En ny rapport kommer med en række anbefalinger til, hvordan ældre med demens kan observeres systematisk, så tegn på begyndende sygdom opdages og kan handles på i tide. Ældre med demens kan reagere atypisk på fx infektioner. De første og indimellem eneste symptomer på forringet helbred kan være ændringer i adfærden.
Samtidig udkommer erfaringsopsamlingen fra projektet ”Sikker sundhed for borgere med demens”. Den viser, at man ved at styrke personalets kompetencer i at skabe sikre arbejdsgange, der sikrer forebyggelse af sygdom hos borgere med demens, kan opnå gode resultater fx i forhold til at nedbringe antallet af fald samt urinvejsinfektioner.
Rapporten, ”Anbefalinger til opsporing og håndtering af fysiske helbredsproblemer hos mennesker med demens”, er udarbejdet i samarbejde mellem Nationalt Videnscenter for Demens og PS !mprove, der er Dansk Selskab for Patientsikkerheds konsulentenhed.
Erfaringsopsamlingen er fra projektet ”Sikker sundhed for borgere med demens”, og udarbejdet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet. Projektet er gennemført i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre ved KL og FOA.
Læs om “Sikker sundhed for borgere med demens”.
Signifikante resultater
Resultaterne fra projektet, hvor faglig viden og viden om forbedringsmetoder kombineres, er signifikante. Blandt andet viser de:
- Reduktion af fald hos en borger fra 13 fald på 37 dage til 4 fald på 33 dage.
- Det lykkedes at integrere dagligt tavlemøde med gennemgang af alle borgere med identifikation af smerter hos alle borgere og afledte handlinger.
- Reduktion af urinvejsinfektioner fra 12 i en periode over 6 måneder før projektstart til en reduktion med 75 % i de første fem måneder af projektet.
Metoderne giver mening og arbejdsglæde hos medarbejderne. Følgende udsagn er fra en deltager i projektet:
- “Afprøvninger ved PDSA er kommet for at blive”.
- “Jeg har fået en idebank og lært nye værktøjer at kende, som PDSA”.
- “Fagligheden er højnet”.
– Formålet med anbefalingerne og erfaringsopsamlingen er at styrke de kompetencer, som sundhedsfagligt personale skal have for at kunne identificere, observere og handle hensigtsmæssigt på fysiske helbredsproblemer hos personer med demens for på den måde forbedre både sundhed og patientsikkerhed, siger Inge Kristensen, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Hun bakkes op af Gunhild Waldemar, leder af Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet og professor i neurologi på Københavns Universitet:
– Håbet er, at styrkelsen af disse kompetencer hos personalet kan medvirke til at bevare trivslen og funktionsniveauet hos denne gruppe af skrøbelige ældre. Både anbefalingerne og projektet ”Sikker sundhed for borgere med demens” stiler mod at sikre, at praksis afspejler den nyeste viden og anvender systematiske metoder i arbejdsgange og processer.
Formålet med anbefalingerne og erfaringsopsamlingen er at styrke de kompetencer, som sundhedsfagligt personale skal have for at kunne identificere, observere og handle hensigtsmæssigt på fysiske helbredsproblemer hos personer med demens for på den måde forbedre både sundhed og patientsikkerhed.
Inge Kristensen, direktør i PS!
Se Dansk Selskab for Patientsikkerheds side om ydelser.
80.000-90.000 lever med demens
Omkring 80.000-90.000 personer lever i dag med demenssygdomme i Danmark, og antallet vil stige støt mange år fremover. Det estimeres, at ca. 75 % af beboerne på plejecentre har demenssygdomme, som ikke nødvendigvis er diagnosticeret, eller demenslignende symptomer.
Anbefalingerne og erfaringsopsamlingen beskriver metoder til og erfaringer med systematisk observation af ældre med demens, sådan at mulige helbredsproblemer kan identificeres og handles på tidligt. Det kan være tilstande som infektioner, begyndende delirium eller smerter, som den demente ikke selv kan sætte ord på.
– Hvis anbefalingerne skal have effekt i praksis, er det vigtigt med ledelsesmæssig opbakning. Det er op til ledelsen at skabe motivation, fastholde fokus over tid og skabe motivation og vilje til implementering, siger Anders Christensen, centerleder ved Demenscenter Kristiansminde i Roskilde Kommune.
Anbefalingerne er målrettet sundhedsfaglige medarbejdere i kommunerne, som arbejder med personer med demens. Arbejdet med anbefalingerne vil oftest ske i et samarbejde mellem fx social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske.
Hvis anbefalingerne skal have effekt i praksis, er det vigtigt med ledelsesmæssig opbakning. Det er op til ledelsen at skabe motivation, fastholde fokus over tid og skabe motivation og vilje til implementering.
Anders Christensen, centerleder ved Demenscenter Kristiansminde i Roskilde Kommune
Erfaringsopsamlingen Sikker sundhed for borgere med demens er målrettet ledere på alle niveauer på plejecentre og hjemmeplejen samt personalet.
Se Dansk Selskab for Patientsikkerheds side om forbedringsmetoder.
På Sevel Alderdomshjem har man blandt andet sat fokus på at forbedre borgernes søvn. Et af tiltagene har været at servere mindre kaffe og kage fra beboernes ”godnatvogn”, og i stedet tilbyde mere solide og proteinholdige serveringer. Det har virket.
– Vi blev faktisk enormt positivt overraskede over den markante forskel, en så lille justering har gjort, fortæller Jane Damgaard, der er leder på Sevel Alderdomshjem.
• 9 enheder fra 5 kommuner har deltaget i projektet:
– Holstebro, to plejecentre
– Helsingør, et plejecenter
– Roskilde, et plejecenter
– Slagelse, et plejecenter og en hjemmeplejeenhed. Sidstnævnte stoppede midt i perioden på grund af omfattende organisatoriske ændringer.
– Næstved, et plejecenter med fire enheder
• Projektet er gennemført af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens. Projektet er gennemført i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre ved KL og FOA.
Læs “Anbefalinger til opsporing og håndtering af fysiske helbredsproblemer hos mennesker med demens” her:
Læs erfaringsopsamlingen fra “Sikker sundhed for borgere med demens” her:
