Plejehjem skal indstille sig på ufaglært arbejdskraft

Det er ikke nok at få et kursus i at give Hr. Sørensen den rette medicin eller at forebygge liggesår hos Fru Jensen. At sikre god pleje og trygge rammer for plejehjemsbeboere, når en stor andel af plejepersonalet er uden sundhedsfaglig uddannelse, kræver en indsats fra plejehjemsledelsen.

– Det handler selvfølgelig om oplæring og kurser, men det handler også om, hvordan arbejdet bliver tilrettelagt, og hvordan ledelsen agerer, siger Vibeke Rischel, der er vicedirektør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!).

I 2024 fik selskabet en bevilling af Helsefonden på 1.350.000 mio. kroner til projektet ’Patientsikkerhed på plejehjem – risici og muligheder ved flere ufaglærte og andre fagligheder.” I første del af projektet har PS! kortlagt den eksisterende litteratur på området. Fundene er publiceret i en netop udgivet rapport med fem operationaliserbare temaer, der kan afprøves i lokalt forbedringsarbejde, der kan bevare beboersikkerheden på plejehjem, hvor en stor andel af de ansatte ikke har en sundhedsfaglig uddannelse.

Vi ved, at de store risici indenfor patientsikkerhed er urinvejsinfektion, fald og tryksår. En SOSU-assistent ved, at det er vigtigt at have fokus på de her ting, men vi skal også sikre, at dem uden en sundhedsfaglig uddannelse får blik for, hvad der har betydning for patientsikkerheden.

Mangler adgang til information

Mere end 20 procent af ansatte på danske plejehjem har ikke en sundhedsfaglig uddannelse og ifølge en rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet udgivet i 2024 er tallet stigende. Men hvad betyder det i forhold til at sikre sundhed og korrekt pleje og hjælp til de ældre

Netop det spørgsmål er afsættet for projektet og i rapporten peger litteraturen på, at
det at få skabt en lærende kultur, som alle medarbejdere bliver en del af, er vigtigt for at opretholde sikkerheden på danske plejehjem.

– Fra litteraturen ved vi, at der ofte er en tendens til, at ansatte uden sundhedsfaglige kompetencer ikke har samme adgang til fx systemer, der beskriver de forskellige beboere og konferencer, hvor forskellige problemstillinger bliver drøftet, siger Vibeke Rischel.

Det handler ifølge Vibeke Rischel om, hvilken kultur der hersker på arbejdspladsen. Er det en kultur, hvor man deler viden og giver sparring uagtet faglig baggrund eller er der en opdeling i personalet? For faktum er, at en person med sundhedsfaglig baggrund alt andet lige vil kunne trække på sine faglige kundskaber og dermed afværge, at de mest almindelige risici bliver til problemer.

– Vi ved, at de store risici indenfor patientsikkerhed er urinvejsinfektion, fald og tryksår. En SOSU-assistent ved, at det er vigtigt at have fokus på de her ting, men vi skal også sikre, at dem uden en sundhedsfaglig uddannelse får blik for, hvad der har betydning for patientsikkerheden, siger Vibeke Rischel

5 temaer

Rapporten fremstiller 5 temaer, der hver har en række løsningsforslag til, hvor der kan sættes ind for at sikre patientsikkerheden på danske plejehjem. Det første tema handler om systematisk oplæring og opfølgning. Rapporten beskriver, hvordan der ofte bliver lagt vægt på evnen til at danne positive relationer med den ældre. For ansatte uden sundhedsfaglige kompetencer vil disse relationskompetencer ofte tage afsæt i den enkelte medarbejders personlige udgangspunkt og erfaringer. Dermed udebliver det sundhedsfaglige blik – og det kan påvirke sikkerheden.

– Koblingen mellem en medarbejders relationskompetence og oplæring i faglige emner og konkrete opgaver er vigtig for sikkerheden, siger Vibeke Rischel.

Det næste tema er opgaveafgrænsning. De ansatte med en sundhedsfaglig uddannelse vil i højere grad være i stand til at give et bad til alle beboere, fordi de har et bredt kendskab til, hvordan man giver et ældre menneske et bad, hvorimod personen uden uddannelse i høj grad vil tage afsæt i sine tillærte erfaringer.

– Det kan godt være, at du kan tage Tove i bad, fordi du er oplært i de særlig forhold hos Tove, men det er ikke det samme som, at du kan bade samtlige beboere på plejehjemmet, siger Vibeke Rischel.

Det tredje tema handler om støttesystemer og patientsikkerhedskultur. Det handler om det førnævnte aspekt med, at ansatte uden sundhedsfaglig baggrund ofte ikke har adgang til daglig sparring eller ikke bliver inviteret med til fx beboerkonferencer etc.

– Sygeplejersker og leder bør være opmærksomme på at skabe læring gennem feedback, da det kan være med til at motivere medarbejderne og på sigt styrke deres kompetencer, siger Vibeke Rischel.

Det fjerde tema går på, at ledelsen er tilgængelig.

– Vi har en tradition for, at ledelse foregår i dagtimerne, men står du som ufaglært på en nattevagt, er det vigtigt, at du ved, hvordan du får fat i en leder, hvis du har behov for det, siger Vibeke Rischel.

Og endelig peger litteraturen på det femte tema, der handler om, at ikke-uddannedes adgang til information. Ikke-uddannet plejepersonale oplever, at deres observationer ikke dokumenteres i systemerne, og at information primært foregår mundtligt.

– Der er behov for, at ikke-uddannede også får adgang til computere, telefoner, og at de bliver oplært i brug af journalsystemer, siger Vibeke Rischel.

Næste skridt i projektet er at afprøve nogle af de konkrete løsningsforslag inden for de 5 temaer sammen med ledere og medarbejdere på plejehjem i Odense Kommune. I projektet samarbejder Dansk Selskab for Patientsikkerhed med Odense Kommune og 3 af deres plejehjem.

– Vi vil blandt andet gerne finde ud af, hvilke faglige fællesskaber og systematisk feedback de allerede gør brug af. Har de et system eller har de ingenting, siger Vibeke Rischel.

Forventningen er, at projektet vil føre til nogle konkrete anbefalinger for, hvordan de danske plejehjem kan organisere arbejdet og dagligdagen, så beboersikkerheden holdes i top – også selvom snart hver fjerde ansatte kommer med en anden baggrund end sundhedsfaglig.

Læs om projektet og download rapporten her