– Vi skal simpelthen holde op med at se forløbet på operationsafdelingen som en parentes i patienternes forløb.
Sådan lyder det fra Hejdi Gamst-Jensen, der er seniorforsker og anæstesisygeplejerske på Rigshospitalet og initiativtager til et forskningsprojekt, der skal samle viden om, hvad der er vigtigt for operationspatienter.
I år deltog 7 hospitaler i et indledende pilotprojekt, hvor de i forbindelse med Hvad er vigtigt for dig?-dagen den 6. juni lavede en såkaldt flash mob-undersøgelse, hvor de indsamlede svar fra patienter i bl.a. øre-næse-halskirurgi, plastikkirurgi og Ortopædkirurgisk Afdeling. I HovedOrtoCentret på Rigshospitalet spurgte de ansatte yderligere patienter i Traumecentret og i trykkammeret: Hvad er vigtigt for dig?.
– Det er dejligt at have et koncept at hægte sig på. Forløbet omkring operationen er det område, man ved allermindst om i forbindelse med inddragelse af patienter, men det er jo dem, der ved, hvordan det opleves, siger Hejdi Gamst-Jensen.
– Vi har haft en tendens til at se ambulatorier, som der hvor patienterne er, og lukket os om os selv i vores speciale. Rammerne for en operation er givet, men vi ved ikke ret meget om, hvad patienterne egentlig oplever, når de er hos os. Formålet er at få patienternes blik på det, vi yder for dem. Og inddrage dem. Det kan vi kun, hvis vi øver os på det, siger Lisa Harms, der er chefsygeplejerske i Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet.
Hejdi Gamst-Jensen havde på forhånd forventet modstand fra afdelingens 430 medarbejdere – for har patienterne overskud til at svare i den situation de befinder sig i hos dem? Hun lavede derfor en forundersøgelse med 19 patienter. Her fik hun fjernet nogle barrierer, for de adspurgte havde ikke noget imod at svare. Samtidig fik hun allerede der værdifuld viden og input til noget, der kunne forbedres med det samme, fx at gøre det lettere at finde vej til afdelingen.
Den 6. juni spurgte de operationspatienter: Hvad er vigtigt for dig? Det skete som en såkaldt flash mob-undersøgelse, som i forskningssammenhænge betyder, at en række mennesker aktiveres til at gøre det samme på meget kort tid. Det giver mulighed for hurtigt at lære noget om forskellige elementer.
De indsamlede i alt 131 svar fra patienter, som er samlet i en fælles elektronisk database, hvor de nu vil analysere besvarelserne.
Håbet er at bruge pilotprojektet som platform til at få hele landet med næste år med noget større volumen, så der bliver samlet endnu mere brugbar viden i databasen om, hvad der er vigtigt for operationspatienter.
Vigtigt at huske det menneskelige
Thomas Bøllingtoft Knudsen er anæstesilæge på Rigshospitalet, og han mener, at spørgsmålet ”Hvad er vigtigt for dig?” kan gøre det lettere at huske at se mennesket på operationsgangen.
– Vi er jo alle gået ind i dette fag for at gøre noget for andre. På et tidspunkt kan man godt blive meget optaget af sit speciale og se lige, hvor god jeg er blevet til at lave en fleksibel optisk intubation, siger han og fortsætter:
– Der er supermange elementer, der skal flugte i forbindelse med en operation, og så kan vi godt glemme det menneskelige. Men det er vigtig information at få draget ud af patienter. Det er patienternes sundhedsvæsen, så de skal som udgangspunkt føle sig ventet og velkommen.
I venteværelset for dagkirurgi
PS! besøgte Rigshospitalet i forbindelse med Hvad er vigtigt for dig?-dagen, og direktør Inge Kristensen var både forbi venteværelset for dagkirurgi, trykkammeret i kælderen og traumecenteret.
– Jeg vil bare gerne vækkes hurtigt, lød det fra en kvinde, der var nervøs forud for sin operation, men syntes, at det var helt okay at få stillet spørgsmålet.
En mand var glad for at have sin ”bedre halvdel” ved sin side, så hun også kunne høre informationerne, og en læge, der denne dag selv var patient, var ked af, at hun vidste for meget:
– Jeg vil bare ikke have mine fortænder slået ud under bedøvelsen.
Derudover havde hun manglet mørklægningsgardiner på stuen, da hun blev opereret for kræft i skjoldbruskkirtlen for første gang 14 dage tidligere.
I 18 meters dybde
I Rigshospitalets kælder befinder en række patienter sig i 18 meters dybde. De får behandling i trykkammer, og det kræver for nogle 40-50 behandlinger næsten dagligt, hvilket kan fylde meget at få til at passe ind i hverdagen.
Trykkammeret bruges til behandling af fx dykkersyge, kroniske sår, stråleskader og akutte infektioner, og under behandlingen, der varer 105 minutter samlet, indånder patienterne 100 % ren ilt gennem en særlig gennemsigtig hætte.
Personalet spurgte patienterne, hvad der er vigtigt for dem, inden de gik i gang. Her fik de bl.a. følgende svar:
- At tiderne bliver overholdt
- At der er god stemning
- At der bliver taget hånd om mig
- At det er rart at komme her
- At min hætte ikke dugger, så jeg kan læse.
I traumecenteret
I traumecenteret var der forholdsvis stille, da PS!-direktøren kiggede forbi.
De havde kun haft få udenlandske turister forbi og havde derfor ikke fået stillet spørgsmålet endnu, men de syntes, at det giver god mening at spørge de patienter, der ikke er direkte livstruet, hvad der er vigtigt for dem.
– Der er en rækkefølge her: Airways, breathing, circulation. Der kommer patientinddragelse lidt længere nede. Rammerne betyder, at vi måske skal gøre det lidt anderledes, men det betyder ikke, at vi ikke skal gøre det, siger Thomas Bøllingtoft Knudsen, der er anæstesilæge på Rigshospitalet.
Croissanter til personalet
På selve dagen blev personalet i operationsmodtagelsen også spurgt, hvad der er vigtigt for dem, og der var croissanter til medarbejderne for at fejre, at der sker noget, som Lisa Harms udtrykker det.
– Det er vigtigt at sætte lys på kerneopgaven, vi har, og det er patienterne. Der har været meget fokus på medarbejderne, og det er vigtigt, men hvorfor er det, vi er her, hvad er vores fælles opgave? Og der er patienterne den vigtigste opgave, siger Lisa Harms.
PS!-direktør Inge Kristensen hilser det velkomment, at der kommer større fokus på, hvad der er vigtigt for operationspatienter.
– I takt med at patienternes vej igennem en operation bliver hurtigere, er det måske endnu vigtigere end tidligere at have fokus på, om de føler sig trygge, og hvordan personalet kan understøtte dem bedst muligt. I sidste ende giver det et bedre behandlingsresultat og sikrer trygge patienter og medarbejdere. I Dansk Selskab for Patientsikkerhed vil vi derfor også følge det gode initiativ fra de 7 hospitaler, siger Inge Kristensen.