Operation Life

Udsnit af køleren på en ambulance

Operation Life

Kampagnen Operation Life havde et mål om at redde 3.000 liv. Over 200 sygehusafdelinger arbejdede med 6 pakker for at sætte ind mod forebyggelige dødsfald.

Formål

PS!, TrygFonden og Danske Regioner lancerede i 2007 kampagnen Operation Life, hvor målet var at redde 3000 liv frem mod 2009. Kampagnen var inspireret af den amerikanske ”100.000 Lives Campaign”.

Operation Life opfordrede sygehusene til at sætte ind mod forebyggelige dødsfald, og over 200 sygehusafdelinger arbejdede med 6 pakker: Mobilt akut-team, AMI-pakken, medicinafstemning, CVK-pakken, respiratorpakken og sepsispakken.

Antallet af reddede liv endte på 1654.

Baggrund

Hvert 5. dødsfald kan forebygges. I marts 2008 udgav Operation Life rapporten Mortalitetsanalyser – en metode til at identificere indsatsområder for patientsikkerhed.

Den samlede sygehusenes første erfaringer med metoden, der blev anbefalet af Operation Life. 6-20 % af dødsfaldene var forebyggelige, viste rapporten.

Bevilling: TrygFonden
Beløb: 24,6 mio. kr.
Projektperiode: 2007-2009
Projektleder: PS!
Projektpartnere: TrygFonden og Danske Regioner
Projektdeltagere: Over 200 sygehusafdelinger

Slutrapport for Operation Life

Mere videndeling. Mere patientsikkerhed. Flere liv.

I slutrapporten kan du bl.a. læse om, hvordan Operation Life flyttede holdninger, inspirerede til nye kvalitetsmål og gjorde det nemmere og sjovere at arbejde med forbedringer.

Rapporten er udgivet af PS! og TrygFonden.

Resultater

1.654 ekstra liv på 2 år. Sådan lyder det overordnede resultat.

I alt 242 afdelinger og afsnit fra hele landet har brugt Operation Lifes database arbejdsredskab for deres forbedringsarbejde. I databasen tastede afdelingerne data på kampagnens ”pakker”.

En pakke beskriver den bedst dokumenterede behandling og pleje inden for et bestemt klinisk område. I databasen kunne afdelingerne se, hvor stor en procentdel af patienterne, der havde fået alle elementer i pakken.

Medicinafstemning
–          123 afdelinger har brugt databasen.
–          16 afdelinger er nået over 90 %.
–          I alt er der tastet data for 15.821 patientforløb.
Respiratorpakken
–          31 afdelinger har brugt databasen.
–          11 afdelinger er nået over 90 %.
–          I alt er der tastet data for 11.850 respiratordøgn.
AMI-pakken
–          18 afdelinger har brugt databasen.
–          11 afdelinger er nået over 90 %.
–          I alt er der tastet data for 2.169 patientforløb.
CVK-pakken
–          46 afdelinger har brugt databasen.
–          32 afdelinger er nået over 90 %.
–          I alt er der tastet data for 4.620 CVK-forløb.
Sepsispakken
–          9 afdelinger har brugt databasen.
–          I alt er der tastet data for godt 400 patientforløb, og ca. halvdelen af patienterne har fået alle elementer i pakken.
Mobilt akut-team
I løbet af 2 år har ca. en tredjedel af alle landets sygehusmatrikler startet Mobilt akut-team, MAT.

Mobilt akut-team er et udrykningshold, der kan tilkaldes af alle personalegrupper på sygehuse, hvis tilstanden forværres. Holdet består af personale fra intensiv afdeling, der har erfaring i at behandle akut sygdom.

MAT medfører en ny struktur, der går på tværs af den eksisterende organisation på sygehusene. I alt 16-akut-teams er etableret i forbindelse med kampagnen.
I slutrapporten for projektet ses dette overblik over aktiviteter i landet (side 23).