For social- og sundhedsassistent Kathrine Josefsen fra Hjemmeplejen Nord i Thisted Kommune er det ikke et problem at få nye idéer til forbedringer af patientsikkerheden – tværtimod. Hun får så mange idéer, at hun ikke kan nå at afprøve dem alle på én gang. Derfor skriver hun dem ned, så de kan ligge og ulme, inden de bliver til PDSA’er. Og hun er ikke bange for at lave fejl, når hun tester mulige forbedringer.
Hvordan har det været at arbejde med Forbedringsmodellen?
Det er en ny måde at arbejde på, som jeg synes er spændende. Jeg synes, modellen er nem at bruge i praksis, men jeg researchede også rigtig meget, da vi gik i gang. For mig giver det rigtig god mening at arbejde på den måde, og forbedringsmodellen hjælper mig med at holde fokus.
Jeg er et handlende menneske, som altid har været rigtig god til at kaste en masse bolde op i luften, så det der med lige at få dem samlet op og evalueret kan være svært i en flyvsk hverdag. Her hjælper PDSA’erne mig med at holde fast og få det gjort. Det har været godt for min faglige udvikling – jeg vokser af det.
Udfordringen ved PDSA er at få alt skrevet ned og få gjort det med det samme. Mine kolleger og jeg får ret hurtigt ideer, og der skal vi holde fast i hinanden. Vi kan ikke have 10 ting i luften på en gang, men det kan jo godt være en PDSA, der kan ligge og ulme. Så alt skal skrives ned.
Forbedringsmodellen og herunder PDSA’er indebærer, at du tester din idé til en forbedring med små afprøvninger. Hvad synes du om den tilgang?
Det et er en fordel, at du ikke behøver at involvere alle medarbejdere, hver gang du skal afprøve et nyt tiltag. Så ville det blive et langt, sejt træk. Det fungerer rigtig godt, at vi lige kan teste det af og justere til, inden vi inddrager flere medarbejdere og borgere.
Vi har for eksempel haft nogle problemer med, at ugeskemaerne forsvinder ude hos borgerne, fordi borgerne ved en fejl kommer til at smide dem væk. For at undgå det tester vi en idé med at lave røde medicinmapper, hvor der står ’hjemmepleje’ på. Erfaringer er indtil videre gode, så vi er ved at sprede ideen til flere borgere og medarbejdere i Hjemmeplejen Nord.
Da vi afprøvede tjeklister til dispensering af medicin, havde vi en social- og sundhedsassistent fra hvert team til at teste dem. Vi kørte i ruter, medarbejdere eller borgere, og det skiftede hver gang.
Hvordan får du dine kollegaer til at deltage i forbedringsarbejdet og lave små afprøvninger?
Jeg prøver at motivere dem til det. Løftede pegefingre fungerer ikke. Jeg er meget bevidst om, at jeg skal bede mine kolleger om hjælp til at afprøve nye tiltag fremfor at trække noget ned over hovedet på dem.
Fordelen er, at forbedringsmodellen og dens tilgang i sig selv er engagerende. Når medarbejderne selv udvikler og afprøver ideer, synes de, det er sjovt. De føler, at de kan bidrage.
Og så er det vigtigt at lave små fejringer, når det går godt. Lige nu har vi plancher oppe, hvor vi fejrer, at vi har haft over 230 dage uden medicinfejl, der har krævet lægehenvendelse. Jeg synes, vi skal blive bedre til at fejre, for det motiverer.
Hvilke udfordringer har du oplevet i forbindelse med forbedringsarbejdet?
Vi er gode til at passe og pleje, men dokumentation har vi ikke været så gode til. Det har været svært at lære at arbejde med data, men det er uundværligt, fordi det fortæller os noget om udviklingen af patientsikkerheden.
Det er en modningsproces. I starten var der mange af mine kolleger, som syntes, de skulle bruge enormt meget tid på at sætte krydser og initialer på tjeklister – men jeg har argumenteret for, at det modsatte giver dobbelt så meget arbejde. Hvis fru Jensen får forkert medicin, og vi skal aflægge hende flere besøg, og hun måske skal indlægges. Så bliver det både en omkostning for os og for systemet.
Som noget nyt afprøver vi at visualisere udviklingen ved at supplerer graferne med røde, gule og grønne smileys. Vi har alle travlt i dagligdagen, og det er ikke alle, der har en naturlig interesse for grafer. Derfor fungerer det godt med smileys, fordi de er nemme at afkode og svære at overse. Men de erstatter ikke seriediagrammerne.
Har forbedringsarbejdet og metoderne i I sikre hænder rykket jeres kultur?
Ja, for bare et år siden snakkede vi helst ikke om fejl, og det var tabu at sige til sin kollega, at der var noget galt. I dag er det helt anderledes. Vi har snakket så meget om fejl på vores gruppemøder, at der er kommet en helt anden åbenhed omkring det.
På et tidspunkt brugte vi I sikre hænders badges med ’Stop medicinfejl’. Hvis en kollega fandt en fejl, blev vedkommende hædret og gik rundt med det her badge.
Nu er det helt okay, at social- og sundhedshjælperen for eksempel ringer til social- og sundhedsassistenten og siger: “Der er noget galt med fru Jensens medicin, vil du køre ud at kigge på det?” Hvis vi finder en fejl, så har vi allesammen vundet, fordi vi fangede fejlen. Vi gør hinanden gode og stærke.
Kathrines råd om forbedringsarbejdet
Hvad er Forbedringsmodellen?
Den grundlæggende metode for forbedringsarbejdet i I sikre hænder er forbedringsmodellen. Det er en internationalt anerkendt metode til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet, som har skabt markante forbedringer over hele verden.
Kernen i modellen er, at personalet, der er i daglig kontakt med borgerne, selv udvikler, afprøver, tilpasser og implementerer idéer til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.
PDSA-cirklen er Forbedringsmodellens motor til at omsætte ideer til konkrete afprøvninger.
