PS! og COVID-19

Coronavirussen har ramt Danmark på en måde, der har store konsekvenser for det danske sundhedsvæsen og potentielt for patientsikkerheden. Selvom Dansk Selskab for Patientsikkerhed ikke er en myndighedsorganisation, følger vi situationen tæt via medier og samarbejdspartnere, ligesom vi stiller vores viden og ressourcer til rådighed overalt hvor vi kan og hvor der er behov for det.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed arbejder for at fremme patientsikkerheden, og vi ser med stor alvor på den aktuelle spredning af coronavirus. Vi følger situationen nøje og løbende via medierne og vores samarbejdspartnere i sundhedsvæsenet. Vi ser det som vores opgave at bidrage til det store og akutte patientsikkerhedsarbejde, som danske sundhedsmyndigheder- og organisationer aktuelt udfører.

Hjælpe og understøtte

Det er først og fremmest afgørende, at borgerne føler sig trygge – og at medarbejderne i sundhedsvæsenet er rustet til at møde de udfordringer, der måtte komme.

PS! er en uafhængig organisation. Vi henviser derfor formelle forespørgsler til relevante myndigheder som fx Sundsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men i den nuværende situation bidrager vi bl.a. til distributionen af aktuel information fra de relevante myndigheder. Styrelsen for Patientsikkerhed har fx åbnet en hotline, hvor de rådgiver medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt på socialområdet i forhold til COVID-19. Den besked videreformidler vi via de kanaler, vi har til rådighed, fx via nyhedsbrevet fra I sikre hænder. Også på andre måder, via formelle og uformelle kanaler, ønsker vi at understøtte sundhedsvæsenets information og indsats på alle måder, vi kan.

Alle væsentlige aktører/organisationer i sundhedsvæsenet er repræsenteret i vores bestyrelse, og vi vil gøre vores til, at al relevant viden om patientsikkerhed, når bredt ud, både i regionalt og kommunalt regi. Med henblik på at hjælpe personalet, så de kan hjælpe patienter og borgere.

Vi stiller vores viden og ressourcer til rådighed

Ikke mindst som en organisation, der arbejder specifikt med patientsikkerhed, har vi et særligt samfundsansvar i den nuværende situation, ligesom vi føler et stort ansvar for de mange samarbejdspartnere og sundhedsprofessionelle, der i disse dage og uger skal håndtere en hidtil uset udfordring.

Alle danskeres liv er påvirket og mange, ikke mindst i sundhedsvæsenet, må indrette sig efter forholdene og acceptere vilkår som er langt fra optimale og som under normale omstændigheder ville være utænkelige. Vores tanker og taknemmelighed går ud til alle jer, der kæmper for at føre Danmark igennem krisen. Vi får underretninger ekstraordinære udfordringer, men vi hører også løbende om ekstraordinær kampgejst, snarrådighed og kreativitet.

Vi stiller vores ressourcer og kompetencer til rådighed for myndigheder og institutioner i det danske sundhedsvæsen, hvor vi evt. kan hjælpe. Hjælpen kan komme i mange forskellige former, afhængig af hvad der måtte være brug for og hvad der kan fungere bedst i en situation, hvor fysisk kontakt skal begrænses til det mest nødvendige. Vi er akut bevidste om, at alle for tiden har deres opmærksomhed og energi rettet mod den aktuelle krise. Vi vil forsøge at stille aktuel viden, som vi tænker kan have aktuel relevans og anvendelighed, til rådighed på en lettilgængelig og overskuelig måde.

Aktuelle blogs

Den kommende tid vil vi ugentligt skrive en række blogs, som naturligvis alle tager afsæt i begrebet patientsikkerhed, men samtidig alle tager afsæt i den nuværende situation. Første blog er skrevet af sygeplejerske og vicedirektør Vibeke Rischel. Emnet: tjeklister og godt teamsamarbejde, sikkerhedsbriefinger (huddle’r), sikker mundtlig kommunikation og forstyrrelsesfri zoner – løsninger, der fremmer sikre arbejdsgange og dermed styrker patientsikkerheden.

Læs bloggen og brug den, som det bedst kan passe. Tag fat i os, hvis vi på nogen måde kan hjælpe – fx med nogle af de redskaber, som er omtalt i bloggen.

Læs bloggen

Vi kan hurtigt etablere et virtuelt møde om fx sikkerhedsbriefinger, brug af sikker mundtlig kommunikation (relevant ved brug af fx video), psykologisk tryghed mv.

Med venlig hilsen

Karin Friis Bach, formand PS!
Inge Kristensen, direktør PS!

Patientsikkerhed i en coronatid

Find mere om