Metoder til konkrete forbedringer af det psykosociale arbejdsmiljø – hvad ved vi i dag?

Vi har i en årrække i medier og fagtidsskrifter beskæftiget os med det åbenlyst forringede psykosociale arbejdsmiljø blandt sundhedspersonale. Konsekvenserne er velbeskrevne: Manglende trivsel og øget sygelighed blandt de ansatte. Det medfører forringet patientsikkerhed og kvalitet, betydelige omkostninger samt vanskeligheder med fastholdelse og rekruttering.

Der er publiceret talrige artikler og rapporter om interventioner, og vi vil her forsøge at give en kort status over hvilke handlinger som tilsyneladende har medført konkrete forbedringer i det psykosociale arbejdsmiljø, med udgangspunkt i to nye oversigtsartikler. Vi refererer også til et nyligt dansk projekt, og giver henvisninger til hvor du kan søge yderligere viden og hjælp.

Individuelle og organisatoriske tiltag

En artikel af australske forfattere giver en oversigt over aktuel forskning på området (1). Et stort flertal af de udvalgte artikler fokuserede alene på individ-rettede interventioner (mindfulness, meditation o.l.), og et mindretal på organisatoriske interventioner. Mens de individuelle interventioner søger at virke ved at øge de ansattes modstandsdygtighed overfor de eksisterende belastninger (reaktive), søger de organisatoriske at forbedre årsagerne til den oplevede belastning (proaktive).

Oversigten finder at både individuelle og organisatoriske tiltag havde en effekt, men at der er få studier som fokuserer på sidstnævnte. Samtidig peger oversigten på, at de individuelle tiltag er lettere og billigere at implementere, mens de organisatoriske er langt mere ressourcekrævende, og foreløbig dårligere belyst. Det er en erfaring, at sundhedsprofessionelle oplever de organisatoriske tiltag som langt mere retfærdige, da de søger at reducere årsagerne til belastningerne. Litteraturen tyder på, at de organisatoriske forbedringer er mere effektive og har længerevarende effekt.

De typiske elementer i de organisatoriske forbedringer er:

• reduceret arbejdsbelastning (mængde af opgaver)
• reduceret etisk stress (ikke at kunne gøre det ”rigtige”)
• mere tid til kerneopgaver
• mere medindflydelse
• øget team samarbejde og kollegial støtte

Sammenligning af organisatoriske interventioner

I en anden oversigtsartikel fra maj 2024 -udgående fra EU-projektet ” Mental Health Promotion and Intervention in Occupational Settings” – fokuserer man alene på at referere og sammenligne organisatoriske interventioner til forbedring af det mentale helbred blandt sundhedsprofessionelle (2).   

Oversigten baserer sig på 22 udvalgte studier af organisatoriske interventioner, og finder god evidens for, at følgende interventioner har effekt på de ansattes mentale helbred:

• Arbejds og opgave-justeringer
  • Øgning af professionelle kompetencer gennem undervisning og træning
• Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Kortere vagtlængder
  • Længere hvileperioder
  • Medinddragelse i vagtplanlægning
• Ændringer i de fysiske rammer
  • Pauser i udendørs områder
  • Slumre-pauser under natarbejde

Oversigten finder kun 3 studier hvor interventionerne var øgning af samarbejde mellem de ansatte, og disse finder kun svag evidens for effekt:

• Relationsopbygning
  • Teamdannelse
  • Coaching
  • Supervision og gruppe-samtaler
  • Positive samarbejdsrelationer

Der er samlet set endnu udført få veldesignede studier. Generelt er studierne vanskelige at sammenligne grundet metodemæssige forskelle, og ikke mindst med varierende effekt-parametre.

Mental sundhed for sundhedsprofessionelle

Vi har i Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Herlev Hospital og Copenhagen Academy of Medical Education and Simulation (CAMES) gennemført et interventionsprojekt  Mental Sundhed for Sundhedsprofessionelle.

Projektets hoved-interventioner var undervisning af ledere og ansatte i psykologisk sikkerhed og psykologisk førstehjælp, samt undervisning og træning i den ”Støttende Kollegiale Samtale” og defusing.

Den støttende kollegiale samtale er en enkel samtale ramme, som kan udføres mellem ansatte, når som helst der opstår et behov herfor. Samtalen fokuserer på oplevelser, følelser og tanker, som kan opstå på baggrund af arbejdsrelaterede belastninger. Målet var at alle ansatte skulle kunne deltage i denne type samtaler, og derved kunne støtte eller finde støtte blandt de nærmeste kolleger. Interventionen blev ledsaget af lommekort, og data vedr. samtalerne blev indsamlet (antal, varighed, betydning, typer af belastninger). Interventionen havde en varighed af flere måneder, og projektet er i færd med at publicere flere artikler vedr. proces og resultater.

Her skal blot nævnes, at vi i en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse bl.a. fandt at respondenterne oplyste:

• 1/3 at de nu taler mere med kolleger om betydende ting i afdelingen
• 1/2 at de nu er mere opmærksomme på kollegers behov for at tale om vigtige emner
• 1/3 at projektet har medført øget kollegaskab i afdelingen

Du kan læse mere om projektet via linket: Mental sundhed for sundhedsprofessionelle , hvor du også kan downloade projektets drejebog, driverdiagram, og finde kontaktoplysninger hvis du ønsker at vide mere eller få hjælp/inspiration til selv at igangsætte forbedringer i egen organisation.

Fagligt Nyt om patientsikkerhed er et nyhedsbrev, der udgives af PS!, og som udkommer ca. 6 gange årligt. Det formidler nyt om de seneste nationale og internationale forskningsresultater, begivenheder, trends og meninger inden for patientsikkerhed. 
Tilmeld dig Fagligt Nyt