der blev introduceret i det skotske sundhedsvæsen i 2016, og som siden er blevet udviklet. Grundtanken er at yde pleje og behandling, som giver ægte værdi for patienterne, og at begrænse overbehandling, patientskader og spild.
Læs om Realistic Medicine konferencen
Gregor Smiths seneste årsrapport for 2022/2023 har titlen Realistic Medicine – Doing the right thing. Her gennemgår han fire temaer, hvoraf det første har overskriften ”Being Human”, at være (med)menneskelig.
– Jeg ved fra de samtaler, jeg har med medarbejderne, at de bestræber sig på at afhjælpe befolkningens behov, men de har ikke altid tid til eller betingelser for at levere den pleje og behandling, de gerne vil, siger Gregor Smith.
– Det er vigtigt at huske, at pleje og behandling ikke er en industrialiseret proces, og det kan ikke udføres alene ved at satse på stadigt stigende aktivitet. Det er ikke og kan aldrig være en reduktionistisk tilgang, der blot sigter mod at finde den mest effektive måde at levere sundhedsydelser på.
– At identificere og behandle de befolkningsgrupper, der har størst behov, må prioriteres, men det må ikke ske på bekostning af venlig, hensynsfuld og omhyggelig omsorg. At miste dette nedgør de medarbejdere, der yder omsorg, og risikerer at påføre dem moralsk skade. Det er ikke en tilgang, vi bør stræbe efter.
– Min holdning er, at vi er nødt til at støtte medarbejderne i at gøre det rigtige. Jeg forstår nødvendigheden af at skabe et mere effektivt system, men vi kan ikke lade den forretningsmæssigt model dominere og bevæge os væk fra den relationsbårne pleje og behandling.
– Vi kan ikke tabe medmenneskeligheden, interaktionen, og den måde vi gerne vil praktisere som sundhedsprofessionelle. Hvis det sker, bliver det sværere og sværere at fastholde medarbejderne, og det bliver sværere at tiltrække unge mennesker til job i sundhedsvæsenet – for de har så mange andre muligheder.
Værdibaseret sundhed
Et andet begreb, som man i Skotland er begyndt at arbejde med, er Value Based Health and Care, som minder om det danske ”værdibaseret sundhed”. Det er noget som egentlig altid har været en del af Realistic Medicine, men som man nu er begyndt at fokusere på. Der er udarbejdet en vision for Value Based Health and Care, og sidste efterår også en handlingsplan.
Læs Value based Health and Care
Læs Value based Health and Care handlingsplan
– Det gælder ikke om besparelser og om at finde de billigste løsninger. Men at vurdere værdien af mulige tiltag ud fra en række parametre, siger Gregor Smith.
Der er den personlige værdi, hvad det betyder for individet, og hvad der er vigtigt for den pågældende. Og her kommer den personcentrede tilgang og shared decision making ind i billedet, som også er nogle af grundpillerne i Realistic Medicne.
Der er den tekniske værdi, hvor virkning og omkostninger vejes mod hinanden. Dernæst er der værdien for befolkningen som helhed, hvor man på baggrund af data beslutter hvilke tiltag der skal prioriteres. Og sidst den samfundsmæssige værdi, hvor man fx ser på, om en behandling vil medføre flere erhvervsaktive leveår, sådan at patienten kan give noget tilbage til samfundet.
Her kigger man også på værdien af behandling sammenlignet med hvor belastende, den er for klimaet. Skotland var fx sidste år det første land i verden der indførte forbud mod anæstesigassen desfluran på grund af den stærkt klimaskadelige virkning.
Behandling uden værdi
I Skotland er man også begyndt at kigge på, om der udføres behandlinger eller procedurer, som er af lav eller ingen værdi. Blandt andet kigger man på den geografiske variation i praksis.
– Vi prøver at forstå den skadelige variation. Hvor er det, at vi spilder ressourcer? Den værste form for pleje og behandling, vi kan levere, er behandling, som ikke medvirker meningsfuldt til en persons sundhed. Den kan skade patienten og samtidig forbruges ressourcer unødigt med følger for klimaet.
For eksempel udskrives der meget medicin, som patienterne ikke har særlig gavn af, og meget går til spilde, fordi det ikke bliver brugt.
– Som læger griber vi ofte ud efter receptblokken, selv om der er andre ting, der kunne have større gavn. I Skotland er vi begyndt at ordinere sociale aktiviteter, der involverer patienter i fx kreative fællesskaber, vandre-klubber eller have-klubber. Det at komme sammen med andre, bryde isolationen og give hinanden gensidig støtte. Det kan have langt bedre virkning end medicin.
Primærsektoren skal styrkes
Noget, som ligger Gregor Smith meget på sinde er, at primærsektoren skal styrkes, sådan at patienter kan behandles lokalt ude i samfundene i stedet for at skulle på hospital.
– Vi må se i øjnene, når vi kigger på den ekstra sygdomsbyrde, vi forventer i Skotland, at vi bliver nødt til at ændre på sammensætningen af medarbejdere. Efter min mening er det nødvendigt at styrke primærsektorens rolle og at sørge for, at der er sundhedsprofessionelle, der er rustede til det, siger Gregor Smith.
Flere nye initiativer er i gang, fx en ny Graduate Entry Medical School, der er et samarbejde mellem University of St Andrews, University of Dundee og University of the Highlands & Islands. Her kan folk med en sundhedsfaglig uddannelse ved et intensivt forløb tage en lægeuddannelse, der især er rettet mod almen praksis.
– På den måde får vi en pipeline af medarbejderen, der er interesserede i almen praksis, et speciale, som vi har haft svært ved at rekruttere læger til.
Selv om udfordringerne i det skotske sundhedsvæsen endnu langt fra er løst, er der begyndt at vise sig positive resultater, og Gregor Smith glæder sig til at deltage i konferencen i København for at få yderligere inspiration:
– Der er mange ligheder mellem Danmark og Skotland, ikke bare størrelsen, men også når det gælder befolkningens værdier. Derfor er det vigtigt, at vi dyrker vores relationer og lærer af hinanden. Jeg glæder mig til de samtaler jeg skal have med danske kolleger. Der vil være mange eksempler, som vi kan lade os inspirere af, siger han.
