Sundhedsvæsenet har ofte stor indflydelse på, hvordan patienterne oplever den sidste del af deres liv. Men i sundhedssektoren er døden desværre – som i samfundet i øvrigt – blevet tabubelagt. Vi er som sundhedsprofessionelle langt bedre til at tale om helbredelse – end til de dybe samtaler, der er nødvendige, når helbredelse ikke længere er mulig.

De sundhedsprofessionelle skal være ‘Klar til samtalen’ med døende patienter og deres pårørende. Så der er overensstemmelse mellem patientens ønsker og den behandling og pleje, patienten rent faktisk modtager. At opnå afklaring og undgå overbehandling er i høj grad et spørgsmål om patientsikkerhed.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed leder to store projekter, som skal gøre personalet bedre ”klar til samtalen”. Det sker i form af anbefalinger til det enkelte sygehus og den enkelte afdeling, såvel som den enkelte kommune og det enkelte plejecenter.

Det ene projekt ”Borgernes ønsker til den sidste levetid – Klar til samtalen” er finansieret af Fremfærd Ældre og involverer 3 kommuner med hver deres plejecenter.

Det andet ”Klar til samtalen – I god tid” er finansieret af TrygFonden og involverer 9 sygehuse.

Borgernes ønsker til den sidste levetid

På plejecentre og i hjemmeplejen skal man blive bedre til at tage samtaler med de ældre om deres ønsker til den sidste levetid. Dette mål har Fremfærd Ældre besluttet af bruge midler på.

Læs mere om projektet i kommunerne

Klar til samtalen - I god tid

Dette projekt skal medvirke til, at sundhedspersonalet på landets sygehuse rutinemæssigt tilbyder de ældste og de mest syge patienter samtaler om den sidste levetid og behandlingsmulighederne.

Læs mere om projektet på sygehuse

Praktisk jura på ældreområdet

Overordnet set regulerer sundhedsloven, hvordan borgerne kan tage beslutninger om egen livsafslutning. Selvbestemmelsesretten er afgørende i denne situation, og generelt gælder det, at en habil borger kan sige fra i forhold til en bestemt behandling i en bestemt situation – f.eks. genoplivningsforsøg ved hjertestop – men at man ikke kan kræve en bestemt behandling.

Der findes to vejledninger om fravalg af livsforlængende behandling. Vejledningerne regulerer området i yderligere detaljer for henholdsvis sygehusene og for fravalg uden for sygehuse.

Det har i projekterne vist sig, at vejledningerne er så svære at fortolke for både sygehuse og kommuner, at det var ønsket at få lavet en fortolkning af vejledningerne, som både er troværdig og anvendelig i praksis.

I september 2018 lykkedes det i samarbejde med følgegruppen for kommuneprojektet – herunder Styrelsen for Patientsikkerhed – at få udarbejdet og offentliggjort en sådan fortolkning gældende uden for sygehuse:

Praktisk jura på ældreområdet: Aftaler med borgere i hjemmeplejen, på plejecentre og lignende om afståelse fra livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg

Der arbejdes på tilsvarende for sygehusområdet.

#TagSamtalen

Ove Gaardboe

Chefkonsulent

Senior Advisor

T

(+45) 21259242

Læs mere her