Godt kollegaskab er en væsentlig forudsætning for mental sundhed hos sundhedsprofessionelle

Er du OK?

Det spørgsmål har de 325 medarbejdere på Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital øvet sig i at stille hinanden i forbindelse med projektet Mental sundhed for sundhedsprofessionelle, der fandt sted fra 2020-2022.

– Godt kollegaskab er en af de vigtigste forebyggende faktorer for mental sundhed. Det viser faglitteraturen, erfaringer fra andre brancher som militær og politi, og det er det, psykologerne siger. Men medarbejderniveauet er ikke det eneste, der skal i spil. Ledelsen og selve organisationen skal understøtte arbejdet, hvis det skal lykkes, siger Doris Østergaard, der er forskningschef hos Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES).

Det er CAMES og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der har samarbejdet med afdelingen på Herlev Hospital om projektet.

Godt kollegaskab er en af de vigtigste forebyggende faktorer for mental sundhed.

Doris Østergaard, forskningschef hos CAMES

Sammenhæng mellem patientsikkerhed og mental sundhed

Opgørelser fra bl.a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at den mentale sundhed for sundhedsprofessionelle i stigende grad er presset. Når den sundhedsprofessionelle er mentalt ude af balance, kan det have negative konsekvenser for ikke kun den enkelte, men også for teamet, patientsikkerheden, organisationen og i sidste ende økonomien.

Et af de vigtigste output fra projektet er netop den øgede opmærksomhed på, at patientsikkerhed og mental sundhed hænger sammen. Det mener Pernille Cedergreen, der var ledende overlæge på Herlev Hospital, medlem af styregruppen og klinisk ankerperson for projektet:

– Oplever du en alvorlig hændelse i forbindelse med en patientsituation, fx et uventet dødsfald, og er du i et akutspeciale, som vi er, hvor du hele tiden skal kunne stille op og gå ind til den næste patient, så er det virkelig vigtigt, at man bagefter får lavet en aflastningssamtale, en defusing, så man kan se, om det her team er klar til at varetage patientsikkerheden for den næste.

Vi kan ikke bare lade være med at tale om det, for så er jeg bange for, at man brænder ud.

Pernille Cedergreen, tidligere ledende overlæge på Herlev Hospital, nu konstitueret cheflæge på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Gentofte Hospital

Ifølge hende handler det ikke om at gøre medarbejderne mere robuste, men derimod om at skabe psykologisk tryghed og passe på hinanden som mennesker.

– Det er en præmis, at man som ansat i sundhedsvæsenet er udsat for høje følelsesmæssige krav, men vi skal ikke have folk til at udvikle teflon. Vi skal kunne stille et sikkerhedsnet op og anerkende, at det kan man godt håndtere, hvis vi passer på hinanden. Men vi kan ikke bare lade være med at tale om det, for så er jeg bange for, at man brænder ud, siger Pernille Cedergreen.

Større opmærksomhed på kollegaer

En af metoderne i projektet har været to typer samtaler: Den støttende, kollegiale samtale, som er en uformel samtale mellem to kollegaer, hvor den ene taler, og den anden forholder sig aktivt lyttende. Og defusing, som er en fortrolig samtale blandt flere, fx et team, som afholdes kort tid efter en konkret, kritisk situation.

– Afdelingen var kendt som en afdeling, hvor man kunne tale sammen, også om det svære. Men det var ikke systematiseret, at der fx blev afholdt en defusing efter alvorlige hændelser. Og når man kommer ned i dybden, så var samtalerne måske ikke med så meget lytning, og måske talte man også meget med de samme, og så var der nogle, der gik under radaren, siger Pernille Cedergreen.

En spørgeskemaundersøgelse før og efter projektet viser, at halvdelen af respondenterne nu er mere opmærksomme på kollegaers behov for at tale om vigtige emner.

En tredjedel mener, at projektet har medført øget kollegaskab i afdelingen, og 78 % af medarbejderne, som har gennemført de støttende, kollegiale samtaler, har tilkendegivet, at de har haft stor eller meget stor betydning for dem.

Derudover har projektet generelt øget lederes og ansattes opmærksomhed på at spørge ind til hinanden, lytte og give støtte.

Fast punkt på ledermøder

Medarbejderne har ansvaret for at tage samtalerne, men for at lykkes med at styrke kollegaskabet og den mentale sundhed er det en forudsætning, at ledelses- og organisationsniveauet understøtter arbejdet.

– Ledelsesopbakning er helt essentiel. Og systematikken. Vi har en forventning om, at den støttende, kollegiale samtale bliver afholdt ved behov. Og der er aftalt retningslinjer for, hvornår der er brug for defusing. Der er en tydelig forventning fra ledelsen om, at begge dele afholdes som del af den professionelle opgave, siger Pernille Cedergreen.

På Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling orienteres nye medarbejdere om, at der er et stort fokus på mental sundhed, at det er et fast punkt på dagsordenen ved ledermøder, og at der er en forventning om, at man kommer, når der er noget.

– Rekruttering og tilknytning ligger rigtig meget i arbejdsmiljøet. Der tænker jeg, at vi har en opgave i at vise, at det offentlige kan være et godt sted at arbejde. Det her er en måde at gøre det på. Det er forskelligt, hvad der påvirker os, men hvis der ikke tages hånd om det, så risikerer vi, at der er medarbejdere, der forlader os, eller studerende, der vælger en anden vej, siger Pernille Cedergreen og forsætter:

– Det handler jo i virkeligheden om kultur og om at ændre vaner, så det kræver også tålmodighed. Det tager lang tid og et vedvarende ledelsesfokus. Men vi har fået samtalerne i gang, og det tror jeg faktisk, er det allervigtigste.

Lille intervention med stor betydning

Ifølge Inge Kristensen, der er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, understøtter projektets resultater det, der allerede er kendt viden i organisationen: 

– Vi ved, at der er en sammenhæng mellem medarbejdernes mentale sundhed og den kvalitet og sikkerhed, patienter og borgere møder. Når du er mentalt presset, er din evne til at fungere optimalt og tage gode beslutninger udfordret. Det kan derfor ikke betale sig på nogen parametre ikke at arbejde med mental sundhed.

Det kan ikke betale sig på nogen parametre ikke at arbejde med mental sundhed.

Inge Kristensen, direktør, PS!

Ifølge direktøren er den gode nyhed, at det er muligt at gøre noget ved det.

– Det her kræver ikke store investeringer, men ledelsesmæssig opbakning, systematik og fokus. Det er altså en relativt lille intervention, hvor vi lærer at lytte og støtte og ikke bare handle. Det kan have stor betydning for medarbejdernes trivsel og mentale sundhed. Og dermed også for sikkerheden for patienter og borgere, siger Inge Kristensen.

Forbedringsforløb på baggrund af viden og erfaringer

På baggrund af den samlede viden og konkrete erfaringer fra første implementering på Herlev Hospital har PS! og CAMES udviklet et generisk forbedringsforløb.

Det kan tilpasses den enkelte organisation, afdeling eller afsnit, som ønsker at arbejde systematisk og vidensbaseret med at forbedre og fastholde et godt psykosocialt arbejdsmiljø.

Find forbedringsforløbet på projektsiden