Internationalt er der de senere år kommet fokus på patientsikkerhed i forbindelse med den diagnostiske proces. PS! har sammen med Patienterstatningen og Styrelsen for Patientsikkerhed udgivet 2 rapporter, der bidrager med viden på området.
Formål
Diagnosesikkerhed er et relativt nyt fokusområde inden for patientsikkerhed, og PS! har sammen med Patienterstatningen og Styrelsen for Patientsikkerhed gennemført 2 analyser, der udforsker området.
Analyserne sætter fokus på den diagnostiske proces og ser på mulige årsager og mønstre, der kan ligge bag, når denne proces ikke ender med det optimale resultat. Formålet er at skabe forbedringer for patienterne og at skabe veltilrettelagte og trygge arbejdsbetingelser for sundhedsvæsenets personale.
Rapporten fra 2019, Veje til bedre diagnoser, tager udgangspunkt i sager fra Patienterstatningen, hvor patienten har fået udbetalt erstatning for en skade, der er opstået i forbindelse med diagnoseprocessen.
Veje til bedre diagnoser 2, udgivet i 2023, kigger på utilsigtede hændelser, rapporteret til Dansk Patientsikkerhedsdatabase.
Begge rapporter ser på hele den del af det samlede patientforløb, der handler om diagnostik; fra patientens adgang til sundhedsvæsenet, optagelse af sygehistorie, fysisk undersøgelse, lægens ræsonnement, ordination af undersøgelser og prøver, gennemførelse, fortolkning og kommunikation af undersøgelser og prøver, opfølgning med og evt. henvisning af patienten, kommunikation mellem de sundhedsprofessionelle og den senere opfølgning mellem patient og behandlersystem.
Baggrund
Rettidig og korrekt diagnose er forudsætningen for, at patienter modtager den relevante behandling og pleje i sundhedsvæsenet. Hvis en diagnose overses, bliver forsinket eller stilles forkert, kan det have alvorlige konsekvenser for patient og pårørende, i værste fald arbejdsudygtighed, invaliditet eller død.
Også sundhedsvæsenet belastes fx i form af overflødig behandling, og de individuelle medarbejdere påvirkes, når de – måske på grund af vanskelige arbejdsbetingelser – ikke leverer den optimale ydelse til patienterne.
Det var rapporten Improving Diagnosis in Health Care fra det amerikanske National Academy of Medicine, der i 2015 viste, at diagnosesikkerhed er et vigtigt område inden for Patientsikkerhed.
Se rapporten Improving Diagnosis in Health Care (2015) hos nationalacademies.org
Veje til bedre diagnoser 2
Bevilling: Egenfinansiering
Projektperiode: 2022-23
Projektleder: PS!
Projektpartnere: Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen
Veje til bedre diagnoser
Bevilling: Helsefonden og egenfinansiering
Beløb: 0,2 mio. kr. hver
Projektperiode: 2019
Projektleder: PS!
Projektpartnere: Patienterstatningen
Resumé og konklusioner
Veje til bedre diagnoser 2
Rapporten fra 2023 undersøger 3 puljer af utilsigtede hændelser, rapporteret til Dansk Patientsikkerhedsdatabase i perioden 2015-20:
Én pulje (pulje 3) er et tilfældigt udtræk af alle alvorlige og dødelige hændelser fra perioden. Analyse af denne pulje gør det muligt at vurdere forekomsten af diagnoserelaterede hændelser blandt alvorlige/dødelige hændelser.
De to øvrige puljer (pulje 1 og 2) består af hændelser med alle grader af alvorlighed (fra ingen skade til mild, moderat, alvorlig og dødelig). Disse er analyseret for at afsløre svagheder i den diagnostiske proces.
En kvantitativ analyse af pulje 3 viser, at ca. en tredjedel af de ca. 3.500 alvorlige og dødelige hændelser, der hvert år rapporteres af sundhedspersonale, er relateret til den diagnostiske proces. Dermed er de diagnoserelaterede hændelser mindst lige så hyppige som de medicineringsrelaterede blandt alvorlige og dødelige hændelser.
En kvalitativ analyse af alle tre puljer peger på, at arbejdsgangene omkring laboratorieprøver og billeddiagnostiske undersøgelser er et særligt sårbart område. Ikke bare gennemførelse og fortolkning af prøver og undersøgelser, men i endnu højere grad formidlingen af resultaterne og opfølgningen med patienten derefter. Fx når svar går forkert i det elektroniske system eller ligger uopdagede i en mappe hele sommerferien. Eller når sundhedsvæsenet glemmer at orientere patienten, som så selv må rykke for resultatet.
Den kvalitative analyse peger også på problemer i kommunikationen imellem de sundhedsprofessionelle. Fx når henvisninger forsvinder i systemet, eller vigtige oplysninger om patientens tilstand ikke kommunikeres ved overflytninger.
Især ved de alvorlige og dødelige hændelser er der en række eksempler på svigt i den kliniske vurdering af patienten. Det gælder ikke bare det lægelige ræsonnement, men forekommer også i primærsektoren, hvor hjemmeplejen fx reagerer for sent på vigtige symptomer hos borgeren. Særligt kritisk er det, når de sundhedsprofessionelle ikke i tide erkender, at patienten har brug for akut behandling.
Veje til bedre diagnoser
Rapporten fra 2019 ser på sager, hvor patienter har fået erstatning for skader, som er relateret til fejl i den diagnostiske proces. Rapporten viser, at der i 10-årsperioden 2009-2018 er udbetalt 2¼ milliarder i erstatning til patienter, der er blevet skadet som følge af diagnosticeringsfejl i det danske sundhedsvæsen. Patienterstatningens data afspejler ikke alle diagnosticeringsfejl i Danmark, da ikke alle erstatningsberettigende skader bliver anmeldt. Der er altså et såkaldt mørketal på området.
I alt har Patienterstatningen i denne 10-årsperiode afgjort 13.000 sager, der involverer en diagnosticeringsfejl, hvoraf 7.600 er anerkendt. Det er alvorlige sager.
Følgedød (dvs. dødsfald, der er en følge af diagnosticeringsfejl), som er er den mest alvorlige konsekvens af en patientskade, er næsten dobbelt så hyppig for diagnosticeringsfejl som for andre anerkendte behandlingsskader.
Over 8 % af anerkendte sager med diagnosticeringsfejl har direkte medført patientens død.
Følgende 5 store sygdomsområder udgør hovedparten (75 %) af de sager, der anerkendes af Patienterstatningen som diagnosticeringsfejl:
- Læsioner (især brud og forstuvninger)
- Kræftsygdomme
- Muskel- og ledsygdomme (især diskusprolaps)
- Hjertekarsygdomme (især blodprop i hjertet og blodprop i hjernen/hjerneblødning)
- Mavetarmsygdomme (især tarmslyng og blindtarmsbetændelse).
En kvalitativ analyse af udvalgte sager viser, at ”den indledende diagnostiske vurdering” er den fase i den diagnostiske proces, der oftest er involveret.
English Summary: Improving Diagnosis in Danish Healthcare 2 (2023)
English Summary: Improving Diagnoses in Danish Healthcare (2019)
