Bæltet fra sengen i fikseringsrummet er blevet fjernet. Det hænger i et skab som et bevis på, at retspsykiatrisk sengeafsnit R2 i Viborg ikke har anvendt bæltefikseringer, siden Sikker Psykiatris indsats for at forebygge tvang gik i gang i oktober 2015.
– Bæltet er så at sige ude af sind, fortæller Maryann Norup, afdelingssygeplejerske på R2:
– Tvang er ubehageligt – både for patienten og personalet. Derfor har reduktionen af tvang styrket relationen til patienterne.
Sikkerhedsbriefinger giver overblik
Retspsykiatrisk sengeafsnit R2 i Viborg har plads til 11 patienter. Alle er kriminelle med en psykiatrisk diagnose, og de kan være indlagt i flere år. Frem til 1. oktober 2015 – hvor afsnittet gik i gang med Sikker Psykiatris indsats for at forebygge tvang – havde det 29 episoder med bæltefikseringer.
En af årsagerne til afsnittets gode resultat er sikkerhedsbriefinger, som er en del af Sikker Psykiatris indsats. På briefingerne identificerer personalet situationer i den kommende vagt, der kan lede til bæltefikseringer. Er der for eksempel en patient med en kendt historie om udadreagerende adfærd? Eller var der konflikter i den tidligere vagt?
– Sikkerhedsbriefingerne er blevet en integreret del af vores hverdag. De giver os blandt andet et overblik over, hvilke potentielle konfliktsituationer vi skal være opmærksomme på, forklarer Maryann Norup.
Psykiatriske enheder fra de fem regioner og Færøerne deltager i Sikker Psykiatri, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, TrygFonden, Det Obelske Familie Fond og Danske Regioner står bag projektet.
Læs om Sikker Psykiatri på projektsiden
En anerkendende og lærende kultur
Hvor hver vagt begynder med en sikkerhedsbriefing, slutter de med en positiv tilkendegivelse om hver patient. Her spørger personalet den enkelte patient, hvad der har været positivt i vagten, eller også skriver personalet en kommentar om patienten. Tilkendegivelserne er en del af overleveringen til det nye hold personale.
– Det betyder, at vi hele tiden ser det positive i hver enkelt patient. Vi skal altid være anerkende i vores tilgang – selv når vi har en konfliktsituation med en patient, skal vi eksempelvis anerkende, at konflikten ikke eskalerede yderligere, siger Maryann Norup.
Afdelingssygeplejersken forklarer også, at de har fokus på at lære af såkaldte nærved episoder. Det vil sige episoder, hvor situationen eskalerede så meget, at personalet var tæt på at lægge patienten i bælte.
– Vi analyserer, om vi kunne have reageret noget før, så konflikten ikke blev til en konflikt. Det handler ofte om at være i et samarbejde med patienten. Nogle konflikter sker, fordi personalet grænsesætter på en uheldig måde, så det optrapper – ikke nedtrapper – en konflikt.
Forebyggelse af bæltefikseringer er et af fire kliniske indsatsområder i projekt Sikker Psykiatri. Målet er at reducere antallet af bæltefikseringer i psykiatrien med 50 procent.
