Den nyeste udvikling i patientsikkerheden er, at vi er begyndt at betragte patienterne og de pårørende som partnere. Det næste skridt i den sammenhæng er at få patienter med i forbedringsarbejdet, og vi skal have de pårørende med om bord som en del af behandlingsteamet.
Sådan lød nogle af hovedpointerne i konstitueret direktør Britt Wendelboes oplæg ved årets patientsikkerhedskonference. Hun takkede Jens Jørgen Madsen for hans oplæg, der afspejlede hvor vigtig denne udvikling er.
Siden årtusindeskiftet har begrebet patientsikkerhed udviklet sig gradvist og er løbende blevet redefineret, efterhånden som der er opbygget større og større erfaring med det. Britt Wendelboe gennemgik de forskellige trin, som efterhånden har opbygget et fundament for et bredere og bredere patientsikkerhedsbegreb.
I starten handlede det om risikostyring. At forudse hvad der kan gå galt og træffe sikkerhedsforanstaltninger imod fremtidige fejl. Her fik vi rapporteringssystem for utilsigtede hændelser. Grundtanken i systemet er, at sundhedsvæsenet skal lære af sine fejl, så de ikke sker igen og igen.
Næste trin handlede om effektiv og rettidig behandling. Giver vi patienterne den pleje og behandling, der er faglig enighed om, de skal have? Det var et tema, der kom fokus på med forbedringsprojekterne som Operation Life, Patientsikkert Sygehus, Sikre Fødsler, Sikker Psykiatri, Sikkert Patientflow og I sikre hænder.
– Erfaringerne fra de projekter har banet vej for det nye kvalitetsprogram, sagde Britt Wendelboe til de over 600 konferencedeltagere, som for de flestes vedkommende havde arbejdet med et eller flere af forbedringsprojekterne.
Næste niveau i patientsikkerhedsbegrebet kom fra patienterne: I midten 00’erne begynder vi så småt at se patientsikkerhed med patientens briller. Og for dem er det ikke bare sikkerheden, der er vigtig, for dem er det også vigtigt at blive behandlet med værdighed og respekt.
– De faglige organisationer gav denne dagsorden medvind ved at være fortalere for, at patientperspektivet er vigtigt, sagde Britt Wendelboe.
Grundlæggende for værdighed og respekt er, at patienten på sygehuset har mulighed for at være sammen med sine nærmeste og at få støtte og opbakning. 82 % af patienterne og 88% af pårørende ønsker fri besøgstid.
– Og det kan lade sig gøre. To regioner er gået foran og har vist at de problemer der må med fri besøgstid, det er problemer, der kan overkommes. Lad os nu få det spredt!, sagde Britt Wendelboe.
Omkring 2010 begyndte der at ske endnu en udvikling i patientsikkerhedsbegrebet. Det blev tydeligt, hvor vigtigt det er med fælles beslutningstagning, hvor patienten selv er med til at træffe behandlingsvalg.
– Jeg tror vi kun har set starten på den udvikling. Med Danske Regioners politik om Borgernes sundhedsvæsen med Århus Universitetshospitals projekt med Det brugerinddragende hospital i århus. Og vi kan se, at cirka 50% af alle sygehusene anbefaler hjælpemidlet Godt du spør, der hjælper patienter til at stille spørgsmål og få indflydelse, sagde Britt Wendelboe.
Hun opfordrede konferencedeltagerne til at afprøve den nye app, “Godt du er der”, som skal fremme inddragelsen af pårørende.
– Vi ved, at inddragelse af pårørende giver bedre behandlingsresultater, færre fejl og følelsesmæssigt klarer patienterne og de pårørende bedre kritiske situationer, sagde Britt Wendelboe.
