Internationalt er der kommet fokus på diagnosefejl som et stort og – indtil nu – ret overset problem for patientsikkerheden. Et nyt projekt, der gennemføres i samarbejde mellem Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), vil nu kigge nærmere på området i dansk kontekst. Projektet er støttet af en bevilling fra Helsefonden.
– Manglende, forkerte og forsinkede diagnoser er et stort og til dels overset patientsikkerhedsproblem, som vi nu kigger nærmere på. Vi håber, at analysen kan give et bud på hyppigheden af diagnosefejl og pege på mulige mønstre, årsager og løsninger. Formålet er at opnå ny viden, som vil sætte fokus på diagnosefejl og skabe incitament blandt sundhedsvæsenets beslutningstagere, ledere og medarbejdere til at arbejde for en mere sikker diagnoseproces, siger direktør i PS!, Inge Kristensen.
Kilde til læring
I Patienterstatningen findes et stort datamateriale, som danner grundlag for analysen. En nylig opgørelse viser, at 26 % af de sager, som Patienterstatningen anerkender, vedrører fejldiagnoser.
– At få erstatning for en behandlingsskade er én ting, for mange betyder det dog også meget, at den kilde til læring, der rummes i en afgørelse fra Patienterstatningen, bruges til at styrke patientsikkerheden. Ingen overser eller giver en forkert diagnose med vilje, så mere viden om, hvor det sker, og hvordan det sker, gavner også sundhedspersonalet. Vi er derfor meget glade for den mulighed, vi har fået af Helsefonden til – med fokus på patientsikkerheden – at se nærmere på de skader, der vedrører fejldiagnoser, fortæller Karen-Inger Bast direktør for Patienterstatningen.
På Patientsikkerhedskonferencen den 8. april 2019 præsenteres de foreløbige resultater af analysen, og de danske fund sættes i internationalt perspektiv. Under Session B: ‘Løsninger til sikker diagnosticering’ deltager repræsentanter for patienter og pårørende, der selv har været ude for diagnosefejl. Blandt oplægsholderne er Ivar Petersen, hvis søn Hans døde som følge af meningitis, der blev diagnosticeret for sent:
– Det er hårdt at acceptere konsekvenserne af diagnosefejl, fordi man ved, man var så tæt på redning. Men diagnosefejl er en del af den menneskelige kontrakt, og vi må ikke lade os friste til at gå efter fejleren. I stedet skal vi være med til at identificere årsagen til fejldiagnosen, så vi kan undgå gentagelse, siger Ivar Petersen.
Patientsikkerhedskonference 2019
Store erstatningsbeløb både i USA og i Danmark
I 2015 udgav Institute of Medicine rapporten Improving Diagnosis in Health Care, der præsenterer diagnosefejl som et stort problem: Ca. 5 % af voksne ambulante patienter i USA er ude for en forsinket eller forkert diagnose. Obduktioner tyder på, at diagnostiske fejl er ansvarlige for ca. 10 % af patientdødsfald, og journalgennemgange viser, at diagnosefejl er ansvarlig for op til 17 % af utilsigtede hændelser på hospitaler.
En amerikansk opgørelse offentliggjort i 2017 viser, at når patienter klager og får udbetalt erstatning, er det i 22 % af tilfældene med baggrund i diagnosefejl. Opgørelsen omfatter 62.966 sager om patienter, der i forbindelse med en hospitalsindlæggelse, har klaget og fået erstatning. Heraf var de 13.682 klager relateret til diagnoseforløbet. Diagnosefejl var den næsthyppigste årsag, kun overgået af kirurgiske fejl. Analysen viser også, at klager over diagnosefejl er hyppigere forbundet med invaliditet eller død end andre typer af klager. Tilsammen havde de diagnoserelaterede sager ført til 5,7 mia. dollars i erstatning.
Også i Danmark er diagnosefejl hyppig årsag til udbetalte patienterstatninger. To rapporter, som Patientforsikringen (nu: Patienterstatningen) i samarbejde med Patientombuddet udgav i 2013, viser, at “overset diagnose” er både den hyppigste årsag til, at patienter tilkendes erstatning og samtidig den årsag, der udløser det største erstatningsbeløb, nemlig over 500 mio. kr. for femårsperioden 2008 – 2013.
En ny opgørelser fra Patienterstatningen af over 100.000 sager afgjort siden 2008 og frem til i dag viser, at ca. 26 % af alle anerkendte sager vedrører fejldiagnoser. Af dem stammer omkring 70 % fra de offentlige sygehuse og 18 % fra almen praksis.
Den diagnostiske proces
En anden stor analyse af diagnosefejl er gennemført af organisationen CRICO, The Risk Management Foundation of the Harvard Medical Institutions Incorporated, som tager sig af patienterstatningssager for alle Harvard-tilknyttede institutioner, herunder 26 hospitaler og over 300 andre ydere af sundhedstilbud. En CRICO-rapport fra 2014 analyserer over 4.700 erstatningssager med relation til diagnose. 57 % af sagerne vedrører ambulant behandling, 26 % vedrører forløb under indlæggelse, og 16 % vedrører forløbet omkring den akutte modtagelse af patienten. Rapporten opdeler den diagnostiske proces i 12 trin og kortlægger, hvor i processen fejlene typisk sker.
CRICO’s tal har været med til at inspirere til en grafisk model af ”den diagnostiske proces” i 2015-rapporten fra Institute of Medicine.
Den amerikanske rapport oplister også en række løsningsforslag, der oversat til danske forhold, kan se sådan ud:
- Teamwork mellem patient, pårørende, sundhedsprofessionelle
- Bedre uddannelse og oplæring af medarbejdere
- IT-understøttelse
- Identificer og lær af fejldiagnoserne
- Etabler kultur der understøtter forbedrede diagnoser
- Etabler en økonomisk incitamentstruktur
- Forskning i området
På baggrund af den kommende danske analyse vil Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Patienterstatningen komme med bud på anbefalinger, og evt. redskaber og metoder, der kan gøre diagnoseprocessen mere sikker.
Links til det omtalte materiale:
Malpractice claims related to diagnostic errors in the hospital, 2017
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28794243
http://qualitysafety.bmj.com/content/early/2017/08/09/bmjqs-2017-006774
Improving Diagnosis in Health Care, 2015
Malpractice Risks in the Diagnostic Process, Annual Benchmarking Report 2014, CRICO
Danske tal fra 2008-2013 er refereret her:
