Nyt projekt skal styrke medicinsikkerheden gennem bedre fysiske rammer og arbejdsgange

Projektet Medicinsikre miljøer kobler for første gang medicinsikkerhed med fysiske rammer på botilbud, midlertidige pladser og plejehjem. Projektet skal undersøge, hvordan indretning og arbejdsgange påvirker medicineringsfejl – og omsætte viden til konkrete anbefalinger. Målet er færre fejl, øget sikkerhed og et stærkere grundlag for fremtidens sundhedsbyggeri.

Til højre ses et depotrum med alle mulige blandede ting. Til venstre ses et skab med organiseret medicin.
Det nye projekt Medicinsikre miljøer bygger videre på erfaringerne fra det næsten afsluttede projekt Sikker Medicinering, som har vist, hvor stor betydning de fysiske rammer kan have for medicinsikkerheden. Her et eksempel på medicin, der før blev opbevaret i et depotrum, til det nu er at finde i et aflåst medicinskab på borgernes stuer.

I det nye projekt Medicinsikre miljøer vil PS! – med støtte fra Helsefonden – styrke medicinsikkerheden og øge livskvaliteten for borgere på botilbud, midlertidige pladser og plejehjem, men også styrke medarbejdernes faglige tryghed og arbejdsglæde.

– Borgerne på disse pladser er ofte multimedicinerede og særligt sårbare overfor fejl i medicineringsprocessen. Selv små fejl kan få store konsekvenser. Samtidig arbejder medarbejderne ofte i bygninger, der ikke er indrettet til borgere med komplekse medicinbehov, hvilket kan øge risikoen for fejl. Forbedrede rammer og arbejdsgange øger sikkerhed, værdighed og stabil drift, siger Inge Kristensen, direktør i PS!.

Fejl i medicineringen kan udover at have store negative konsekvenser for det enkelte menneske, også lægge et øget pres på sundhedsvæsenet i form af medicinrelaterede indlæggelser. Generelt set sker der i dag et stort antal utilsigtede hændelser ifm. håndteringen af medicin.

Sundhedsvæsnet har ændret sig markant de senere år, hvilket bl.a. viser sig ved, at der er sket en opgaveglidning fra hospitaler til midlertidige pladser, idet borgere udskrives hurtigere og ofte har flere kroniske og multiple sygdomme. De nye typer af opgaver, som bl.a. de midlertidige pladser forventes at varetage, stiller store krav til indretning og kompetencer.

Samspillet mellem fysiske rammer og patientsikkerhed er et vigtigt og underbelyst emne.

Lise Bonnevie, direktør, Helsefonden

Første gang fysiske rammer kobles med patientsikkerhed

Projektet er det første i Danmark, der systematisk kobler medicinsikkerhed med fysiske rammer på botilbud, midlertidige pladser og plejehjem. Helsefonden ser et stort potentiale i området:

– Samspillet mellem fysiske rammer og patientsikkerhed er et vigtigt og underbelyst emne. Derfor er vi stolte af at kunne støtte et projekt, der netop undersøger, hvad de fysiske rammer betyder for både arbejdsgange og patientsikkerhed på midlertidige pladser, plejehjem og botilbud, siger Lise Bonnevie, direktør i Helsefonden.

Det er et område, hvor der findes meget begrænset handlingsanvisende viden, fortæller Inge Kristensen:

– Medicinsikkerhed fokuserer traditionelt på kompetencer, procedurer og teknologi. Dette projekt bringer et nyt perspektiv ved at undersøge, hvordan bygningers indretning, adgangsforhold, materialer og rumlige organisering direkte påvirker fejl, arbejdsgange og trivsel.

Læs også, om Bostedet Skovbakkens ujævne vej til et medicinrum

Et næste skridt på et solidt erfaringsgrundlag

Projektet Medicinsikre miljøer vil bruge erfaringer fra PS!’ snarligt afsluttede projekt Sikker Medicinering, hvor det står klart, at ændringer i de fysiske rammer kan skabe væsentlige forbedringer i medicineringsprocessen.

Et eksempel: Hos en enhed foregik administration af medicinen ved bordet i fællesrummet, hvilket resulterede i 4 utilsigtede hændelser grundet forveksling af borgernes medicin – én med indlæggelse som konsekvens. Nu foregår administration af medicinen på borgerens stue med lukket dør. Siden da har der ikke været utilsigtede hændelser grundet forveksling af medicinen i projektperioden.

– Det nye projekt læner sig op ad det tidligere projekt Sikker Medicinering, som Helsefonden også gav en bevilling. Resultaterne har medført en øget opmærksomhed på betydningen af de fysiske rammer, hvilket dette projekt nu vil undersøge nærmere, siger Lise Bonnevie.

– Vi ved fra erfaring, at rummenes indretning – fx hvor medicin opbevares, hvordan der er adgang til udstyr, og hvordan der er plads til at arbejde – har stor betydning for, om medicinen håndteres sikkert. Små ændringer som bedre belysning, tilpasset opbevaring og smartere organisering af medicinrum eller medicinvogne kan i mange tilfælde reducere fejl og gøre hverdagen tryggere for både borgere og medarbejdere, fortæller Inge Kristensen.

Læs om projektet Sikker Medicinering

Fra analyse til handling: Konkrete greb til sikrere medicinpraksis

Projekt vil helt konkret undersøge – og forbedre – sammenhængen mellem medicinsikkerhed, fysiske rammer og arbejdsgange ved at:

  • afdække den samlede medicineringsproces i samarbejde med i alt 10 botilbud, midlertidige pladser og plejehjem – og hvordan bygningens indretning understøtter eller udfordrer den
  • undersøge hvordan fysiske rammer påvirker patientsikkerheden ud fra et overblik over den eksisterende viden om fysisk indretning og medicinsikkerhed
  • udvikle en praksisnær og let anvendelig guide til optimering af eksisterende byggeri, der omsætter komplekse analyser til konkrete handlingsanvisninger.

Formålet er at nedbringe antallet af medicineringsfejl på botilbud, midlertidige pladser og plejehjem og dermed øge medicinsikkerheden for borgerne på de deltagende enheder varigt.

At projektet udvikler en guide til, hvordan man kan indrette eller tilpasse bygninger, så medicinen kan håndteres så sikkert som muligt, er et historisk bidrag til sikkerheden på botilbud, midlertidige pladser og plejehjem. Det er nemlig viden, der ikke eksisterer i dag.

Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Et vidensgrundlag for fremtidens sundheds- og ældrebyggeri

Medicinsikre miljøer danner et robust grundlag for kommende indretninger og ombygninger, der følger i kølvandet på de omfattende reformer på sundheds- og ældreområdet. Mange eksisterende bygninger skal bygges om, og der er derfor et stort behov for brugbar og praksisnær viden, som kommuner, regioner, arkitekter og bygherrer kan bruge, når de planlægger fremtidens fysiske rammer.

– At projektet udvikler en guide til, hvordan man kan indrette eller tilpasse bygninger, så medicinen kan håndteres så sikkert som muligt, er et historisk bidrag til sikkerheden på botilbud, midlertidige pladser og plejehjem. Det er nemlig viden, der ikke eksisterer i dag, siger Inge Kristensen.

– For Helsefonden vægter det positivt, at projektet skal munde ud i en række konkrete anbefalinger, som kan bruges ved ombygninger eller etablering af nye plejecentre, midlertidige pladser eller botilbud, siger Lise Bonnevie.

Projektets viden kan bruges bredt – både i kommuner, regioner, botilbud, plejeboliger og i fremtidens sundhedsbyggeri.