Dette debatindlæg er bragt i Sundhedsmonitor den 6. november 2023.
Den senere tids debat om for eller imod aktiv dødshjælp har fyldt meget, men vi mener, at der er andre spørgsmål, der er vigtigere at stille:
- Kan vi forbedre den sidste tid ved at tage samtalen om, hvordan vi gerne vil leve den?
- Kan vi undgå noget af den massive overbehandling, som ikke alene ikke er patientsikker, men som også kan være uværdig for den enkelte og de pårørende – og forbundet med store omkostninger for medarbejdere og sundhedsvæsen?
- Bør diskussionen om aktiv dødshjælp erstattes med en diskussion om aktiv livshjælp?
Det mener vi.
Den værdige død
Mette Frederiksen vil gerne “sikre en værdig død for flere”. Hendes opskrift er aktiv dødshjælp.
Dermed hægter hun sig på en dagsorden, hvor meningsmålinger viser, at danskerne i stort omfang er enige med hende.
Desværre er der meget, der tyder på, at det store ønske blandt især yngre og raske mennesker om, at vi skal have indført ret til aktiv dødshjælp, hænger sammen med, at der ikke er tilstrækkelig tiltro til, at vi som samfund er i stand til at yde den rette behandling til mennesker, der er i den allersidste del af livet.
At vi kan yde den rette livshjælp, så livet kan leves så fuldt som muligt selv i dets sidste faser, selvom den sidste tid kan være – men jo langt fra altid er det – præget af de lidelser, men måtte have. Og at vi kan beskytte de ældste og de mest syge mod behandling, som de ville have sagt nej tak til, hvis de var blevet spurgt ordentligt og i god tid.
Værdighed er svært at definere, men det er en del af værdighed, at man er beskyttet mod overbehandling, og at man samtidig tilbydes en kvalificeret lindrende behandling og dertil rammer omkring den sidste tid, som er efter ens eget ønske.
Aktiv livshjælp sikrer værdighed for den enkelte og for de pårørende, samtidig med at den reducerer de følelsesmæssige omkostninger for medarbejdere og giver den bedste ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet.
Kvalificeret aktiv livshjælp er lig med patientsikkerhed.
Den vigtige samtale
I vores forståelse er en værdig død en død, der i så høj grad som muligt er i overensstemmelse med ens egne ønsker. Og disse ønsker skal vel at mærke være ønsker, som baserer sig på åbne samtaler om ens helbredssituation med læger og plejepersonale – og altså en realistisk opfattelse af behandlingsmuligheder og mangel på samme.
Vi mener, at forudsætningerne for en sådan værdig død blandt andet er:
- Gode samtaler om døden i god tid – med de nærmeste og med de sundhedsprofessionelle.
- Tidlig stillingtagen til behandlingsniveau – herunder genoplivningsforsøg ved hjertestop (er man død eller har man hjertestop?) og intensiv terapi.
- God og rettidig palliation, som kræver tidlig afklaring, planlægning og et solidt tværsektorielt samarbejde mellem praktiserende læger, kommune og hospital.
På baggrund af bl.a. det amerikanske ’The Conversation Project’ har Dansk Selskab for Patientsikkerhed udviklet og – i samarbejde med gode kolleger i flere dele af landet – afprøvet det at tage samtalen med de ældste og de mest syge om livets afslutning. I god tid.
Vi oplever stor opbakning og interesse. Indsatsen ’Projekt Livets Afslutning’ i Sundhedsklynge Midt i Region Midtjylland har fx modtaget priserne Den gyldne tråd og Årets borgerinddragende initiativ.
Men der er behov for, at initiativerne gøres nationale. Det kan f.eks. ske gennem en grundig og praksisnær involvering af alle sundhedsklyngerne, som vi ser som et vigtigt omdrejningspunkt. Lidt forenklet plejer vi at sige, at døden er tværsektoriel – ligesom den er tværfaglig.
Hvis vi vil nå målet om en værdig afslutning på livet og reducere overbehandling, er der behov for, at der for alvor sættes ressourcer bag indsatserne. Det kan passende gøres i forbindelse med den nye lovgivning om fravalg af genoplivningsforsøg, som formentlig træder i kraft fra 2024.
Tag samtalen og bliv klar til samtalen. Så er meget vundet.
Læs mere om indsatsen Klar til samtalen og projekter herunder
