Ny guide til sundhedsprofessionelles samtaler om patientens sidste tid

En ny samtaleguide, der er baseret på forskning og klinisk erfaring, skal understøtte sundhedsprofessionelles samtaler med patienter om livets afslutning.

Samtaleguiden består af et lommekort og en uddybende pjece, som skal understøtte sundhedsprofessionelles samtaler med patienter om livets afslutning.

Patienter oplever bedre kvalitet i behandlingen i deres sidste tid, når der er sket en tidlig afklaring af behandling og pleje. Men forskning og klinisk erfaring viser, at disse samtaler ikke er implementeret systematisk i den kliniske praksis.

Derfor har Heidi Bergenholtz, klinisk sygeplejespecialist og postdoc, Holbæk Sygehus og REHPA, og Ove Gaardboe, overlæge og chefkonsulent, Dansk Selskab for Patientsikkerhed,  forfattet samtaleguiden ”Klar til at tage samtalen”. Den sundhedsprofessionelles guide til at tage samtalen med patienter om livets afslutning.

Guiden består af et lommekort og en uddybende pjece.

Download materialerne fra siden her

Baggrund for samtaleguiden

Materialet baserer sig på forskning og klinisk erfaring og udspringer af flere års arbejde med projekterne:

  • Klar til samtalen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
  • Alvorligt syge og døende, arbejdsgruppe, Holbæk Sygehus
  • Den svære nødvendige samtale ved livets afslutning, postdoc-projekt, REHPA og Holbæk Sygehus.

Intentionen har været at samle alle de gode erfaringer, der eksisterer om disse samtaler, både nationalt og internationalt, i et materiale, der er direkte brugbart i samtalen med patienten.

– Der er mange gode grunde til at tage samtalen – i tide! Vi håber, at samtaleguiden kan understøtte dette arbejde til glæde for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, siger Heidi Bergenholtz og Ove Gaardboe.

Klar til samtalen

Find mere om