Oktoberudgaven af Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen er et temanummer, der lægger op til International Forum for Quality and Safety in Health Care, som finder sted virtuelt 2.-6. november. Temanummeret er redigeret i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Læs tidsskriftet (selve artiklen er s. 14-23)
Tidskriftet har blandt andet en artikel om det projekt, der er gennemført i samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen om diagnosticeringsfejl og muligheder for at forbedre den diagnostiske proces.
Rapporten “Veje til bedre diagnoser” udkom i december sidste år og satte fokus på problemets omfang. Fx er der over en 10-årsperiode udbetalt over to milliarder kroner i erstatning til patienter efter diagnosefejl.
Rapporten Veje til bedre diagnoser
Diagnoseprojektet og planerne for det fortsatte arbejde for at styrke den diagnostiske proces vil også blive præsenteret med konferencen under session A2, “The Danish Way”.