Siden årtusindskiftet har det danske sundhedsvæsen haft en internationalt førende position, når det kommer til patientsikkerhed. Vi har sikre processer, og mange patientsikkerhedsredskaber er en del af det daglige arbejde. COVID-19-epidemien vil give anledning til problemstillinger, vi ikke tidligere har set.
Hele sundhedsvæsenet er i en situation, som kræver hurtig implementering af nye retningslinjer og arbejdsgange i fuld skala. Under normale omstændigheder ville vi fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed anbefale, at man afprøver ting i lille skala, inden man opskalerer på systemniveau. Det er situationen ikke til!
Man kan opfordre til, at alle i den kommende tid er ekstra omhyggelige, man kan undervise og udsende retningslinjer. Og dét skal man selvfølgelig også. Men som handlingsplan for en stærk patientsikkerhed har disse tiltag ikke stor gennemslagskraft. Vi ved, at medarbejderne kan gøre sig nok så meget umage og være påpasselige, og alligevel sker der fejl på grund af menneskelige faktorer.
Derfor er det vigtigt, at vi også tager de metoder i brug, som vi ved, kan understøtte sikre arbejdsgange og virke som barrierer mod fejl. Det er fx sikker kommunikation, forstyrrelsesfri zoner, sikkerhedsbriefinger og ikke mindst en handlekraftig ledelse samt psykologisk tryghed for medarbejderne.
Bloggen ”Hvor stærk er din handlingsplan?”
Kig hinanden i øjnene og tal sammen!
WHO’s Sikker Kirurgi Tjekliste og sikkerhedsbriefinger i psykiatrien er eksempler på, hvordan teams proaktivt kommunikerer om, hvad de forventer, der kommer til at ske under en operation eller i den kommende vagt, og hvem der har hvilke roller, hvis en situation opstår. Vi ved, at når et team kollektivt kender hinandens funktion og på forhånd har drøftet, hvad man forventer, der sker, har hvert enkelt medlem i teamet større tilbøjelighed til at gøre opmærksom på afvigelser og tale om ting, de eventuelt er usikre på i forhold til at løse deres opgaver.
Sådan en kort sikkerhedsbriefing kaldes i international litteratur en ”huddle”. Det er et kortvarigt, stående møde – fx i begyndelsen af en vagt. Her gennemgås systematisk patientsikkerhedsrisici og nye retningslinjer, som man som medarbejder skal forholde sig til. Dette kan være en måde at imødekomme behovet for hurtig implementering, hvad enten man er i den kommunale sektor, hvor man måske skal observere, pleje og behandle ældre borgere, som under andre omstændigheder ville være indlagt, eller man er på en hospitalsafdeling, der skal varetage andre funktioner end sædvanligt.
Til hverdag kender vi hinandens navn og funktion. Men nu, hvor nye afdelinger og funktioner opstår så hurtigt, som de kan etableres, vil der være situationer, hvor kolleger ikke kender hinanden. I de nye funktioner kan det være en fordel at indlede huddlen med en kort præsentationsrunde med navn og funktion. Ved huddlen har lederen en særlig rolle i at etablere en kultur af psykologisk sikkerhed, så alle oplever en tryghed og dermed kan få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål.
Pas på dig selv og hinanden!
Forstyrrelsesfri zoner er en af de barrierer, man kan etablere for at minimere situationer, hvor sundhedsprofessionelle skal multitaske og dermed reducere risikoen for, at der sker fejl. Typisk er det medicinrum, som er gjort til forstyrrelsesfri zone, så man i ro og fred kan dosere medicin uden afbrydelser i form af snak eller telefoner.
Under en epidemi er personlige værnemidler vigtige sikkerhedsforanstaltninger, som sundhedsprofessionelle skal bære ved patientkontakt. Mange har gennemgået træning i at klæde sig på og af korrekt, men i den nuværende situation vil der være mange, som skal gøre det for første gang, og man kommer til at bære værnemidler i længere tidsperioder end tidligere. Det gælder særligt personale uden for de infektionsmedicinske afdelinger og personale i den kommunale sektor. Måske de områder, hvor personale tager værnemidler på og af, skal være forstyrrelsesfri zoner, så de ikke bliver distraheret i den proces, som er så vigtig for, at de kan passe på sig selv, mens de passer på andre.
Giv en sikker besked
Mange utilsigtede hændelser sker ved uklar kommunikation i overgange. Sikker Mundtlig Kommunikation med ISBAR er et af de vigtigste redskaber i disse situationer. Under epidemien vil der være situationer, hvor personer og organisationer, som tidligere ikke har haft systematisk kommunikation med hinanden, skal kommunikere om patienter og borgere. Her kan systematikken i ISBAR understøtte, at man deler de vigtigste informationer om en patients tilstand.
Når man skal udveksle information om en patient med en kollega, kan ISBAR suppleres med ”Skriv ned og læs op”. Når vi modtager en besked, hører vi det, vi forventer bliver sagt, men hvis afsenderen af en mundtlig besked beder modtageren gentage beskeden, etableres en barriere, der kan forbygge misforståelser. Hvis man fx har overhørt et ”IKKE”, kan gentagelse af beskeden fange dette. I en tid, hvor retningslinjer ændrer sig hurtigt, kan ”skriv ned og læs op” blive en barriere, der kan forebygge utilsigtede hændelser.
ISBAR – tjekliste til sikker mundtlig kommunikation
Der er brug for psykologisk tryghed
De nævnte patientsikkerhedsværktøjer er allerede implementeret på forskellige måder i det danske sundhedsvæsen. Hvis vi holder fast i dem under epidemien, står vi på et godt grundlag for at forebygge utilsigtede hændelser. Men de kan ikke stå alene. Der er stadig behov for tydelig og handlekraftig ledelse både på det operationelle niveau og på myndighedsniveau.
Vores sundhedsprofessionelle har brug for al den psykologiske tryghed, vi kan etablere i en situation, hvor hver dag byder på nye retningslinjer og arbejdsgange, som skal implementeres, samtidig med at der arbejdes på højtryk.
Som statsminister Mette Frederiksen sagde på et pressemøde den 18. marts: ”Hvis vi venter på evidensen, kommer vi for sent” og ”vi kommer til at begå fejl”. Ingen går på arbejde for at lave fejl, og den nuværende situation kalder på tydelighed fra myndighederne til de sundhedsprofessionelle om, at der er fokus på læring og ikke på sanktioner.
Patientsikkerhed i en coronatid
Få nyheder om patientsikkerhed direkte i indbakken
PS! udsender ca. månedligt et nyhedsbrev, hvor du kan læse nyt om projekter, aktiviteter og forbedringsmetoder.
