”Den blodfortyndende behandling er en besværlig følgesvend. Det hænder, at vi selv med vores erfaring giver input til at regulere dosis på baggrund af det ugentlige INR-tal. Man skal som pårørende være meget inde over og have modet til at diskutere med lægerne.” Sådan sagde Mogens Nielsen i et interview med Dansk Selskab for Patientsikkerhed ved lanceringen af det landsdækkende program Medicin uden skade.
Mogens Nielsen er ægtefælle til Judith Nielsen, som lever med mangeårig kronisk sygdom. De har gennem årene selv været med til at forhindre medicineringsfejl i at ske, men erfaringsmæssigt kræver det mod og det kræver, at lægen lytter til sin patient og de pårørende.
Pga. Judiths nyresygdom kræves der særlige hensyn, når det gælder den medicinske behandling, og Mogens har oplevet, at det betaler sig at sige til: ”Vi har oplevet et par eksempler på, at det er gået galt. Men vi har efterhånden i fællesskab fundet ud af at stille nogle spørgsmål for at undgå de situationer.
Som overlæge i Dansk Selskab for Patientsikkerhed er jeg projektleder for programmet Medicin uden skade, hvor patientinvolvering er et meget vigtigt element. Medicin uden skade er en del af ’Medication Without Harm’, WHO’s 3. globale patientsikkerhedsindsats, der har til formål at nedbringe forekomsten af alvorlige, forebyggelige medicinerings-relaterede skader med 50% indenfor en tidsramme på 5 år. Det skal ske ved hjælp af indsatser, der er målrettet fokusområderne ’polyfarmaci’, ’patientovergange i sundhedsvæsenet’ og ’højrisikosituationer’.
Den 22.- 23. november deltog jeg i et møde i WHO i Geneve. Anledningen var at drøfte den nationale og globale implementeringsstatus for Medication Without Harm. Udover forskellige internationale organisationer som fx OECD, World Medical Association mfl. deltog 21 lande lige fra Australien, Canada og Storbritannien til Etiopien, Oman og Mexico og de regionale WHO-kontorer.
WHO opfordrer til patientinvolvering
Nationernes forskelligheder både hvad angår højindkomst- og lavindkomst-status, sundhedsvæsenets struktur mm afspejler sig naturligvis i de nationale Medication Without Harm-programmer, men WHO kom på mødet med en klar opfordring til at involvere patienter og pårørende i arbejdet for en bedre medicinsikkerhed.
Det er helt i tråd med holdningen i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. For patienter og pårørende er af uvurderlig betydning for patientsikkerheden – også på det medicinske område. Og derfor indeholder det danske Medicin uden skade-program, som vi sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed lancerede i marts 2018, også flere indsatser målrettet et aktivt partnerskab med borgere, patienter og pårørende.
Mogens og Judith Nielsen er en del af Medicin uden skade-programmet. Mogens Nielsen som i sin egenskab af medlem af Programkomiteen har påtaget sig et stort ansvar for at italesætte nødvendigheden af et mere medicinsikkert sundhedsvæsen. Og han taler med et engagement og autoritet som vækker politisk og sundhedsfaglig opmærksomhed.
Læs hele interviewet med Mogens og Judith
Ved mødet i WHO blev det tydeligt, at Danmark bl.a. qua ovenstående, er en global frontløber når det gælder den globale Medication Without Harm-indsats. Også til trods for at Danmark ikke endnu har modtaget formel opbakning fra Sundhedsministeriet til programmet. Ikke desto mindre, er det at have politisk opbakning til et så vigtigt arbejde som medicinsikkerhedsarbejdet, af afgørende betydning. Mere i nogle lande, som udfordres reelt i implementeringen af Medication Without Harm.
Sir Liam Donaldson, WHO’s envoy for patientsikkerhed og en af hovedarkitekterne bag Medication Without Harm appellerede derfor til, at arbejde for at opnå politisk støtte til arbejdet for større medicinsikkerhed. I lighed med den danske strategi inkluderer arbejdet involvering af patienter og pårørende.
Fem spørgsmål
På mødet præsenterede Helen Haskell, formand for den amerikanske organisation Mothers against Medical Error derfor ”The Five Moments”.
The Five Moments er et redskab udviklet til patienter (og pårørende) med forslag til hvilke spørgsmål de kan stille deres læge i forbindelse med den medicinske behandling.
Redskabet er kraftigt inspireret af det canadiske dialogværktøj ”Five Questions to Ask About Your Medications” som også danner grundlag for det redskab som Klinisk Farmakologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har udviklet som en del af ”Medicinsikkert Hospital”. Dette redskab hedder ”Fem spørgsmål til din medicin” og indgår som en indsats i det danske Medicin uden skade-program.
Tanken bag dialogværktøjet er, at det kan være medvirkende til at øge medicinsikkerheden dels ved at give patienten større viden om sin medicinske behandling og dels ved at inkludere patienten i fælles beslutningstagning om sin medicinske behandling og endelig ved at øge patientens adhærens til den medicinske behandling. Værktøjet rummer konkrete spørgsmål og en struktur, som kan være hjælpsom for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, når der skal tales om den medicinske behandling uanset om det foregår hos den praktiserende læge, i et ambulatorium eller under stuegang.
Patientinvolvering på flere niveauer
Det er af stor betydning at patienter involveres og opfordres til at gå i dialog om deres konkrete medicinske behandling. Men det er lige så vigtigt, at patienter og pårørende er repræsenterede i de fora, der arbejder organisatorisk og politisk med området.
Derfor skylder vi Mogens og Judith Nielsen tak for, at de stiller deres erfaringer og deres historie til rådighed. Omvendt tror jeg også, at mange patienter og pårørende vil være glade for at kunne bidrage.
Som Mogens Nielsen siger i interviewet:
Det er godt, at der bliver sat fokus på området. Vi har været brugere af det danske sundhedsvæsen i over 45 år. Der har været mange både gode oplevelser, og grundlæggende er vi tilfredse brugere. Vi vil gerne bidrage til at det bliver endnu bedre.
