Mental sundhed for sundhedsprofessionelle

Mental sundhed og patientsikkerhed hænger sammen. Systematiske samtaler kan styrke kollegaskabet, som er en vigtig forebyggende faktor. Det er godt for den enkelte medarbejder, men det gør det også lettere at rekruttere og fastholde, ligesom har det har betydning for teamet, patientsikkerheden, organisation, økonomien og ikke mindst patienter og borgere.

Formål

Projektet Mental sundhed for sundhedsprofessionelle havde til formål at styrke den mentale sundhed hos medarbejdere i sundhedsvæsenet og give sundhedsprofessionelle bedre redskaber til at klare de psykiske belastninger, som jobbet kan indebære.

Baggrund

I sundhedsvæsenet kommer man som medarbejder ud for mange intense oplevelser og situationer, der handler om liv og død. Det kan medføre stor mental belastning, der kan føre til dårlig trivsel blandt medarbejderne, sygefravær, personaleflugt og risiko for patientsikkerheden.

Målet er, at sundhedspersonalet oplever en mere åben og empatisk kultur, der medvirker til at fremme mental sundhed og øger tryghed og psykologisk sikkerhed.

Bevilling: Velliv Foreningen og Helsefonden

Beløb: Hhv. 1,9 mio. kr og 230.000 kr.

Projektperiode: Oktober 2020 – maj 2022

Projektleder: PS!

Projektpartnere: Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital og Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES).

Forbedringsforløb på baggrund af viden og erfaringer

På baggrund af den samlede viden og konkrete erfaringer fra første implementering på Herlev Hospital har PS! og CAMES udviklet et generisk forbedringsforløb.

Det kan tilpasses den enkelte organisation, afdeling eller afsnit, som ønsker at arbejde systematisk og vidensbaseret med at forbedre og fastholde et godt psykosocialt arbejdsmiljø.

Resultater

En spørgeskemaundersøgelse blev gennemført før og efter implementering. Her viser en sammenligning bl.a., at 1/3 af respondenterne nu taler mere med kollegaer om betydende ting i afdelingen.

1/2 af respondenterne er mere opmærksomme på kollegers behov for at tale om vigtige emner. 1/3 oplyste, at projektet har medført øget kollegaskab i afdelingen.

På et større antal dimensioner i spørgeskemaet, som relaterede til psykologisk sikkerhed og psykosocialt arbejdsmiljø, sås en fremgang (> 5 %-point) efter interventionen, og ingen dimensioner viste en tilbagegang (> 5 %-point).

Rapporter opsamlet efter afholdte støttende, kollegiale samtaler viste, at samtalerne varede mellem 5-10 minutter, samt at baggrunden for samtalerne især var ”samarbejdsrelationer”, ”organisation af arbejdet” og ”svære patientforløb”. I alt 78 % af medarbejderne oplyste, at samtalerne havde haft stor eller meget stor betydning for dem.

Gruppeinterviews med ledere og medarbejdere efter interventionerne havde som gennemgående tema, at deltagelsen i projektet har øget lederes og ansattes opmærksomhed på at spørge ind til hinanden, at lytte og dermed give den støtte, som et flertal fremhævede som yderst positivt.

Godt kollegaskab er en væsentlig forudsætning for mental sundhed hos sundhedsprofessionelle

Tilknytning og fastholdelse af medarbejdere i sundhedsvæsenet er en af tidens store udfordringer. Samtidig har medarbejdernes mentale sundhed stor betydning for den kvalitet og patientsikkerhed, borgere og patienter oplever.

Projektet Mental sundhed for sundhedsprofessionelle viser, hvordan systematik, ledelse og metoder som støttende, kollegiale samtaler og defusing kan styrke kollegaskabet, som er en vigtig forebyggende faktor.

Materialer: To typer samtaler

Projektet har anvendt og videreudviklet to kendte redskaber – to forskellige typer samtaler – som er bygget på psykologiske teorier og erfaringer.

Du kan downloade materialerne herunder.

Læs nyhed: Særlige samtaler med kolleger fremmer trivsel og styrker patientsikkerhed

Hvad har du behov for i relation til mental sundhed i afdelingen? I forbindelse med en temadag blev medarbejderne på Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital bedt om bud på deres behov i relation til mental sundhed på afdelingen. Besvarelserne blev opsamlet via Mentimeter.

Psykologisk tryghed

En forudsætning for at skabe mental sundhed for sundhedsprofessionelle er, at der er psykologisk tryghed til stede.

Psykologisk tryghed er ligeledes en forudsætning for en læringskultur, som igen er en forudsætning for patientsikkerhed.

Medieomtale og videnskabelige artikler

Healthcare professionals’ perception of their working environment and how to handle mental strain, Acta Anaesthesiologica Scandinavica, 2. maj 2023

Mental sundhed er vigtig – så hvordan sikrer vi den gode implementering?, Region H, 22. februar 2023

Læger og professor: Sundhedsprofessionelles mentale sundhed skal prioriteres. Vi har ikke råd til at lade være, debatindlæg i Altinget, 29. november 2022

»Vi har haft lidt Tarzan-syndrom i sundhedsvæsenet«: Afdeling sætter den kollegiale samtale i system, Sundhedsmonitor, 18. november 2022

Godt kollegaskab er en væsentlig forudsætning for mental sundhed hos sundhedsprofessionelle, PS!, 17. november 2022

Særlige samtaler med kolleger fremmer trivsel og styrker patientsikkerhed, PS!, 16. marts 2022

Without a psychologically safe and healthy workforce, excellent health care is not possible, Fagligt Nyt (PS!), 31. maj 2021

Developing an Evidence-Based Approach to Support the Mental Health of Health Care Professionals, IHI, 23. april 2021

Nyt initiativ skal styrke medarbejdernes mentale sundhed, PS!, 16. september 2020

For yderligere information, kontakt

Jacob Nielsen

Jacob Nielsen

Konsulent, overlæge / Advisor, M.D.
Mental sundhed for sundhedsprofessionelle, patientsikkerhed i den kliniske virkelighed.
Simon Tulloch

Simon Tulloch

Chefkonsulent, psykolog / Senior Advisor
Psykolog og chefkonsulent. Fokus på psykologisk tryghed og forandringens psykologi. Ansvarlig for forskning, undervisning og forbedringsarbejde.