”Vi ville faktiske nødigt undvære dem.” Sådan siger specialeansvarlig sygeplejerske Helle Petersen, hjerteafdelingen på Kolding Sygehus, om ’Sig frem’. Det er nogle enkle postkort, som patienterne bliver opfordret til at skrive på i forbindelse med deres indlæggelse på afdelingen. Afdelingen er interesseret i tilbagemeldinger, som kan give større forståelse for patienternes behov. Sig frem-postkortene er udviklet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og de kan bestilles gratis via selskabets hjemmeside.
”Via postkortene fandt vi fx ud af, at der manglede hyggekroge på afdelingen. Vi har flersengsstuer, og derfor er der brug for steder, hvor patienter og deres pårørende kan sidde og snakke uforstyrret. Det har vi gjort noget ved,” fortæller Helle Petersen.
Afdelingen har brugt Sig frem-postkortene i mindst fem år, og gennem de seneste fire år har de sammen med en række pjecer og andre oplysninger om afdelingen indgået i den modtagepakke, der udleveres til patienterne ved indlæggelsen.
”Vi udleverer postkortene sammen med en lille vejledning i, hvad det er, vi gerne vil have tilbagemelding om. Vi er ikke ude efter klap på skulderen, selv om det selvfølgelig også er rart. Og det er også op til 90 % af tilbagemeldingerne fra patienterne og de pårørende, der er ros til den lækre mad, ros til personalets professionelle tilgang og den gode omsorg og det gode humør. Men det, vi også gerne vil have, er forslag til, hvordan afdelingen eller plejen kan blive bedre,” siger Helle Petersen.
Postkortene indgår i afdelingens dagligdag på forskellige måder:
”Når vi får et nyt kuld af sygeplejerskestuderende, bliver kortene hængt op inde i vores personalestue, sådan at de kan se, hvad patienterne skriver. Og i den daglige beretning, som vores afdelingssygeplejerske sender ud, er de nye kort fra patienterne også vedhæftet.”
Konstruktive tilbagemeldinger
Der kommer rigtig mange tilbagemeldinger fra patienterne, og mange af dem er blevet brugt til at forbedre forholdene for patienterne på afdelingen. Der er mange af ytringerne, som er konstruktive og som munder ud i, at der ændres noget på afdelingen. Fx har en del patienter skrevet, at der kan være meget uro om natten.
”Det kan vi ikke helt undgå, men nu tænker vi over, hvor mange gange vi går ind og ud ad en stue i løbet af natten, og hvordan vi åbner og lukker låger på gangen, sådan at vi forstyrrer mindst muligt. Der er også patienter, der har bemærket, at der er meget larm fra vores personalestue i middagspausen, hvor patienterne gerne vil have deres middagshvil. Det har vi taget til os, og vi prøver at huske at lukke døren og lade være med at tale for højt.”
”Der er også postkort, som er mere personlige. Fx patienter, der skriver, at de har været utilfredse med en bestemt sygeplejerske af den og den årsag. Den slags ytringer anonymiserer vi og prøver at hæve dem op på et andet niveau. Er der fx noget i vores introduktionsprogram, vi kunne gøre bedre, eller var det bare en uheldig omstændighed.”
Pårørende inddrages
Indlæggelsestiden på afdelingen er meget kort, i gennemsnit et par dage. Men en del patienter har gentagne indlæggelser og derfor længere forløb på afdelingen. Det betyder, at også de pårørende får tilknytning til afdelingen.
”Vi opfordrer også de pårørende til at skrive og fortælle, hvordan de oplever at være her. Det giver god mening for dem, for ofte har vi jo fokus på patienterne og ikke på de pårørendes behov. Det kan fx være, hvis du har en meget syg gammel mor eller far liggende på afdelingen, at du har behov for lidt aflastning. Så har vi Røde Kors-vagter, der kommer og tager nogle vågevagter en gang imellem.”
”Vi blev også opmærksomme på, at de pårørende kan have brug for, at vi kan tilbyde overnatning. Så nu har vi taget nogle lokaler i brug, som er ambulatorierum i dagtiden. Der kan de pårørende sove, hvis der er brug for det. Det kan også være en patient, som har brug for ro en enkelt nat, måske fordi medpatienterne er urolige. Efter at vi har taget ambulatorierummene i brug, har vi fået øjnene op for, at der er behov for det, og vi bruger dem mere og mere. Indtil videre har vi kun kunnet bruge dem til pårørende og til selvhjulpne patienter, men nu er vi ved at få sat kald op på nogle af stuerne, så også andre patienter kan bruge dem.”
